Geografisk Tidsskrift, Bind 35 (1932) 4M. Langhans-Ratzeburg: Die Wolgadeutschen. Ihr Staats-u. Verwaltungsrecht in Vergangenheit u. Gegenwart. (16^23 cm, 190 S.). Ost Europa Verlag, Berlin 1929.Axel Schou. Side 222
Som en lille germansk Ø i det store slaviske Folkehav udgør Wolgatyskernes autonome Sovjetstat et interessant Statsfænomen inden for Sovjet Riget, — et Eksempel paa en Kolonibefolknings Evne til at bevare sin Selvstændighed, trods stærke nivellerende Bestræbelser og uden Forbindelse med den nationale Hjemstavn. Staten, der
ligger ved Wolgas mellemste Løb i Saratovs Omegn,
Staten har 571,822 Indbyg. (1928), af hvilke 66,5 % er Tyskere, 20,4 % Storrussere, 11,9 % Ukrainere og Resten Tatarer o. a. Hovedstaden Pokrowsk har hovedsagelig russisk Befolkning. Administrativt er Landet delt i 12 Kantoner, hvoraf 6 er rent tyske, 3 blandet tysk russiske og 3 ikke tyske. Naar der ved Grænsereguleringen medtoges saa store ikke-tyske Omraader, var det for ikke administrativt at adskille Egne, der udgjorde en økonomisk-geografisk Helhed. En første Aarsag til denne Kolonidannelse kan søges i det folketomme Rum, der fremkom efter den russiske Erobring af de wolgatatariske Khanater 1553. Ledet af sin Reformiver lod Katharina d. II Indbydelse udgaa til alle Udlændinge — undtagen Jøder — til at kolomsere i uisse egne. men lørsi ci anuei mannest ai i /uo, ver SlKrede Kolonisterne Rejseomkostningerne dækket gennem de russiske Konsulater samt gav Tilsagn om rentefri Laan til Indkøb af Avisredskaber m. m., fuld Religionsfrihed, Frihed for Militærtjeneste o. s. v., lokkede 8000 tyske Familier, ialt 27,000 Mennesker, især fra Schwaben, til Rusland ad Ruten Lübeck—St. Petersborg i Aarene 1764—67. Side 223
Herfra
organiseredes de enkelte Udvandrertog under Ledelse af
russiske En Del af Kolonierne anlagdes som Privatkolonier, arrangeret af franske Entreprenører, som ifølge Kontrakt med Kolonisterne skulde varetage disses Interesser hos Regeringen mod bestemte Afgifter. Da disse Ledere efterhaanden tilstræbte en Slags Lensherrestilling, støttet til Stavnsbaandsbestemmelser i Kontrakterne, opstod en gærende Utilfredshed, og 1774 fjernedes de helt, grundet paa Regnskabsuregelmæssigheder. Administrativt sorterede de anlagte Kolonier under en Formynderregering i Saratov, tænkt som en provisorisk Foranstaltning til Befolkningen var saa russificeret, at den kunde glide ind under russisk Styre. 1782 ophørte
denne Ordning — for dog atter at blive genindført
I det 19. Aarh. blev den wolgatyske Selvstændighed stadig indskrænket — i 1876 indlagdes Kolonien under de nærmeste Guvernementer, og det nationalistisk russiske Embedsmandsvælde gjorde de formelt bestaaende Rettigheder illusoriske. Den antityske Stemning kulminerede under Verdenskrigen ved Vedtagelsen af Landekspropriationsloven; kun Zardømmets Fald forhindrede Lovens Gennemførelse. Saa følger den nationale Rejsning støttet af Sovjet Parolen om de forskellige Nationaliteters Ret og Pligt til at danne selvstændige Raadsregeringer •— og Wolgatyskernes autonome Omraade oprettedes — forfatningsmæssige nærmest et nationalt Guvernement. Siden 1924 er
Omraadet en autonom Sovjet Stat — med den for Stoffet er i dette Værk behandlet rent statsvidenskabeligt, men under Omtalen af Forfatningsudviklingen spores de store Linier i den politiske Historie fra Katharina ll's ideelle Forsøg — over Panslavismens tyskfjentlige Holdning til Sovjetregeringens — af rent praktiske Grunde — nationalt tolerante Omorganisation. Et fyldigt Tillæg bringer Optryk af en Del Kildeskrifter, der for den ikke statsvidenskabeligt uddannede Fagmand fremtræder som et litterært Illustrationsmateriale. Katharina ll's Manifest er helt i Stil og Indhold præget af Oplysningstidens humane Ideer, — de revolutionskraftige Opraab om Dannelse af Arbejder- og Landsbyraad og Sovjetforfatningens kortfattede Paragraffer er lige saa talende Vidnesbyrd om Stemning og Tanker i nyeste Tid. |