Dr. Hans F. K. 6ünther: Rassenkunde des deutschens Volkes. Vierzehnte umgearbeitete Auflage. (23 x 16 cm, 509 S. Mit 29 Karten und 564 Abbildnungen). Lehmanns Verlag, München 1930.

Blandt den tyske Anthropologis litterære Frembringelser er der næppe nogen, der har naaet en saa stor Udbredelse og Popularitet som det foreliggende Arbejde. Günthers Videnskabelighed er i udpræget Grad formaalsbestemt; han er en af den nordiske Races mest veltalende Forkæmpere. I sin Overbevisning om de andre europæiske Racers Underlødighed er han ligesaa fast og urokkelig som de sensationelle amerikanske Forfattere Madison Grant og Stoddard.

Den tyske Befolkning er stærkt raceblandet. Den nordiske Race og den nærstaaende fäliske Race er kun fremherskende i Nord- og Nordvesttyskland. Bredtiovedede, kortskallede, lavvækste Racer (den alpine eller, med Günthers Betegnelse, „ostische" og den østbaltiske) breder sig især i Syd-, Mellem- og Østtyskland. Hertil kommer den højvækste, men kortskallede dinariske Race. Ringe Rolle spiller den mediterrane („westische") Race; til Gengæld har Tyskland i sine Jøder et kraftigt forasiatisk Element. Konstateringen af Racernes fysiske Kendetegn faar sin egentlige Betydning derved, at de svarer til sjælelige Karakterejendommeligheder. Den nordiske Race besidder, ifølge Günther, saa godt som alle de ædleste sjælelige Anlæg; respektable er ogsaa den fäliske og den dinariske Race. Til Gengæld udmærker de andre Racer sig ved en lang Række uheldige og lidet agtværdige Egenskaber — hvorfor den alpine og den østbaltiske Race da ogsaa er stærkest repræsenterede i Underklassen. For en lys Nordbo kan Skildringen af vor Races Fortræffelighed synes altfor romantisk skøn, eller med et tysk Ord „überschwänglich". Og Theorien om de andre Racers Ringhed forudsætter, at alle betydningsfulde kulturelle Nyskabelser i Middelhavsomraadet og andre gamle Kulturlande skyldes Fortidens lyse Kulturheroer. Endvidere maa Günther

forudsætte, at en væsentlig Del af de dygtige og agtværdige Karaktertræk hos Nationer af overvejende ikke-nordisk Race beror paa indblandet nordisk Blod; derfor tager han Afstand fra Nordenstrengs Karakteristik af den østbaltiske Race, idet han mener, at Nordenstreng i Virkeligheden har skildret det finske Folk, som er en Blanding af østbaltiske og nordiske Elementer.

Det Giintherske System af sjælelige Racekarakterer udmærker sig -ved klare Linjer og Oversigtlighed. Disse med Virkeligheden dog kun svagt forbundne Theorier fremføres med det Formaal at vække den nordiske Race til Bevidsthed om den Fare, der truer Civilisationen og Tyskland fra de andre Racers Side. Jo mere denne Agitation bærer Frugt, des mere maa den bidrage til at svække det indre Sammenhold i Tysklands Befolkning.

løvrigt, dersom den nordiske Race er Bærer af saa fortrinlige
Egenskaber som Virkelighedssans og Dømmekraft, er der Grund til
at ønske den større Udbredelse i Tyskland.