J. Früh: Geographie der Schweiz. Lieferung VI^—IX. 18X27 cm, talr. 111. og Kort. St. Gallen 1931—32. Fehr'sche Buchhandlung.

Med niende Hefte er dette monumentale Værk afsluttet. De tre første Hefter har været omtalt i Geografisk Tidsskrift Bd. 33, p. 219, fjerde og femte Hefte i Bd. 34, p. 49. Hefte VI fortsætter Omtalen af det schweiziske Landbrug og behandler navnlig Alpegræsgangene, hvor 28,000 Mennesker, 410,000 Stykker Hornkvæg, 10,000 Heste, 300,000 Faar og Geder, 40,000 Svin tilbringer Sommeren for atter at drage ned i Dalene, naar Vinteren nærmer sig. Ordet en „Alp" behøver iøvrigt ingenlunde at fremkalde Forestillingen om betydelig Højde over Havoverfladen, ligesaalidt som det er knyttet til Alperne alene. I Jurabjergene findes saadan en „Alp" allerede 400 m over Havfladen, en anden i en Højde af 1600 m. I „Alperne" ligger de i meget forskellig Højde fra 1300 til mere end 2000 m, i Engadin endog til 2900 m over Havfladen. I Almindelighed er de dog knyttet til Nærheden af Skov, som kan levere Bygningstræ og Brændsel. Alpegræsgangene er af højst forskellig Værdi, der findes Magerwiesen og Fettwiesen, nogle anvendes hovedsagelig til Græsning, andre til Høslet.

Derefter følger en Omtale af den schweiziske Kvægavl med sine Racer af Heste, Køer, Svin, Faar og Geder. Skønt Schweiz er et saa udpræget Mejeriland, har det dog pr. 1000 Indbyggere kun halvt saa mange Stykker Hornkvæg som Danmark, og af Svin mindre end en Femtedel af, hvad Danmark har.

Mineralproduktionen i Schweiz er ikke stor, men de forskellige
Stoffer som findes, faar en indgaaende Omtale. Af størst Interesse
-er naturligvis Asfaltlejet ved Val de Travers i Kanton Neufchåtel.

Herefter følger et stort Afsnit om Industrien, den Næringsvej, som i Schweiz sysselsætter det største Antal Mennesker. Klassificerer man de forskellige Industrigrene efter det Antal Arbejdere, som de sysselsætter, kommer Maskinindustrien som Nr. l med 76,000 Arbejdere, derefter Ur- og Smykkeindustrien (48,000), Beklædningsindustri (40,000), Metalindustri (38,000), Bomuldsindustri (35,000), Silkeindustri (32,000), Træindustri (27,000), Næringsmiddelindustri (26,000). Blandt de forskellige Industrigrene, som ingaaende omtales, er vel Mælkeindustrien en af de mest interessante. Saavel Mælkeproduktionen som den industrielle Behandling af Mælken har sit Hovedsæde i det forholdsvis lavt liggende Bakkeland. Det Kvæg, som om Sommeren føres til Fjelds, er væsentlig Ungkvæg. Af den Mælk, som ikke drikkes, behandles 10 % i Fabrikker, 72 % i Mejerier i Bakkelandet, 8 % paa Bondegaardene <og 10 % paa Sætrene. Der fremstilles navnlig Ost, som udgør -54% "af de fremstillede Varers Vægt, dernæst kondenseret Mælk (34 %) og Smør (11 %). Ghacoladeindustrien staar i nøje Tilknytning til Mælkeindustrien. 1929 havde Eksporten en Værdi af 30 Mill. Fr., medens Hjemmeforbruget ansloges til 40 Mill. Fr.

