Sydslesvig I. Hedeegnene mellem Angel og Frisland. Udgivet ved Gunnar Knudsen og Knud Kretzschmer. 23X16 cm, 200 S., 111., l Kort. København 1933. (C. A. Reitzel).

Paa Grænseforeningens Initiativ har man med ovennævnte Skrift indledet Udsendelsen af en Række Monografier, som samlet skal give en historisk-topografisk Skildring af Sydslesvig — dets stærkt vekslende Landdistrikter og dets betydningsfulde Købstæder. Hvert enkelt Bind skal bære Præget af at være en „Hjemstavnsbog", der ganske vist ikke skrives af Mænd fra den paagældende Hjemegn selv, men dog af Forfattere, som ved Selvsyn og personlige Forbindelser med Egnen maa siges at være fuldt ud kvalificerede til Opgavens Løsning. Hvad man tilstræber er nemlig Smaaafhandlinger, som ikke alene i let læselig og fængslende Form redegør for de særlige Landskabs- og Kulturforhold i Sydslesvig, men som tillige hviler paa et videnskabeligt Kendskab til det Stof, der skal fremlægges.

Dispositionen af dette er i det foreliggende Bind den hyppigst benyttede,og den som vel ogsaa i de fleste Tilfælde vil vise sig at være den mest anvendelige. Først redegøres der (af Adjunkt Knud Olrik) for det rent landskabelige — for de enkelte Egnes Karakterpræg, for Veje og Hvilesteder, Fauna og Flora, Udsigtspunkter og nationaleForhold, alt skrevet i Form af "en Tur gennem MellemslesvigsHedeegne" og med tydelig —- og frugtbar — Paavirkning af en Mester i Faget: H. V. Clausen. Derefter følger Afsnit om LandskabetsUdvikling i den mellemslesvigske Geest (Prof. Knud Jessen),Oldtidsminderne (Museumsinspektør, Dr. phil. Johs. Brøndsted},de mellemslesvigske Stednavne (cand. mag. Anders Bjerrum), det danske Sprog i Mellem- og Sydslesvig (Dr. phil. Marius Kristensen),Landsbykirkerne (Museumsinspektør Chr. Axel Jensen), den mellemslesvigske Hedeegns gamle Byggeskik (Arkitekt H. Zangenberg),dens

berg),densældre Bondekultur og Folkeminder (Forf. August F. Schmidt), det „officielle" Sprog (Arkivar, Dr. phil. Holger Hjelholt) og endelig til Slut en kortfattet Oversigt over Egnens Historie, bl. a. den administrative og national-politiske Udvikling (Lektor Knud Kretzschmer). Som man ser, er de allerfleste Sider af Kulturlivet blevet belyst, og naar Bindet har skullet holdes inden for det paa Forhaand fastsatte Sidetal (c. 200), har det vel næppe været muligt at faa mere med. Jeg vilde dog have fundet det i høj Grad ønskeligt, om der ganske kortfattet var blevet fremlagt et statistisk Materiale til Belysning af Befolkningens Talstørrelse i det sidste Hundredaar, dens Sammensætning, Erhverv, Udnyttelse af Jorden o. s. v. Under de herskende politiske Forhold vilde det maaske have vist sig ugørligt at skaffe Tallene fra de seneste Tælinger frem (hviket var en medvirkende Aarsag til, at man opgav den • oprindelige Plan: en sydslesvigsk „Trap"); men fra de tidligere Tællinger er saa omfattendeet Materiale gjort tilgængeligt, at man paa Grundlag heraf kunde have tegnet et højst interessant Billede af de paagældende Befolkningsforhold. Den „statistiske Oversigt over Mellemslesvigs Sogne", som findes S. 198_—99, giver langt fra tilstrækkeligt, idet den kun angiver Sognenes Areal i ha, deres Folketal c. 1860 og 1925, samt de danske Stemmer ved de to Valg i 1867 og ved Folkeafstemningeni

Det er unødvendigt kritisk at vurdere de enkelte Afhandlinger i Bogen. Saa at sige alle Forfatterne er velkendte for Læserne, og de repræsenterer hver for sig den fyldigste Viden, vi i Øjeblikket sidder inde med paa de specielle Omraader, man har overladt til deres Behandling. Væsentligere er det, da Bindet fremtræder som det første i en kommende Bække, at gøre et Par Bemærkninger om den redaktionelle Del af Arbejdet — i Haab om, at der i følgende Bind maa kunne tages Hensyn til eventuelt berettigede Indvendinger.

Det forekommer mig saaledes, at Billedstoffet i enkelte Afsnit kunde have været bedre (Stednavnene) eller bedre valgt (den nuværende kulturelle Kamp), medens det i andre burde have været ikke saa lidt rigeligere (Landsbykirkerne). Naturligvis er det i førsteRække et Pengespørgsmaal; men naar der ofres saa meget paa Teksten og Udstyret, bør Fremskaffelsen af det nødvendige Billedmaterialeikke skydes til Side. Uheldigere er det dog, at de givne Litteraturhenvisninger er højst ulige fordelt og alle meget magre. Enkelte Afsnit savner dem helt, andre har dem, men ikke affattet efter et bestemt Princip, der gør dem let anvendelige. Hvis Bogen skal kunne bruges ved Selvstudium (hvilket øjensynligt er Tanken),maa der lægges stor Vægt paa fyldige og systematisk bearbejdedeLitteraturhenvisninger

dedeLitteraturhenvisninger— en Opgave, som erfaringsmæssigt
ikke kan overlades til de enkelte Forfattere, men som Punkt for
Punkt maa kontrolleres af Redaktionen.

Det forekommer mig, at det er en saa ypperlig Tanke, der ligger til Grund for Grænseforeningens sydslesvigske Bogrække, dens første Bind er fra Tekstens Side saa uangribeligt i national-politisk og saa værdifuldt i saglig Henseende, at de Indvendinger, jeg oven for har rejst mod Redaktionen, kun skal opfattes som en Kærlighedserklæring: ingen ønsker varmere end jeg, at danske Forskere maa føle Trang til at tage sydslesvigske Emner op til Undersøgelse og til at redegøre for deres Resultater paa en Maade, som Menigmand kan forstaa og værdsætte. Det er Gunnar Knudsens og Knud Kretzschmers Ære, at de i det først udkomne Bind har kunnet samle en saa fyldig Repræsentation for dansk Forskning, og det er sikkert enhver Læsers Haab, at de maa have Lykke til yderligere at udvide Forfatterkredsen og at finde unge, hidtil ukendte Medarbejdere, naar de inden længe gaar i Gang med Sydslesvig II: Angel.