Ewald Ammende: Die Nationalitäten in den Staaten Europas. Sammlung von Lageberichten des europäischen Nationalitäten-Kongresses. W. Braumüller Universitäts-Verlagsbuchhandlung, Wien-Leipzig 1931. XXIV-j-568 S. B°. Ergänzungen 1932. 104 S. B°.

Titlen er for omfattende. Bogen omhandler nemlig ikke alle EuropasNationaliteter, men en Del af de nationale Mindretal i nogle af Europas Stater. Blandt de Stater, hvis Forhold slet ikke behandlesi Værket, kan nævnes Sovjetrusland og Frankrig. Publikationen indeholder Beretninger angaaende 40 nationale Mindretal, tilhørende15 Folkeslag (Tyskere, Russere, Svenskere, Jøder, Ukrainere,Hviderussere, Litauere, Ungarere, Czekoslovaker, Slovener, Kroater, Bulgarere, Grækere, Kataloniere, Baskere), levende i 14 Stater (Estland, Letland, Litauen, Polen, Danmark, Tyskland, Czekoslovakiet,Østrig,

koslovakiet,Østrig,Ungarn, Jugoslavien, Rumænien, Bulgarien, Italien, Spanien). Kun saadanne Mindretal er medtagne, der er Medlemmer af „den europæiske Nationalitetskongres" eller indbudt af denne. Ikke mindre end 10 af Mindretallene er tyske, og henved 40 % af Bogens Sider er helliget disse tyske Mindretal. Blandt de nationale Mindretal i Tyskland er kun det litauiske fundet værdigt til en Beretning, skønt kun ca. 5600 af Tysklands Indbyggere taler Litauisk, medens det dansktalende Mindretal — ifølge den tyske Folketælling af 1925 — dog udgør 7500, det czekiske 20,800, det vendiske 72,400, det masuriske 81,100, og det polske 721,800.

Bogens Hovedformaal er øjensynlig en Fremstilling af de tyske Mindretals Forhold, deres Ønsker og Krav. Intet af de tyske Mindretal er tilfreds med sine Kaar; men aabenbart er der stor Forskel paa Graden af Undertrykkelse. Medens Tyskerne i vore sønderjyske Landsdele beklager sig over, at Skolekommissionerne har danske Flertal — hvilket jo er vanskeligt at undgaa i Kommuner med overvejende dansk Befolkning — og at Lærerne i de tyske Skoler nok er tysktalende, men ikke altid tilstrækkelig tysksindede, maa det italienske Tyrols Tyskere finde sig i, at det tyske Sprog er fordrevet fra samtlige Skoler og forbudt paa offentlige Steder; ja, tyske Tyrolere tvinges endog til at italienisere deres Navne, saavel paa Skilte som paa Gravmonumenter. Hertil kommer politimæssig og økonomisk Forfølgelse fra de italienske Statsmyndigheders Side. Udenforstaaende kan have Grund til at undre sig over den mærkelige Stilhed om Sydtyrol i tysk Offentlighed; Aarsagen hertil antydes S. 95 i „Ergänzungen": Tysklands og Italiens ensrettede uden-

rigspolitiske Interesser.