Fra Ulykkesaaret 1777 ved Grønlands Østkyst. En Grønlænders, fra Forfædrene stammende, Beretning om nogle forlistes Ankomst og Ophold ved en Boplads i Nærheden af Nanortalik i Sydgrønland

I Det Kongelige Geografiske Selskabs Tidsskrift, Aargang 1878, skrev i sin Tid daværende Kaptajn C. O. E. Normann en Artikel, betitlet: „En Rejse langs Grønlands Østkyst 1777", der behandlede de sørgeligt berømte Forlis i Østgrønlandsisen 1777, ved hvilken Lejligher der, efter Kapt. Normann's Angivelse, omkom ca. 320 Mand af et samlet Antal paa 460 Mand.

Foranledningen til, at Kapt. Normann dengang fremdrog denne Tildragelse, var en kortfattet Gengivelse af Begivenheden, skrevet af Julias Payer, der som Kartograf havde deltaget i den tyske Nordpolarekspedition 1869^—70 under Kapt. Koldeweys Ledelse. Kapt. Normann fandt denne Gengivelse „saa forvrænget og fuld af Fejl, at den fra dansk Side ikke bør have Lov at staa uimodsagt, saa meget mere som de omtalte Tildragelser forefaldt ved og paa Kysterne af et Land, der hører under den danske Krone".

Denne Imødegaaelse blev en ;højst interessant og lærerig Fremstilling af Fangstforholdene ved Østgrønland og viser klart de store Interesser, som Danmark dengang, for over halvandet Hundrede Aar siden, havde paa disse Egne, de samme som netop i disse Tider for os danske er bleven et brændende ydrepolitisk Spørgsmaal.

Det kan have sin Interesse med nogle faa Eksempler at belyse, hvor stor det egentlige Danmark's Indsats var paa disse Egne. Kapt. Normann skriver: „l første Halvdel af Marts 1777 af gik paa én Dag ikke mindre end 13 Smakker med omtrent 1000 Søfolk for Før til Holland, Hamborg, Altona og andre Steder, hvor de skulde paamønstres til Hvalfangst, og flere mindre Hold var gaaet forud for dem. Øen Før

Side 214

alene regnedes dengang at have 15—1600 Søfolk, som næsten alle
hver Sommer vare med Fangstskibene i de nordlige Have ..."

„Man fejler derfor næppe meget, naar man sætter .Tallet af de
danske og slesvigske Søfolk, som ved det paagældende Tidspunkt
deltog i fremmede Nationers Hvalfangst, til henimod 2000 Mand."

Denne Artikel i Forbindelse med 'en anden: „Hval-, Hvalros- og Sælhundefangsten'S Historie og Udvikling i de arktiske Farvande" i „Tidsskrift for Søvæsen", Aarg. 1865 og 67, giver interesserede en glimrende Oversigt over de gamle danske Arbejdsfelter ved Grønlands Østkyst og ved Spitzbergen, og faa har vel mere end netop Kapt. Normann bidraget sit til ved disse og andre Beretninger og Indlæg at vække Interesse i Danmark for Østgrønlands videnskabelige Undersøgelse.

Normann's, Wandel's og Gustav Holm's Navne vil fremfor nogen andens staa som dem, der var den drivende Kraft i de Forundersøgelser, der var nødvendige, for at de senere Tiders Grønlandsekspeditioner blev sat i Gang, selv om det ikke skal glemmes, at Carl Andræ ved sin varme Interesse og politiske Indflydelse stod bag.

Det er derfor ikke til at undres over, at den Beretning, som i det
efterfølgende skal fremdrages, endte hos Kapt. Normann, hvis store
grønlandske Bogsamling nu findes i Marinens Bibliotek.

