Geografisk Tidsskrift, Bind 34 (1931) 1Pattedyrlivet paa Barren Grounds. Optegnelser fra den 5. Thule-Ekspedition.Helge Bangsted. Side 26
Skønt ikke Fagmand har jeg ment, at efterfølgende biologiske Optegnelser over Pattedyrlivet dels paa Barren Grounds og dels ved Kysten mellem Cape Fullerton og Ranken Inlet i Hudson Bugten, kan være af Interesse, saa meget mere, som Kendskabet til disse Egnes Dyreliv er yderst ringe. Saavidt jeg har kunnet undersøge, er det første Gang, at en systematisk Oversigt, som her forsøges, er foretaget. Alle Optegnelser skete paa den 5. Thule-Ekspedition 1921 — 1924, under Ledelse af Dr. phil. Knud Rasmussen. Nedenstaaende Lister giver, tror jeg, et nogenlunde udtømmende Billede af de Dyr, som lever i disse barske Egne. Tilfældige Gæster er saaledes ogsaa nævnt. Artsrigdommen paa Landpattedyr er her i Forhold til Grønland ret stor, hvilket naturligvis skyldes den nære Forbindelse med Skovegnene, som begynder omkring Churchill i den sydlige Del af Hudson Bugten. Til Gengæld er Artsrigdommen indenfor Sødyrene ikke nær saa stor som i Grønland. Her bliver der kun Tale om fem Arter: Hvalros, Remmesæl, Ringsæl, Nordhval og Hvidhval. De øvrige Arter af Sødyr, som nu og da kan forekomme, er kun tilfældige og sjældne Gæster paa Kyststrækningen mellem Cape Fullerton og Ranken Inlet. En Del af
nedenstaaende Meddelelser hv'iler paa 'Oplysninger,
Oversigt.1. Snehare, Lepus
variabilis glacialis. Side 27
3. Arktisk
Murmeldyr, Citellus parryii. A. Land pattedyr,som Aaret rundt
opholder sig baade ved Kysten og i Indlandet:
Kys tdyr, som kun
tilfældigt viser sig i Indlandet: Isbjørn.
Moskusoksen lever i
Indlandet og kun sparsomt viser sig ved Kysten. Sjældne og
tilfældige Gæster i Indlandet er Lossen og Sortbjørnen.
B. Sø pattedyr.Hvalrossen,
Remmesælen og Nordhvalen viser sig kun ved
Saltvandskysten, Noter.1. Snehare, Lepus variabilis glacialis.Sneharen er
almindelig, men kun sparsomt udbredt langs med
2. Halsbaand-Lemming, Myodes torqvatas.Halsbaand-Lemmingen forekommer
overalt og meget talrigt. Den Side 28
3. Arktisk Murmeldyr, Citellns parryii.Dyret er almindelig udbredt baade langs med Kysterne og inde i Landet. Det sover antagelig Vintersøvn, da det ikke ses paa denne Aarstid, eller i hvert Fald langt sjældnere end om Foraaret og Sommeren. Først naar
Solvarmen har opvarmet Luften, kommer det frem fra
4. Fjældræv, Canis lagopus.Den hvide Fjældræv er et af de almindeligste og talrigst forekommende Pattedyr saavel ude ved Kysten som inde i Landet. Hvert Aar fanges der i Staalsaks store Mængder baade ved Chesterfield, Baker Lake og Eskimo Point. I den Tid, Ekspeditionen opholdt sig i disse Egne, blev der aarligt indhandlet mindst ca. 6000 Stykker Ræveskind. Den blaa Varietet
forekommer kun meget sparsomt. For hvert 5. Ulv, Canis lupus.Almindelig og ret
udbredt er Ulven baade ved Kysten og inde i Paa Ekspeditionen
er den iagttaget gentagne Gange, ligesom Ulvens Hovedernæring er uden Tvivl Rensdyrene, og i Vinteren 1923—24, da Renerne ganske udeblev, var de Ulve, der fangedes, ikke alene meget magre men de var ofte meget paagaaende og viste sig til Stadighed i de beboede Omraader, baade ude ved Kysten og inde i Landet. 6. Jærv, Gnlo luscus.Jærven har jeg ikke set paa nogen af vore Rejser, men Handelsstationerne baade ved Baker Lake og Chesterfield indhandler aarligt en Del Skind. Den maa betegnes som almindelig udbredt langs Kysten og inde i Landet. 7. Lossen, Lynx canadensis.Lossen kommer som
en sjælden Gæst ud paa Barren Grounds. Ved
Handelsstationen i Baker Lake er der indhandlet følgende
1915: l Skind.
