Bibliographie d'histoire coloniale (1900—30). Publiée par les soins de A. Martineau, Roussier & Tramond. Premier congrés international d'histoire colonial — Paris 1931. Société de l'histoire des colonies franchises. Paris 1932. 24x15V2 cm_> xvi-677 s.

I tilknytning til den store koloniudstilling i Paris 1931 afholdtes der i september samme år den første internationale kongres for kolonialhistorie med det hovedformål at foranledige udgivelsen af en bibliografi over de vigtigste kolonialhistoriske arbejder inden for tidsrummet 1900_—1930. Som resultatet af disse bestræbelser foreligger nu et omfattende værk med bidrag fra 14 lande og en lang række forfattere, nemlig Tyskland (Gérock), Belgien (Huisman, Jacquet), Chile (Edwards), Colombia (Posada), Danmark (Birket- Smith), Spanien (Altamira, Capdequi), de Forenede Stater (Lowell- Ragatz), Frankrig (Tramond, Bernard, Piquet, Mallon, de Cenival, Bruel, Hardy, Chassigny, You, May, Verdat), Storbritannien (Newton, Hill, Lewin, Beauchesne, Lanctot, de La Roque de Roquebrune), Italien (Manfroni, Valensin, Naldo-Nardoni), Norge (Fr. Isachsen), Nederlandene (Colenbrander), Polen (Zebrowski) og Portugal (Machado).

Allerede denne liste vil være tilstrækkelig til at vise en af de svagheder,der nødvendigvis må hæfte ved et hidtil uforsøgt foretagende som dette. Det er rimeligt, at lande, hvis eksistens bygger på tidligere kolonier som Chile og Colombia, er repræsenteret; men så savner man dobbelt de andre latinske republikker i Amerika, især vel Argentina,Brasilien, Peru og Mexico. Polen, som aldrig selv har ejet oversøiskebesiddelser, findes, men Sverige mangler. En tilsvarende brist på ensartethed træffer man i de enkelte bidrag. Særlige forhold har uden tvivl gjort sig gældende, når det ikke er lykkedes at få nogen tysk medarbejder til at foretage det fornødne udvalg inden for sit lands literatur, og det indrømmes også beredvilligt af udgiverne, at den tyske fortegnelse med sine 8 (otte!) sider naturligvis hverken er helt

eller halvt fyldestgørende. Det kan ikke betragtes som urimeligt, at Frankrig dominerer ret stærkt i omfanget af sine bidrag; men der er intet som helst forhold i, at Belgien optager 77 sider og Nederlandene med det kæmpemæssige kolonirige kun 10. Iblandt de vistnok i øvrigt fortræffelige, engelske bidrag savnes fuldstændig et afsnit om Indien.

De her fremhævede mangler står formodentlig i forbindelse med en vis løshed i opgavens stilling. Hver medarbejder har haft frie hænder, således at grænserne for, hvad der burde medtages, er opfattet yderst forskelligt. I hvilket omfang skal man tage hensyn til koloniernes historie før kolonisationen (tænk f. eks. på Nord-Afrika), deres opdagelse, særlige forhold som missionsvæsen osv.? Ligeså usikker står man over for sådanne videnskaber, der i visse tilfælde kan spille en rolle som historiske hjælpefag: geografi, etnologi o. 1. I det danske afsnit er grænserne måske trukket for snævert, mens der i andre er medtaget arbejder, som kun med stor vanskelighed skulde synes at falde inden for de givne rammer.

Med alle sine svage punkter er det foreliggende værk dog en begyndelse, som må hilses med glæde, og det må alvorligt håbes, at det vil finde fortsættelse. Det har bud ikke blot til historikere af fag, men vil også være et uundværligt hjælpemiddel for geografer, og efterhånden skulde det ikke synes uoverkommeligt at finde en form, som afhjælper de endnu forekommende mangler.