Beretningen, der er et Manuskript, kan i og for sig ikke siges at være nogen stor Mærkværdighed, for saa vidt som det kun er en Oversættelse af en Fortælling, der-i 1882 er trykt i det grønlandske Tidsskrift „Atuagagdiiutit", saaledes at det ingenlunde vilde frembyde nogen Vanskelighed at faa en korrekt, mulig altfor korrekt, dansk Oversættelse af, hvad Grønlænderen Daniel har haft at fortælle sine Landsmænd efter Beretninger, som han har faaet fra sine Forfædre.

Det foreliggende Manuskript er et blaat firesidet Ark, skrevet med
en smuk og tydelig gothisk Skrift, der sikkert, ligesom Oversættelsen,
skyldes en dansktalende grønlandsk Kateket.

Det er almindeligt kendt, at den danske og grønlandske Tankegang og Udtryksmaade, bortset fra Sproget, er meget forskelligt, og at det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at give en [Oversættelse, der fuldt ud dækker den grønlandske Mening. — Dette ligger selvfølgelig i høj Grad deri, at Grønlændere for at udtrykke, 'hvad de mener, maa anvende Billeder fra Ting og Begivenheder, de er fortrolige med, og som kan vanskeliggøre Beskrivelsen af Ting, Forhold og Omstændigheder, der er dem fremmede.

Det er vel derfor nok rigtigt, hvad en Mand, der selv behersker
baade det grønlandske og det danske Sprog fuldt ud, og som selv er
Grønlænder, født i Grønland og af grønlandsk-dansk Afstamning, har

Side 215

sagt, at den .bedste Oversættelse fra grønlandsk faaes ofte, netop af
Grønlændere, der kun vanskeligt udtrykker sig paa dansk, men som
er helt til Bunds inde i den grønlandske Tankegang.

I Almindelighed vil jeg tro, at den efterfølgende Beretning har almen Interesse, og jeg er tilbøjelig til at mene, at den nu ca. 50 Aar gamle Oversættelse trods det daarlige danske Sprog vil give 'hele Fortællingen en grønlandspræget Karakter, som ingen Dansker, han være nok saa inde i det grønlandske Sprogs Finesser, vil kunne give den.

Oversætteren har givet Beretningen følgende Titel:*)

Grønlænder Daniels Beskrivelse om de Forliste i Hedninge Tid

sydpaa.1)

Ikke langt i Fortiden, rimeligvis da Agdluitsok²) havde faaet de første Missionærer, skete som følger: Mine Forfædre boede nemlig ved Nanortalik paa den saakaldte Kangek'. Engang kom der nogle at bosætte sig i Omegnen af Nanortalik, og om Foraaret (henad Sommeren) reiste de ud ad Vester til Kitsigsut; da de har været der nogen Tid, døde en af dem; da denne døde, begyndte de Efterlevende efter hedensk Skik at sørge megen over den Døde; og henad Efteraaret, da de kom tilbage til deres Vinterkvartersted, sørgede mere, da de saa de Steder, hvor den Afdøde har færdet. Isærdeleshed sørgede de, da de ihenad Vinteren flyttede ind til deres Vinterbolig; Dagen efter deres Flyttedag sad de uden Beskjæftigelse og ganske stille, men talte ganske sagte, og henad Aften hørtes der blev talt, at en Konebaad kommer fra Vester;³) da den nærmede sig, sees, at den var fuldlastet med Mennesker, og da de kom, se, de vare mange K'avdlunåkker.⁴) Imedens de Ældre blive inde i Huset, kom en stor K'avdlunåk ind, og bagefter kom flere ind, saa at de fyldte et Hus med 4 Fag Vinduer. — Alle have dobbelte gode Kavaier paa og dobbelte gode Benklæder.⁵) Saasnart de kom ind, skaf de et Stk. Tøj af Kavajen og faldbyde om et Stk. Mad, „en Haandfuld angmagsætter",6) og deres Knapper faldbyde de om en Mundbid. Sandelig vare de ynkværdige; de Sørgende glemte deres Sorg og sov ikke denne følgende Nat.

