Geografisk Tidsskrift, Bind 34 (1931) 4

Alexandra David-Neel: Heilige und Hexer, Glaube und Aberglaube im Lande des Lamaismus. 15x23 cm, 296 S. 22 Billeder og et Kort. F. A. Brockhaus, Leipzig 1931.

Axel Schou.

Side 242

Tibetanernes Erhvervs- og Aandskultur er, trods Befolkningens afvisende Holdning over for fremmede, ret godt kendt bl. a. gennem Hedins Arbejder. Nærværende Bog bringer yderligere meget Stof til Belysning af dette Højfjeldsfolks meget særprægede Tanke- og Følelsesliv. Forfatterinden, der behersker de tibetanske Dialekter, er gennem 14 Aars Rejseliv i Tibet og tilstødende Grænselande fortrolig med Landets Natur og Tibetanernes Levevis, — en nødvendig Forudsætning for et resultatrigt Studium af Lamaismen, den lokale Form for Buddisme. Som Buddist af Overbevisning har hun haft Adgang

Side 243

til Klostrene, hvor hun har vundet mange højtstaaende Gejstliges Fortrolighed; som Lærling har hun gennemgaaet visse Klosterskolers Kursus i buddistisk Tankelære og Aandstræning, — og Eneboernes stille Liv i det tibetanske Alpelandskab Aaret rundt er hende ikke fremmed.

At Lamaismen med dens enormt udviklede Munkevæsen spiller en stor Rolle og præger Livet i Tibet bekræftes af disse Skildringer. Klostrene eller rettere sagt Klosterbyerne, hvoraf de største rummer flere Tusinder Munke, giver Bogen et levende Indtryk af. Fotografierne er desværre alle taget paa lang Afstand fra stor Højde og giver saaledes kun Begreb om den rumlige Udstrækning. Man overværer de religiøse Ceremonier, der afbrudt af Maaltider (den sædvanlige The) varer timevis, og de retoriske Øvelser, der med deres bundne Form minder om Middelalderens Disputatser. Det samlede Indtryk, man faar af Klosterlivet, er en broget Blanding af Filosofi og ophøjet aandelig Syssel parret med praktisk Handelsaand og Trang til sanselig Nydelse. Ligesaa inhomogent er Klosterklientellet: Vismænd og verdenserfarne, aandeligt ligevægtige Filosoffer Side om Side med „dovne Levemænd og maleriske Pralhanse".

Der gives en Række Oplysninger om de gejstlige Embedsforretninger bl. a. ved de makabre Begravelsesceremonier, under hvilke det sønderdelte Lig — som ogsaa andre Steder i Asien — udlægges i Bjergene til Føde for Grib og Ulv. Men mest behandler Bogen Klosterlivets og Lamaismens subjektive Betydning som personlighedsdannende Faktor for den enkelte. Sjælevandringstanken i dens lamaistiske Form belyses, og denne Tros Betydning for Lægmænd og Lærd udredes. Interessant er Skildringen af de Prøver, for 'hvilke man udsætter Børn, som man formoder er Reinkarnationer af afdøde, højtstaaende Personligheder; — og de Sagn og Fortællinger, der omhandler de efterlevendes Bestræbelser for at skaffe en afdød, hvis Livsførelse ikke har været den bedste, en god Genfødelse, er ofte af en barok Humor med boccacio'agtige Scener.

Morsomt skelner Forf. stadig mellem den primitive og den dannede Tibetaners Opfattelse af det omtalte Fænomen. Forskellen er ofte enorm. Den ophøjede buddistiske Tankeverden lever Side om Side med spillevende Former af det ældre Aandskultur-Lag, den shamanistiske, Hedenskab. Lamaer og Troldkarle indtager — om end ofte som Konkurrenter — bestemte Stillinger som Befolkningens aandelige Ledere. Svarende til Kulturforskellen er disse Folk vidt forskellige; Shamaner, der benytter simple Taskenspillertriks og højkultiverede Munke, der med Overbevisning foretager Besværgelsesceremonier,

Side 244

under hvilke de tit ophidser sig til vanvittig Vildskab og
er Bytte for frygtelige Synshallucinationer.

For psykisk Forskning vil Skildringen af de aarevis gennemførte Tankeoverføringsøvelser, „Budskab gennem Luften", være af Interesse. Forf. beretter nøgternt og sagligt om højst usædvanlige Foreteelser, hun og hendes Ledsagere har oplevet sammen. Ogsaa de omtalte Materialisationsfænomener er mærkværdige, saa meget mere som Forf. efter hendes Udtalelser at dømme, var kritisk indstillet under lagttagelsen, en Indstilling hun ogsaa har over for alle Referater af Begivenheder, 'hvor et primitivt Folks Overdrivelser og Sagndannelsesevne maa tages i Betragtning. Interessant vilde det være fysiologisk at faa undersøgt ,/Tumo"-Processen, — en Tankekoncentrationsøvelse ved hvilken Lamaerne paastaar at kunne fremme Legemsvarmen, naar de udsættes for ekstrem stærk Afkøling.

De beskrevne Tilfælde lader sig vist kun med Vanskelighed forklare som særlig udprægede Tilfælde af Synshallucination og Suggestionsprocesser. Men det er vel kun rimeligt, at de psykiske Funktioner ligesaa vel :som de fysiologiske præges af Naturforholdene — den tynde Højfjeldsluft. det monotone Landskab m. m. Stilheden og Ensomheden paa „Verdenstaget" avler naturligt nok andre Tanketilstande end Omgivelserne i et moderne Industrikultursamfund i Vesteuropa.