Herbert Louis: Morphologische Studien in Südwest-Bulgarien. Geographische Abhandlungen begründet von Albrecht Penck, herausgegeben von Norbert Krebs, 3. Reihe, 2. Heft. (16x23 cm, 119 Sider, 8 Tavler og 3 Kort). J. Engelhorns Nachf. Stuttgart 1930.

Det undersøgte Omraade ligger i den nordvestlige Del af det saakaldte Rhodope-Massiv, af hvis Fjældgrupper Rila- og Pirin-Bjærgene er specielt behandlede. Det paagældende Landskab var i Forvejen lidet kendt, og det har været nødvendigt sammen med de geologiske og geografiske Specialundersøgelser at foretage en topografisk Opmaaling af Landet. De undersøgte Omraader bestaar af flere Granitkærner omgivet af Kapper af krystallinske Skifre, rimeligvis af ældre palæozoisk Alder, hvori der kan erkendes Spor af en garnmel

Foldning med Strygning Nordvest-Sydøst. De to store Dale, der
gennemstrømmes af Floderne Struma og Mesta, er tektoniske og kan
erkendes fra Miocæn.

Undersøgelsens Hovedformaal har været at komme til Klarhed over Forløbet af de nyere tektoniske Bevægelser gennem et Studium af de i Dalene aflejrede Sedimenters Petrografi og Lejringsforhold, samt ved en morfologisk Analyse af de Erosionsniveauer, som kan paavises i de højere Dele af Landskabet. De paa den Maade paaviste Jordskorpebevægelser kan inddeles i tre Grupper:

1) Forstyrrelser i Bækkenregionerne,

2) Sænkning af Bækken- og Hævning af Højregionerne,
3) I ældre Pliocæn sker en Hævning af Bjærgregionerne og en

Følgende Stadier af Udviklingen har kunnet fastlægges

1), Fra tidlig miocæn Tid foreligger Spor af svag Foldning i Bækkenlagene
samt et højtliggende Erosionsniveau,

2) I øvre Miocæn dannes et nyt Erosionsniveau beliggende noget
lavere end l,

3) I nedre Pliocæn sker en Hævning af Bjærgregionerne og en
Sænkning af Bækkenregionerne,

4) I yngre Pliocæn hæves hele Omraadet epirogenetisk.

I Landets højeste Dele findes talrige Spor af Nedisning.
Undersøgelsens svage Punkt ligger i Dateringen af Fænomener

ne, idet der kun er paatruffet yderlig faa fossilførende Dannelser, og medens Rækkefølgen af de oven for skitserede Processer næppe kan betvivles, er der et Usikkerhedsmoment i den absolutte Aldersbestemmelse.

Arbejdets Værdi ligger i, at det i væsentlig Grad udvider vort Kendskab til denne Region, og denne nye Viden faar Betydning i langt større Sammenhæng. Studiet af Tektonikken har nemlig i de sidste 20 Aar givet overmaade betydningsfulde Resultater, og vor Erkendelse af disse Fænomeners Natur er i Øjeblikket i en rivende Udvikling. Udgangspunktet for disse Arbejder er Alperne, hvis Tilblivelse nu maa siges i Hovedtrækkene at være klarlagt, men Alperne er kun et Led af det store, sydeuropæiske Foldningsomraade, og det er først gennem de allerseneste Aars Forskning, at man har faaet nogen Indsigt i, hvad der er foregaaet i de andre Dele af denne Zone. I almen-tektonisk Henseende maa det i nærværende Arbejde undersøgte Gebet med den af Kober foreslaaede Terminologi karakteriseres som en Del af et „Zwischengebirge", et tektonisk Resistensomraade, beliggende mellem to svagere Zoner, som begge er foldede, i dette Tilfælde Dinaride-Foldezonen i den vestlige Del af Balkanhalvøen

og Balkankæden. Sammenhængen mellem modstandsdygtige og eftergivende Zoner er netop et af de i Øjeblikket aktuelle Problemer i den tektoniske Forskning, og det her udførte Arbejde maa derfor modtages med stor Interesse som en af de for den kommende Helhedsopfattelse nødvendige Detailundersøgelser.