Angaaende Forliste, omtales i gamle Dage overalt i Kysten, især at der paa Øernes Grotter fandtes k'avdlunåt døde Legemer,⁷) rimeligvis at de vare døde af Sult ved at paa Isen komme til en übeboet øde Ø; at det er saaledes fra Aluks) til videre.

Dengang Umiviarssuks9) Beboere, Dagen efter bragte de til andre
nærmeste befolkede Steder, da de ikke kunne lade dem blive paa deres

*) De vedføjede Tal i det efterfølgende henviser til Kommentarerne pag. 218 ff. Ved K' betegnes det specielt grønlandske K-Bogstav (Kra).

Side 216

Sted, paa Grund af Mængden, og de bragte dem ud efter Tal, saatedes at de lod Baf dem blivende ved Umiviarssuk.¹⁰) Disse mange Skibets Besætnings Øverste¹¹) har de lod blive iblandt disse, skjøndt de ikke vidste 'hvem han var; da de ikke kunne skjelne k'avdlunåt. Da de lod disse blive her, sørgede dem rigelig,¹²) og deres Sorg har de jo glemt. Da efter Sædvane Havet rigt paa Sælhunde og Fugle, havde de Mad tilstrækkelig. Længere henne først kunne de mærke, at han var den Øverste, da de saå at han kan befale sine Tjenere, og naar der er noget Arbejde, byder han dem, at Husets egne Folks Arbejde skal udføres af dem.

Dengang'dersteds Boende vare blevne ligesom store Herrer, uden Arbejde og ikke at hente Vand, kun. beskæftiger sig med deres eget Gangtøj.13) Det var denne Herres Vilje, og derved veed de ham,¹⁴) ät han var den Øverste, tilmed at hans Klæder var bedre end de andres og ikke vil arbejde. Da de vidste om ham¹⁵) lavede de hans Leie bedre, syede ny og rene Skind paa, og lave god Sæde til ham; lave Mad til ham kun af Fugle, især af Rypper. Da de 'har blevet nogen Tid her, begyndte de at toe sig om Morgenen, naar de staa op; henad Dagen forsamledes de, da der var En iblandt dem, som var ikke Tjener ¹⁶) og han havde en lille Bog 17) i Lommen; naar de vare forsamlede, tog han den frem og læste. En Dag, naar de gjøre saaledes, syngede de og ovenpaa læste han. Og den Dag arbejdede ikke; kun Dagen efter arbeidede de efter Sædvane. Siden efter den Tid vide de, at de havde holdt en Sabbat den Dag.

Ja som Hedninger vidste ikke noget om Sabbaten, ej heller om •han var Præst eller Læser. Om nogen Tid blev en af Tjenerne daarlig^hans ene Ben var kommet i Frost og kom i Hævelse;¹⁸) man fortæller, at Hævelsen var saa stor som 2 Aars Barns Midte; og han døde deraf, og han 'hedte Karolus, og hans lille Søn, som er 14 Aar, var rask tilligemed de andre. Den Grav ved Umlviarssuk ovenfor Ruinen er den k'avdlunak' som hedte Kwrolus.

Efter Vinter Solhverv, da Øversten kunde forstaa det grønlandske Sprog, fortalte han deres Hændelser, og om sig selv fortalte han, at han havde en Kone. Han nævnede sit Navn: Erik og sin Kones: Rosina, og han viiste sit og Kones Navn paa Brystet i Skrift. De undrede sig meget over, da de første Gang have set Skrift paa Kjødet. Dengang havde ogsaa disse k'avdlunakker den Skik: naar Fangerne kommer hjem med Fangst kom de ned og smøger deres store Støvler 'helt og vader og trækker Sælhunden op. Og dette undrede Grønlænderne meget, at deres Støvler ikke kan biive blødvaade.l9) Naar de saa trækker Sælhunden op, slæbte de den op til Flendsestedet, og naar de komme til det Sted, forlode de den Alle med Undtagelse af En, der

Side 217

stod ved Siden af Flendsekonen, og de andre, naar de ere komne i Huset, gjøre de K'olypsiutten20) istand ved at komme Tran i Lampen og koger Vand, da saa den ved Flendsekonen staaende Mand bragt Leveren²¹) kogte de den og spiste den inden Flendsekonen var færdig med Flendsningen.

