Carsten Niebuhr. 1733 — 1933.

I Anledning af, at det i Aar er 200 Aar siden Carsten Niebuhr blev født, kunde der være Grund til at fremdrage Mindet om det Værk, hvortil hans Navn med fuld Ret er blevet knyttet, nemlig den syvaarige danske Ekspedition til Sydøstasien 1761^—67.

Dette Foretagende, hvis Oprindelse kan føres tilbage til Orientalisten Professor Michaelis i Göttingen, var oprindelig planlagt som et rent kulturhistorisk Foretagende med den Opgave gennem sproglige og arkæologiske Studier i det sydlige Arabien at bidrage til Klaringen af de mange kulturhistoriske Problemer, som knytter sig til dette Land, men efterhaanden som Planlæggelsen skred frem, udvidedes Rammerne noget, og den Ekspedition, som i 1761 forlod København for at begive sig over Konstantinopei til Ægypten og Arabien, bestod af følgende Medlemmer: Orientalisten Chr. v. Haven, Naturhistorikeren Peter Forskål, Topografen Carsten Niebuhr, Lægen Chr. Carl Cramer og Maleren G. W. Baurenfeind. Efterhaanden som Rejsen skred frem, bukkede de fire af Deltagerne under for Sygdom og Anstrengelser, men som eneste Overlevende fortsatte Carsten Niebuhr Værket og førte det til Ende. I 1767 vendte han hjem til København med det indsamlede Materiale fra gypten, Halvøen, Jemen, Forindien, Persepolis, Mesopotamien og Syrien.

Til Trods for Ekspeditionens ulykkelige Forløb, havde den givet
rige Resultater i Form af Ruinprospekter og Indskriftmateriale fra
Eufrat-Tigris-Landene og da i Særdeleshed fra Persepolis.

Hans Opmaaling af Ruiner og hans Kopier af gamle for ham helt eller delvis uforstaaelige Indskrifter er udført med overordentlig Omhu, og det var delvis paa dette Grundlag, at det senere lykkedes Grotefend og Rask at tyde Kileskriften og derved at aabne Døren til Forstaaelsen af den assyriske og babyloniske Kultur.

Hans Bøger om Arabien er stadig Kildeskrifter af den største
Værdi og danner Hovedgrundlaget for vort Kendskab til betydelige
Dele af dette Land.

Carsten Niebuhrs Indsats i dansk geografisk Videnskab er saaledes af overordentlig Kvalitet og vil længe staa som et Vidnesbyrd om, hvad lagttagelsesevne, Forskertrang og stor moralsk Kraft formaar at udrette.