Wolfgang Lentz: Auf dem Dach der Welt Mit Phonograph u. Kamera bei vergessenen Völkern des Pamir. (13x19 cm, 353 S., 36 Bil. 4 Kortskitser). Deutsche Buch-Gemeinschaft, Berlin 1931.

Forfatteren har deltaget som Filolog i den tysk-russiske Ekspedition, der under Willi Richmers' Ledelse i 1928 berejste Pamir, bl. a. ogsaa de Egne, der blev udforsket af Olufsen, som ogsaa nævnes i Bogen. Eksp. var udsendt dels af „Notgemeinschaft" og tyskøsterigske Alpeforeninger, dels af Vidensk. Akad. i Leningrad. Foreløbige Resultater er publiceret i „Deutsche Forschung" 10, 1929, Rickmers skildrer i Ekspeditionen „Alai, Alai", 1930.

Lentz' Opgave var ved Indsamling af Sprog- og Litteraturprøver at skaffe Materiale til Studiet af de indogermanske Restfolk i Pamir, Galchaerne eller Bjerg-Tadshikerne, der i Modsætning til de persisktalende Tadshiker i Lavlandet taler gamle østiranske Dialekter. Disse Dialekter er ofte i nærliggende Dale saa forskellige, at Nabofolkene ikke forstaar hinanden — et Forhold, der bringer den kaukasiske Sprogmangfoldighed i Erindring, og her som der har Naturforholdene som Forudsætning: den vanskelige Forbindelse over de højtliggende Passer.

De asiatiske Folke- og Kulturbevægelser har undgaaet disse afsides Egne; de tyrkiske Steppefolk fristedes ikke af Pamirs Natur, Muhamedanismen, der fulgte med den arabiske Erobring af Turan, er den anerkendte Religionsform nominelt, men spiller dog kun en lille Rolle ved Siden af gammel Overtro. Den sidste Kulturbølge i disse Egne, Industrikulturen i sovjetrussisk Form spores endnu kun svagt i Bjergene, medens den i Lavlandet virker stærkt omformende

— ikke mindst i de større Byer, Tashkent, Bokhara og Samarkand,
hvor den ny Tids Trafikmidler, Dragter, Bazarvarer m. m. influerer
paa Bybilledet.

Bogen er formelt en Rejseberetning; den giver antydningsvis Glimt af Befolkningens Erhvervskultur, et gammelt Vandingsagerbrug(Hirse, Byg, Bælgfrugter og Græs) med lidt Kvægavl (Faar og Geder) paa Højfjeldsgræsgange. Forf. er dog først og fremmest indstilletpaa Undersøgelser af disse Folks Aandskultur. Gennem Skildringenaf Grammofonoptagelserne i de smaa Landsbyer fremtræder et Billede af disse Bjergbønders primitive Tanke- og Følelsesliv, der ofte i Dagliglivet skjules under en tynd Fernis af islamitisk Væsenskultur,men kommer frem i deres Digte og Folkesange. Episk Digtning— Gude- og Heltesagn — kender de ikke, derimod fandt Forf. en hicftn ukendt "Rigdom af stadig levende, rent lyrisk Digtning med

poetiske Billeder hentet fra Livet i de stille Alpedale og med Kærlighed— ofte ulykkelig Kærlighed som Emne. Digtene saavel som Eventyrene vidner om et Aandstrin, der ogsaa skal kunne træffes hos Thessaliens Bjergboer, hvor poetiske Vendinger og Metaforer ikke sjældent er naturligt Led i daglig Tale. Ogsaa Foraars- og Høstfesternedeltager Forf. i hos dette gamle Folk, der endnu bruger det gamle ariske Lykkesymbol, Svastika, Hagekorset, som Motiv i deres Tekstiler.

Bogen illustreres af Forf.s Folketypefotografier, af Billeder fra den „Sowkino"-Film, der blev optaget paa Rejsen, samt af nogle gode Landskabsbilleder, saaledes af den over 70 km lange Fedtschenkogletsjer. Foruden de sædvanlige Registre gør en Liste over de anvendte Fremmedord og -udtryk særdeles god Nytte i Rejsebøger af denne Art.