Den Øverste fortæller om Deres Reise ogsaa, at de sejlede herop med mange Skibe i Følgeskab, og han tegnede paa indretside Betrækpapir 'havende til Blæk Sælhundeblod. Skibene lignede mange Kajakker, foran dem var saa stor, at det lignede en Konebaad (sammenligner med en Konebaad, der sejler foran mange Kjakker). Paa den nederste Messeraa var et Hus bygget, og han sagde, at det var hans Skib. — (Her har Oversætteren øjensynlig sprunget et Stykke over).

Endelig henad Foraaret begyndte en af Umlviarssuks æltlste Beboer at tale om at sende nogen til Agdluitsok for at handle, rimeligvis Tobak; og da de hørte, at Udsendingen skulde til det Sted, hvor k'avdlunat Missionær boer, tog den Øverste Blodblækket og skrev paa et Stk. Betrækpapir. Dagen efter reiste den²²) i det smukt Vejr, og da han reiste; længes de megen efter ham; de saae den samme Dag efter ham, men forgæves; endelig Dagen efter henad Aften sees en Kajak kom frem ved Amitsoks²³) Pynt, og da den nærmede sig kendte de ham, at det var ham.24} Da han kom 'havde han fuldtop af forskellige Madvarer paa sin Kajak og en hel Rulletobak, og Kridtpibe til hver.

Missionæren var den store Johannes, ham som rimeligvis 'har det Navn: Johannes Sørensen;'²⁵) der medbragtes et stort Brev fra ham, skrevet med rigtig Blæk, og det gav han til den Øverste. Efterat Madvarerne bleven bragt op, begyndte den Øverste at læse Brevet; men da han ikke kunde rigtig læse det, overgav han til den, som ejede en lille Bog, og da den læste højt og tydeligt for dem, bleve de fornøjede. De delte Madvarerne lige; skønt de havde savnet dem meget, delte de dog det meste til Grønlænderne. —

Længere henne i Foraaret tænkte den Øverste at drage Nordpaa,
da Skib kom den Gang kun dertil;26) endelig blev de bragte til
Agdluitsok, 'hvad Maaned veed man ikke, da ingen har omtalt det.

Da de reiste, savnedes meget; ja, Vinterens mange Dage havde
været for dem som kun faa Dage.27)

Om Sommeren da man var færdig med Forraadssamlingen, tænkte man paa at reise no<rdpaa for at handle, dengang var jo Frederikshaab den sydligste Handelsplads;28) efter deres Reise havde de jo ikke hørt noget om dem; men da de droge nordpaa og kom til Påmiut,2^) 2^) var (Omegnen af Handelshuset opfyldt med mange Telte, nemlig af Handlende sydfra, og da de saa har opslaaet deres Telt

Side 218

iblandt disse, kom en stor k'avdlunåk' ud af Handelshuset med en lang Pibe i Munden ned til dem; da han nærmede sig kjendte de ham at det var Erik, og han havde en stor Rulletobak under Armen. Da han saa har hørt, at Umiviarssuks Beboere var der, kom han til dem for at see, idet han sagde, at han havde ikke ventet at de skulle komme hertil. Der siges, at han har givet dem Kost i lige med Handelens Folk.³⁰) Og man siger, at efter den Tid rejste den Øverste videre nordpaa.31)

1) Efter hvad der er sagt mig fra grønlands-sprogkyndig Side, staar der: „'Hvad min kære Fader har fortalt om de forliste, og som han har hørt fra sine Forfædre".

2) Agdluitsok er den tidligere hernhuttiske Missionsstation Lichtenaii, der blev anlagt i Aaret 1774 af Brødremissionærerne Jens Sørensen og Gottfried Grillich.

