Vægkort over Europa, bearbejdet til Brug i danske Skoler af Adjunkt, cand. mag. Axel Schou. Maalestok 1:3000000 (175x215 cm.) V. Richters Forlag, København og Poul Østergaards Etablissement, Berlin 1930.

Et Vægkorts Anvendelse til Skolebrug er i det væsentlige begrænset til Behandling af de Enkeltheder, som tydeligt kan ses af en normalsynet Elev i en Afstand af indtil 5 Meter. Det er derfor en meget vanskelig Opgave — maaske i Virkeligheden uløselig — at fremstille et saadant Vægkort over Europa, at alt det Arbejdsstof, som Mellemskoleundervisningen arbejder med, bliver iagttageligt fra alle Dele af Lokalet; i hvert Fald er det ønskeligt at gøre Maalestokken saa stor som overhovedet muligt.

Paa dette Punkt betegner det nye af Axel Schou bearbejdede Kort et væsentligt Fremskridt, idet det er tegnet i en noget større Maalestok end den, der sædvanlig anvendes ved Fremstillingen af Vægkort, og det er derfor muligt at udnytte flere Detailler end paa de hidtil eksisterende Kort.

Kortets Yderpunkter betegnes af Østgrønland, Ob, Mesopotamien og Marokko, Gradnettet er udført i Lamberts fladetro Azimutalprojektion, Kortet er udført som Terrainkort, hvorpaa Statsgrænserne er indtegnede som punkterede Linjer med røde Bræmmer, Byerne er angivet med 7 Signaturer efter Størrelsen, de vigtigere Jærnbanelinjer og Kanalsystemer er medtaget.

Terraintegningen er paa een Gang soigneret og kraftigt virkende,

hvilket bl. a. er opnaaet ved en Anvendelse af et stort Antal (11) Farvetoner inden for Rammerne af de sædvanligt anvendte Højdeog Dybdefarver. Resultatet er, at Terrainet staar klart og plastisk, og at Omfanget af brugelige Enkeltheder er relativt stort. Floder og Konturer er gengivet i meget kraftig Streg med fortrinlig Virkning.

Navneudvalget er foretaget efter Gennemgang af de almindeligt anvendte Lærebøger og udfylder Behovet for selv den fremskredne Geografiundervisning, som den i Øjeblikket drives i Gymnasier og Seminarier. Navneskrivningen er et meget vanskeligt Problem, og det maa vistnok paa Forhaand opgives at finde en konsekvent Skrivemaade for geografiske Navne, idet Resultatet maa blive et Kompromis mellem indbyrdes modstridende Synspunkter. Skal man saaledes anvende den af vedkommende Stat brugte Skrivemaade, eller skal man bruge de gennem kortere eller længere Tid anvendte danske Former? Hvad skal man skrive, naar man har med to- eller tresprogede Lande at gøre eller f. Eks, med Floder og Bjærge, som gaar gennem flere Stater og Sprogomraader og derfor bærer flere Navne? Rent bortset fra den Vanskelighed, som fremkommer ved Transskriptionen af Navne, der i deres hjemlige Form skrives med et Alfabet, som afviger fra det af os anvendte. Det forekommer Anmelderen, at Axel Schou paa tilfredsstillende Maade har forstaaet at veje disse forskellige Synspunkter mod hinanden, og at Afgørelserne er præget af grundig og forstandig Overvejelse.

Kortet maa paa Grund af de her fremdragne Fortrin, tilfredsstillende
Maalestok, detailleret Terraintegning og god Navnebehandling
anses for at være særdeles vel egnet til Undervisningsbrug.