Henning Haslund-Christensen: Jabonah. (230 S., 18x25 cm, talrige Tavler, l Kort). Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København 1932.

I Marts 1923 afrejste en Flok unge danske Mænd under Ledelse af
Lægen Carl Krebs til Mongoliet for at gundlægge en dansk Koloni og
oprette en Forsøgsfarm og en Handelsstation.

En af Deltagerne i dette Foretagende, Løjtnant Haslund-Christensen, kom senere paa store Rejser i Centralasien, dels som Hedins Medarbejder og dels paa egne Handelsrejser og Forskningstogter. Først i 1931 vendte han tilbage til Europa for at komme sig efter et Ulykkestilfælde i Himalaya. Under sin Rekonvalescens skrev han saa ovennævnte Bog, hvori han har fortalt om en Del af sine Oplevelser indtil Aaret 1926.

Resultatet er blevet en Berigelse for den danske Rejse-Litteratur.
Bogen er særdeles velskrevet, sat op med et betydeligt artistisk Instinkt,
livlig og underholdende, en Oplevelse fra først til sidst.

Men set fra et Forsknings-Synspunkt ligger Bogens Kærne alligevel
et helt andet Sted. Haslund-Christensen synes nemlig at have en

ejendommelig Evne til Medleven i os fjerntstaaende Folkeslags Kultur og Sindelag, en Indstilling præget af Forstaaelse og Sympathi, parret med en übændig Trang til at forstaa disse Mennesker ud fra deres egne Forudsætninger; altsammen Egenskaber, som giver ham store Muligheder som Menneske-Forsker.

„Jabonah" er ikke blot en interessant Bog, skabt af et stærkt og godt Sind, ikke blot nogle glade Erindringer, fortalt af en Mand, hvis Hjerte er fuldt af Taknemmelighed mod Skæbnen, til Trods for, at han paa det Tidspunkt havde Grund til at frygte for at skulle miste sin Førlighed. „Jabonah" indeholder tillige Løfter om, at Haslund- Christensen vil kunne give os Værket om Mongolerne og deres Liv, og Bogens Slutningsord: „Og saa fulgte jeg Karavanerne " kunde tyde paa, at Forfatteren selv har set Opgaven.

Vi venter.