3) fra Vester: i det eskimoiske Sprog taler man ikke om Vest eller Øst, men som i dette Tilfælde, om ude fra; saaledes at det samme Ord, der paa Vestsiden betyder Vest fra, paa Østsiden betyder Øst fra.

4) K'avdlunåk' = Europæer; i Flertal K'avdlunåt. K'avdlunåkker er det grønlandske Ord med dansk Fiertalsendelse.

5) Dobbelte gode Kavaier og Benklæder: Oversætteren har villet udtrykke, at Kavaier og Benklæder, efter grønlandske Forhold, har været særligt godt og svært Tøj.

6) angmagssætter: det er ligesom i 4) et grønlandsk Ord med europæisk Flertal, angmagssak = en Lodde (en lille Sildeart), i Flertal angmagssat.

7) jvf. Normann, Geogr. Tidsskr. 1878. Pag. 60: „. .. . at der paa en af de sydligste Øer laa over 120 døde Legemer" og i en Anm.: „.... at Grønlænderne havde truffet mange døde liggende paa Isen."

9) Aluk ligger paa Østkysten paa ca. 60° 10' N. Br.

9) Umiviarsuk findes ikke paa Kortet over Julianehaabs Distrikt (Medd. o. Grl. 60/61 Atlas), men alt tyder paa, at denne Boplads har ligget ved Nordboruinen, lidt Østen for den nuværende Boplads Sermilik og saaledes omtrent Øst for Amitsok^Øens Nordende.

10) Denne noget knudrede Sætnings Betydning er formodentlig den, at Beboerne paa Grund af det store Antal forliste ikke kunde lade dem blive paa et Sted, men fordelte dem i Forhold til deres Antal til de andre nærmest befolkede Steder og lod 8 af dem blive ved Umlviarsuk. Jvf. Normunn Pag. 56: „.... 21 Mand, der ligeledes havde taget Tilflugt til Hvalslupperne, maa forlade dem, da de beskadiges, og søge Isen; de lande ligesom de foregaaende ved Sydpynten af Landet og naa langs Kysten til Frederikshaab, imedens en hollandsk Kommandør med 10 Mand nødsages til at overvintre i Julianehaabs Distrikt (fremhævet her)." Det maa formodes, at det er disse 10 Mand, der omtales i Daniels Beretning.

11) Disse mange Skibets Øverste; skal formodentlig forstaas saaledes: Den øverste for de mange Folk fra Skibet.

12) sørgede dem rigeligt; sørgede rigeligt for dem.

13) Dengang dersteds Boende o. s. v: Stedets Beboere følte sig som store Herrer, da de ikke behøvede at arbejde eller hente Vand,-men kun beskæftige sig med deres eget Qangtøj.

Side 219

13) Dengang dersteds Boende o. s. v: Stedets Beboere følte sig som store Herrer, da de ikke behøvede at arbejde eller hente Vand,-men kun beskæftige sig med deres eget Qangtøj.

14) Det var denne 'Herres Vilje o. s. v.: Det var Øverstens Vilje og deraf forstod de, at ....

15) Da de vidste om ham; Da de nu forstod

16) som var ikke Tjener; det har rimeligvis været en anden yngre Skibsfører eller en Styrmand.

17) en lille Bog; en Lommebibel eller en Andagtsbog.

18) jeg veed ikke, om Koldbrand ved Frost kan give -Hævelse, men det kan ogsaa have skyldtes Skørbug, se 21).

19) De forlistes Støvler har været af Læder og derfor kunnet modstaa Vandet, medens Grønlændernes Skindfodtøj (Kamikker) i Vand bliver bløde (blødvaade).

20) „K'olypsiutten": K'ulivsiut — Gryde til at hænge over den grønlandske Lampe. Oversætteren har ikke kunnet finde et bekvemt Ord til at betegne denne Gryde og har saa brugt det grønlandske med sin egen Stavemaade.

