Anna Kristoffersson: Regionalgeografiska studier i mellersta Jylland. (Svensk geografisk årsbok 1931, S. 97—165).

I de senere Aar har man fra forskellige Sider i Udlandet taget Dele

af Danmarks Geografi op til Behandling. Dette gælder saaledes f. Eks. Sjælland, hvorom Prof. Hans W:son Ahlmann har skrevet Afhandlingen: Sjallands landsbygd (Ymer 1923) samt Bornholm, hvis Bebyggelsesgeografi er blevet behandlet af Dr. Rudolf Tack i „Bomholms Besiedlung" (Rostock 1929)). Ligeledes kan nævnes en Doktordisputats af Ilse Schmidt: Die Häfen der dänischen Inseln in ihre geographischen Bedingheit (Berlin 1927). Hertil kommer saa Dr. phil. Anna Kristofferssons Afhandling om det mellemste Jylland.

Forf. har som Studieobjekt udvalgt sig en Zone, som hun mod Nord afgrænser ved en Linie, der gaar fra den inderste Del af Kalø Vig og lige mod Vest til Nissum Fjord. Mod Syd sættes ligeledes en øst-vestlig Linie som Grænse. Den gaar her fra Sydspidsen af Horsens Fjord til Nyminde Gab. Det saaledes indgrænsede Omraade har et Areal paa ca. 7000 km2.

Afhandlingen er bygget over grundige Studier i den foreliggende

Litteratur saavel som i utrykte Kilder fra Meteorologisk Institut og Statistisk Departement, og disse er saa yderligere supplerede ved en Studierejse i Omraadet i 1929. Som Indledning behandles de geomorfologiskeTræk i Egnen. Derefter følger to Afsnit om Klimaet og Planteverdenen, og til Slut gennemgaas de kulturgeografiske Forhold.Ikke mindst dette sidste Afsnit, der optager den største Del af Afhandlingen, er af Interesse; her gennemgaas først Befolkningsfordelingenfra 1801 til 1925, hvorefter følger en Oversigt over Land- og Bybebyggelsen, samt over Vejenes Udvikling i de sidste Aarhundreder.Fremstillingen af disse kulturgeografiske Forhold gælder saa at sige udelukkende Tiden efter Udskiftningen. For Behandlingen af Landbrugets Geografi er denne Tidsbegrænsning meget god, da den omfatter en for dette Erhverv meget udviklingsrig Periode; men ved Læsningen om Afsnittene om Bebyggelsesgeografien samt Udredningenaf Vejsystemet — nogle Afsnit, der, særlig hvad det første angaar, giver en god Oversigt — ønsker man egentlig, at Forf. var gaaet længere tilbage i Tiden end til Videnskabernes Selskabs Kort.

Forf. behandler, saa grundigt som Pladsen tillader det, Købstædernes topografiske Beliggenhed, og gennemgaaende er Behandlingen god, selv om man her, ligesom f. Eks. i Afsnittet om Vejene, savner et dybere historisk Perspektiv. For saaledes at fremhæve Forskellen mellem Beliggenheden af Aarhus og Horsens skriver Forf., at selv om Horsens ganske vist ligesom Aarhus er lagt i en Tunneldal, saa kan Vejforbindelserne ikke have været saa afgørende for denne Bys Opstaaen, som Tilfældet er med Aarhus, da der ikke herfra fører Veje ind i Landet langs Dalen. Sagen er dog netop, at vi ved Horsens staar overfor en meget gammel Bygd, hvor flere befærdede Oldtidsveje naaede Havet, ja, som langt frem i Tiden var et vigtigt Samlingssted for Veje fra Vestjylland.

Det er dog kun Smaaindvendinger, der kan fremføres. Alt i alt giver Afhandlingen et værdifuldt Bidrag til Danmarksgeografien, og man maa beundre, hvor godt det er lykkedes en Udlænding at sætte sig ind i de her behandlede Forhold. Fremstillingen lettes af Tabeller og Kort, f. Eks. flere Kort over forskellige Kornsorters Udbredelse. Et Kort med „Stadsbygd 1925" burde have været suppleret med Prof. Vahls Kort over Landbebyggelsen i Danmark i 17. Aarh. (Svensk geografisk årsbok 1930), som Forfatteren henviser til.

Det foreliggende Arbejde adskiller sig væsentligt fra Ahlmanns Afhandling om Sjælland — hvis Trykkeaar forøvrigt i Litteraturfortegnelsenher er angivet at være 1913 i Stedet for 1923 — idet denne jo kun behandler Landbebyggelsens Udvikling. Dr. Kristoffersons Afhandling omfatter alle Sider af Mellem-Jyllands Geografi, og det

bliver saaledes paa en vis Maade en Oversigt, som dog er af stor Interesse for den, der beskæftiger sig med Danmarks Geografi. Den aabner Øjet for en Mængde Problemer, og man maa haabe, at dette saa smukt paabegyndte Arbejde fortsættes med Detailstudier, og — ikke mindst — at det maa være medvirkende til, at danske Geografersnart for Alvor giver sig i Lag med Behandlingen af det store Arbejdsomraade, Danmark frembyder, et Arbejde som desværre har været altfor meget forsømt.