Medens Mælkeindustrien er udbredt over hele Bakkelandet, er Tekstilindustrien væsentlig begrænset til den nordlige og østlige Del af Landet. Dette gælder saaledes Silkeindustrien, som har sine Hovedcentre i Basel, Zürich og Egnen syd for Zurichsøen, og ligeledes Bomuldsindustrien og Fremstillingen af Broderier, der navnlig drives længst mod Nordøst i St. Gallen og Appenzell. Metal- og Maskinindustrien er derimod vigtig i hele Bakkelandet fra Genéve til Bodensøen med Centrum i Zürich og Omegn. Speciel for Schweiz er den store Urindustri, hvortil slutter sig Fabrikation af Guld- og Sølvsager samt Musikinstrumenter. Oprindelig var Urmageriet Hjemmeindustri, men i Slutningen af det 18. Aarh. begyndte man at koncentrere den i Værksteder og senere i Fabrikker. Endnu arbejder dog 20 % ar Arbejderne i Hjemmet. Denne Industris Karakter af fint Pillearbejde giver sig endelig til Kende derved, at Halvdelen af Arbejderne er Kvinder. Urmageriet har sit Hovedsæde i Jurabjergenes Dale fra Solothurn til Egnen syd for Neufchåtel Søen og udenfor dette Omraade tillige i Bern, Lausanne og Genéve. I det hele stammer omtrent 40 % af Verdensproduktionen af Ure fra Schweiz.

Drivkraften til Industrien stammer væsentlig fra indførte Kul.

Derfor hører Grovindustrien til i det tyske Schweiz, hvor Adgangen til Kul fra Tyskland er lettest, medens det fine Haandarbejde væsentlighar været drevet i det franske Schweiz. I den nyere Tid er man i stor Udstrækning begyndt at udnytte Landets Rigdom paa Vandkraft, som ved Elektricitet føres fra Produktionsstederne til Forbrugsstederne. Et Kort viser Beliggenheden saavel af Turbineanlæggenesom af de elektriske Hovedledninger. De største Anlæg findes ved Rhinen, Rhone, Aare og Ticino. lait beregnes den schweiziskeVandkraft til 2,6 Mill. Hestekræfter, af hvilke 680,000 Hestekræfterer udnyttede og Værker med 120,000 Hestekræfter under Bygning. To Trediedele af Kraften er saaledes endnu übenyttet. Foruden til Industrien anvendes elektrisk Drift i stor Udstrækningtil

Efter en kort Omtale af Handelen følger i Hefte VII en udførlig Omtale af Trafikvæsenet og de Hindringer det har haft at overvinde i Landets bjergfulde Natur. Efter Omtale af de gammeldags Transportveje og Transportmidler følger et Afsnit om de moderne Landeveje, som navnlig Nutidens Automobiltrafik har nødvendiggjort. 1929 anvendtes i Schweiz 25 Mill. Fr. paa Vedligeholdelse af Vejene, 36 Mill. Fr. til Forbedringer og Nybygninger. 1929 besørgedes 50 % af Persontrafiken ved Sporvogne, 38 % af Jernbaner, 9 % af Automobiler, mens de tilsvarende Tal for Godstrafikkens Vedkommende var 0,5 %, 92 % og 8 %. Schweiz's Vandveje bestaar af en Del Søer og Floderne. Rhinen med Reuss, Aare og Limmat, Rhone og Ticino. For Flodfarten har dog kun Basel nogen Betydning som Havn, paa de øvrige Floder drejer det sig kun om Fart med Baade og Tømmerflaader.

I Hefte VIII begynder et stort Afsnit om Bebyggelsen, først Husformerne derpaa Landbebyggelsen og Byerne. Paa Landet træffer man udpræget Landsbybebyggelse i et Bælte fra Genéve Søen til Schaffhausen, og ligeledes i Rhönedalen, øvre Rhindal, Engadin og paa Alpernes Sydside, medens Enkeltgaarde er overvejende i Bakkelandet ved Alpernes Nordfod. Bebyggelsen er naturligvis stærkest i Bakkelandet mellem Alperne og Jurabjergene. Blandt Kortene over Bebyggelsen og dens Former kan endelig nævnes et Kort over stadig beboede, det om Sommeren beboede og de stadig übeboede Strækninger .

Endelig følger et Afsnit, som kun delvis er af geografisk Interesse,
nemlig Staten, Grænserne, Sprogforhold og Oplysning. Med
Bogen følger endelig et smukt udført Kort over Schweiz.

I det hele er denne Bog ved sine fyldige og paalidelige Oplysningerpaa
natten ethvert Omraade, som angaar Schweiz, en Materialsamlingaf

samlingafførste Rang, men dernæst giver den paa næsten alle
PunKter den bedst muligt Behandling af Sammenspillet mellem de
forskellige Elementer af Natur- og Kulturforhold.

Denne Bog vil i lange Tider være Hovedkilden for Studiet af
Schweiz's Geografi.