21) De forlistes Iver efter at faa fat i Leveren tyder paa, at den uvante og ensformige 'Eskimoføde har givet dem Skørbug. De forliste har sikkert vidst, at Sælhundelever er godt mod Skørbug, men ikke, at den skal spises raa for at virke bedst.

22) den; Udsendingen (Kajakmanden).

23) Amitsok; en Ø Nordvest for Nanortalik udfor Sermilik-F\orden i Julianehaabs Distrikt.

24) ham; Kajakmanden.

25) Johannes Sørensen er sikkert den samme som Jens Sørensen, se 2).

26) Juliatiehaab, der laa nærmest, blev anlagt 1775, men naar den Øverste tænker at drage Nordpaa, saa er det til Frederikshaab, anlagt 1742.

27) Den Bemærkning, der er indeholdt i denne Sætning, er af stor Interesse og vækker Genkendelse hos den, der har mødt Eskimoerne under lignende Forhold som de forliste i 1777. Ganske vist drejede det sig for „Teddy"s Besætning i 1923 ikke om hedenske Eskimoer, men ikke desto mindre viste der sig ganske de samme Karaktertræk hos Angmagsalikbeboerne som hos deres Forfædre ca. 150 Aar tidligere. Vi mødte der den samme hjælsomme og gæstfri Modtagelse, den samme særlige Hensyntagen til „Øversten", da det gaar op for dem, hvem han er, og den samme Betragten de fremmede som en herlig Oplevelse i deres daglige, ensformige Livsførelse. Som det gik de forliste i 1777, saaledes ogsaa os i 1923; med Glæde delte Eskimoerne deres magre Forraad med deres ufrivillige Gæster uden Tanke paa, om hvad de havde, nu ogsaa kunde slaa til, og de betragtede det som en himmelsendt Forlystelse at have os imellem sig. Da nogle af mine iFæller og jeg paa Vejen til Kolonistedet Tassiusak var havnet ved Bopladsen Kungmiut, var det kun med den allerstørste Vanskelighed, at jeg fik Beboerrie overtalt til at hjælpe først mig og senere de andre videre til Kolonien, hvor der, i Forhold til deres egne smaa Beholdninger, var rigeligt med Føde. Kungmiutbeboernes venlige Gæstfrihed og deres Glæde over at have os imellem sig vil altid staa som et festligt Minde, og jeg er overbevist om, at de ca. 14 Dage, vi var hos dem, har været „som kun faa Dage", i den Grad har de moret sig over os.

Side 220

28) Eskimoerne havde altsaa endnu ikke lært eller vænnet sig til at regne med den nylig anlagte Julianehaab, der dog laa betydeligt nærmere.

29) Påmiut = Frederikshaab.

30) Kost i lige med Handelens Folk; det vil formodentlig sige, at Erik har trakteret dem med europæisk Mad.

31) rejste den Øverste videre nordpaa; dette er næppe rigtigt. Normann, Pag. 57, fortæller os: „at de er rejst hjem med Skibet „Fru Fredericia Elisabeth", der efter at have overvintret ved Frederikshaab, paa Grund af Lækage, hjembragte 51 forliste Søfolk.

Foruden det ovenanførte Manuskript findes endnu to andre, der har Relation til Forliset i 1777. Noget kan tyde paa, at Normann har haft disse to, der øjensynlig er Kopier af Lister indsendte af Kolonibestyrer H. Storm i Godthaab, da han skrev sin Afhandling; men da de ikke er anførte, kan det dog vist være af Interesse at meddele dem. Den ene af Listerne (A), dateret üodthaab den 7. Marts 1778, omhandler kun „de 24 Mand, som andkom til Collonien Godhaab den l gber (Novemb.?) J777 ...." og er muligvis den Navneliste, som Normann hentyder til Pag. 60 i Anmærkningen tilhøjre. Den indeholder en Fortegnelse over de Skibe, hvorfra de forliste stammede og Navnene paa Comendeurerne (Skibsførerne), Rederne, Skibenes Hjemsted og en Del Matroser. Den anden Liste (B) er dateret den 17. Aug. 1778 og giver først en Fortegnelse „Over de sig befindende Collonister ved Godthaab i Grøndland fra 1. Juli 1777 til 30. Juni 1778 " og derefter en Tilføjelse angaaende nogle forlistes Ankomst til Godthaab.

