Hugo Hassinger: Geographische Grundlagen der Geschichte. (15x24 cm, 330 S. og 8 Kort). Herder & Co., Freiburg im Breisgau 1931.

I den störe Geschichte der führenden Völker, der udgives af
Heinrich Finke, Hermann Junker og Gustav Schnürer, er som 2. Bind

udkommet den ovenfor anførte Bog af Professor Hassinger ved FreiburgsUniversitet.

Efter en almindelig Indledning om de geografiske Faktorers Indflydelse paa historisk Udvikling gives en kort Karakteristik af det geografiske Særpræg, som den gamle Verdens enkelte Dele har. Det følgende Afsnit, der behandler Skuepladsen for de første Statsdannelser, falder i to Afdelinger, nemlig Orientens Flod- og Højlandsoaser samt Monsunlandene. Efter en Gennemgang af Middelhavslandene kommer man til de mellem- og nordeuropæiske Stater, samt Oceanerne, og der sluttes med en politisk-geografisk Oversigt over Verdensriger i Fortid og Nutid.

Hassingers Bog giver paa en letlæselig og underholdende Maade et udmærket Billede af de geografiske Forhold i Jordens forskellige Egne som Baggrund for Omraadernes Kultur og deres historiske Udvikling. Selvfølgelig kan der paa de c. 300 Sider, selve Værket omfatter, ikke gives en meget dybtgaaende Behandling af saa stort et Emne, men det er lykkedes Forfatteren at give et godt Helhedsindtryk. Undertiden fremkommer han dog med Paastande, der ikke kan paaregne almindelig Tilslutning. Det er saaledes sikkert tvivlsomt, om han har Ret, naar han (S. 134) anfører, at den kinesiske Mur er den direkte Aarsag til Hunnernes Vandring mod Vest, og det maa sandsynligvis bero paa en Fejltagelse, naar han (S. 192) skriver, at Grønlands Sydvestkyst „wurde von isländischen Normannen besiedelt und die Eskimos teilweise von dort verdrängt/ Under Omtalen af Vinlands Beliggenhed anfører han (S. 241—42) Nova Scotia, Cape Cod og New England , men nævner ikke St. Lawrence Bugten, til Trods for at Steensbys Afhandling staar opført i Litteraturfortegnelsen. Et Spørgsmaalstegn maa vel ogsaa sættes ved den Oplysning, som bringes S. 256, hvor Geden nævnes som Pueblo Indianernes oprindelige Husdyr sammen med Kalkunen.

Disse forskellige Ting er dog mindre væsentlige mod alt det gode, Hassingers Bog bringer. Værket vil være af stor Værdi baade for Historikere og Geografer, og dets Betydning øges i meget høj Grad ved den overordentlig store og — særlig for den gamle Verden — gode Litteraturfortegnelse, der fylder over 50 tættrykte Sider, fordelt i Tilknytning til de enkelte Afsnit.

Til Anskueliggørelse tjener flere, overvejende gode, Oversigtskort, hvoriblandt et der fremstiller Kulturcentrenes Forhold til Klimaog Planteregioner og et med de forskellige Kolonityper. Men hvorfor er det første af disse to Kort i Mollweides Projektion og det sidste i Mercator?