Liste A. Col. Gothaab. 7. Marts 1778. Kjøbm. Hans Storm. Notice. paa de 24 Mand, som andkom her til Collonien Godhaab den 1 gber 1777 — fra de forulykkede Skiibe udi Isen under Spitzbergen og imellem Island og Øster-Siiden af Grøndland. Det Forulykede Skib »De Wel* menende«. Comendeur Jacob Matrosser Harem Hendr. Kryger, disse 5 Mand Hendriksen Brotes tilhørende, hans Søn Harem Kryger, Carsten Rejste den 5 Kiøbmand Teves Cardinal boen» Kylsee, Jan Bosman, Alg Strott-l gsk: til Sue* des i Zaardam ved Amster* mand. kertop: dam. Skibet »t Witte Paart«. Comen* deur Martin Jansen, Directur Matross Jacob Cron, rejste med H. Hendr. Brandt i Hamburg. tl] Suck_ertop. Skibet »Mercurius«. Comen*] Matrosser Hendrich Gebers, Pet= deur Hans Christian Jesper, Di- ter Bertels, lungen Scholdt, Garef recteur Daniel Gothardt Smidt • Lindman, lån Jockum Benet, lån Wedwe &. Compeniy i Ham* Hendrich Wies disse 6 mand bürg. rejste med til Suckertop. Her ved Collonien Forbleve i Vinter Følgende: , . , . „ l Harpunerer fochum Hendrich} Fra Skibet »Merkurius« forble» Matrosser>n Pefter Ebel( 4 Mand ven 4 Mand. \Albert Blom, Hendrich Kryger.) Fra Skibet »de Anna«. Comen, Styrmand Outman Jacobs deur Jeldert Jansen Grodt, Di, Q{fer KUyn> Simøn CArf l 3 Mand rectur Claas Heyn en Son i „ Zaardam ved Amsterdam. ) Skibet »d Hoppende Visher«. Harpunerer Arian Rievers Søn) Comendeur Volkert Jansen, Di, Han& AriaanSf Matrosser fohan\ 4 Mand recteuren Adam Hackman a Jacob Brandt Amsterdam. J 11 Mand Tilføjet som Fodnote: Indk. d. 25. Auge: 1778 med Skibet „Island", som havde været ved Fiskenæsset. Paa næste Side fortsættes: og fra Skibet „de 2 Jonge Hermands" fra Hamburg var ført af Comendeur Albert Jansen, Directeur Hr. Abraham Willcnk et Compeny i Hamburg l mand, Spæk Skiærer . . Jacob Roloetsz Kleyn som i Høst blev andtagen til Styrmand paa Briggen „Island" beliggende ved Logen i Fiske Fiorden. Collonien Qodthaab den 7 Martii 1778. H. Storm.

Side 221

Liste B. Colon, üothaab. -- A T , on / Fra lste Julii 1777 Mand Tals-Rulle | tj, m& Junii ,778 Over de sig befindende Collonister ved Godthaab i Grøndland fra l Juli 1777 til 30te Junii 1778 og understaaende Dato. Gage Kost Har tient Skal Portioner tiene 1. Ved Missionen. Missionairen Hr. Thomas Wiborg. IVs: P ; Cateche • Jacob Rachlew. l ord: P terne, Torkild Magnussen. l ord: P Catechet Rachlew nyder ellers det som udgiør officer deputat og saa 1/2 Portion til sin Koene alt paa Missions Collegie Reig* ning. Missionair Hr. Holm afvigte Somer for* flyttet til Colonien Holstensborg, bekomed 'efter medfølgende Beviis af 8 aug: a: pt: Gage Kost Har tient ! Skal Portioner i tiene 2 det Ved Handelen. Kiøbmand Hans Storm. 150 rd. l^₂ P: 11 aaer "•££*' Assistent Petter Lovens Hind. 40 » Vfa P: 2 » {Iste Aaer 40 » l 2det » 45 » l l P: 2 » 3die » 50 »] i f Iste Aaer og 2det a4O » ) Bødker Christen Han- l 3dje tm ham jp, 2» 2 aaer sen fifeirebye. |g rd. m 48 » f Koken Jon Helgesen fra 1. Juli 1777. 36 » lP: 5 » ! uvist Torder Tordersen under Assistent og Arb: Karl. 38 » l P: 9. » Einar Erlingsen til 30. Juni aarl. 30 » fra 1. Juli til sin Dødsdag 15. Novem* ber 1777. 36 » Eiel Helgésen, gift. . 30 » l P: 2 » Stenhuggers Svend Petter Thye Brahee faar gaaer Skonrog. 100 » l P: 2 » hiem Kyriok, ugentlig 6 *&> brød, l 'u smør, H/3 Lp? gryn, s/s Lp? Erter.* Med Skibet »Marie Kirke« kom den 2. Juni Mads Lund. Kost fra ste Juli 34 » l P: l » 3 aaer Her foruden andkom den 28 Marti en til Suckertoppen destinered Karl, Marius Hansen, der blev tagen i Hige Arbeide og Kost med Collonisterne og nydet for 7 uger til hånd fulgte med Assistenten, Somer til Friederichshaab og sieden til Suckertoppen, som i Proviant Regnskabet findes andført. Endnu andkom en skibbruden Karl fra Skibet „Core Cicilia" hiemme hørte i Hamburg, denne Karl nafnlig Peder Lind fra Jylland en dansk mand og enrouleret, havde lyst at taege Tjeneste og siiden en behøvedes i stæden for afdøde Einar Erlingsen, andtog -ieg ham, da hånd siiden haver viiset sig en god matross paa en Baad, bemelte haver nydet til Fornøden forplejning til 30 Junii det som i Rubriken udi Proviant Regnskabet til hannem findes andført. Endelig andkom den 24 Maj fra Syden 5 Skiibbrudne fra Comendeur Hedekats Skub, disse blev da meget var at faae bestilt ved Collonien taeget i daglig arbeide og derfore nydt til fornødenhed det som i en aparte Rubrike findes andført i Proviant Rægenskabet til 30 Junii som ey paa Hollendernes Rægning af mig er andførtt, men hvad bemelte 5 mand haver nydt af Proviant og til fornøden Klæder fra l Julii til de gik ombord paa Skibet „Taarsing-Slott" findes paa ommelte Reigning Noteret. — Hvad Proviant med Vildere de her til afvigte Høst den l gber og Siiden i Foraaret andkomne Skibbrudne Folk deels Farende fra Amsterdam og deels fra Hamburg har bekommet udviiser den hiemsente Generale Reigning over alt sammen. Collonien Godthaab den 17 augusti 1778. H. Storm.

Side 222

* I Manuskripter staar noget som s^ eller I^£, men hvad enten det nu betyder Skp. eller Lp, synes det at bave været en meget stor Ration, ca. 3fø Gryn og 2 Ærter pr. Dag, med mindre Kyriok har haft en stor Familie. Ved Forespørgsler er det ikke lykkedes at faa Klaring paa, hvad Maal der angives« H. B.

Geografisk Tidsskrift, Bind 34 (1931) 4

Fra Ulykkesaaret 1777 ved Grønlands Østkyst. En Grønlænders, fra Forfædrene stammende, Beretning om nogle forlistes Ankomst og Ophold ved en Boplads i Nærheden af Nanortalik i Sydgrønland