1917: 3 Skind. 1918: l Skind. Side 29
I Perioden fra
1919 til 1924 blev der ikke indhandlet noget 8. Isbjørn, Ursus maritimus.Isbjørnen
forekommer almindelig, men sparsomt udbredt langs
9. Sortbjørnen, Ursus americanus.Sortbjørnen blev ikke iagttaget paa Ekspeditionen. Den viser sig en sjælden Gang udenfor Skovgrænsen. I Vinteren 1921 blev en Sortbjørn dræbt af Eskimoerne paa Barren Grounds; Skindet indhandledes af Hudson Bay Companiets Station i Baker Lake. Eskimoerne har
stor Respekt for Sortbjørnen, som er en farlig
10. Hermelin, Mustela erminea.Hermelin
forekommer som almindelig udbredt baade ved Kysterne
11. Rensdyr, Rangifer tarandnsRenen er, fremfor noget andet, det Dyr, som ikke alene Aaret rundt præger Landets Dyreliv, men som tillige giver Eskimoen den Basis, paa hvilken han bygger hele sin Eksistens op. For Indlandets Eskimoer, Padlimiuts, Qaernermiuts og Hauneqtormiuts Vedkommende er Renen overhovedet det eneste større Dyr, der jages, og som giver Befolkningen alt, hvad der er nødvendigt til Livets Ophold, Skind til Klæddragt, Sovegrejer og Telt samt Kød til Mennesker og Hunde, Remme til Seletøj m. m. I to Aar havde jeg Lejlighed til at iagttage Renernes Liv og Færden paa Barren Grounds. Særlig det første Aar, Foraaret 1922, gav Anledning til mange lagttagelser, idet jeg dels paa Rejser sammen med Knud Rasmussen og Kaj Birket-Smith og dels alene færdedes vidt omkring i Indlandet Foraaret og Sommeren igennem. Renerne foretager aarligt to Vandringer, om Foraaret en nordgaaende Bevægelse fra Skovene i Syd og om Efteraaret en Vandring syd over fra den arktiske Kyst og ned til de mere lune Skovomraader, hvor Vinteren tilbringes. Det store Foraarstræk, der som sagt har sit Udspring fra Skovene, begynder i Maj Maaned. Vandringen gaar nord over til den arktiske Kyst paa det amerikanske Fastland. Renerne kommer i talløse Flokke ud paa Barren Grounds for at tilbringe Foraaret og Sommertiden i disse Egne. De første Dyr, som
trækker nord over fra Skovene, er de dræg Side 30
tige Køer, og disse kommer altid under Anførsel af en gammel Tyr. Som oftest er disse Flokke paa 200—300 Dyr. Naar Flokkene bliver saa kolossale i Omfang, er det, fordi den ene Flok følger ganske tæt efter den anden. Først naar Landet
er snefrit eller saa godt som snefrit, kommer Kalvene sættes paa
Barren Grounds i Slutningen af Maj eller i
I Slutningen af
Juni eller i Begyndelsen af Juli Maaned opløses Aarsagen til denne Spredning menes at være de utallige Sværme af Myg, som disse sumpede Tundraegne er saa overordentlig rig paa i den korte Sommertid. Og Dyrene lider kolossalt under Myggenes hensynsløse Angreb. I August Maaned begynder det sydgaaende Træk bort fra den arktiske Kyst. Renerne gaar paa denne Vandring Vesten om Baker Lake, i Modsætning til Foraarstrækket, der gaar Østen om; videre følger de Sydkysten af denne over til Kazan River, indtil de naar frem til et af Svømmestederne, hvor Dyrene sætter over. Dyrenes vældige Flokke opløses igen i mindre; hvad Grunden til dette skyldes, har jeg ikke kunnet faa nogen Forklaring paa. Maaske er Grunden den omfattende og haardhændede Jagt, som netop paa denne Aarstid drives paa den. Thi ved Svømmestederne har Eskimoerne som Regel opslaaet deres Lejr, og saa snart de vældige Flokke viser sig, begynder Jagten paa dem. Dyrene bærer paa denne Aarstid de korthaarede Skind, der er saa eftertragtede til Klæder. Jagten er som nævnt baade hensynløs og haard, og det er næppe helt faa Dyr, som aarlig maa lade Livet uden at komme andre til gode end Ræv, Jærv og Ulv. En Mængde Dyr bliver nemlig taget af Flodens stærke Strøm, omkommer i Floden og skylles senere som døde op paa Kysterne, hvor de ligger og raadner. I Løbet af
September Maaned samles Renerne igen i meget store
I Parringstiden opfører de gamle Tyre blodige Kampe om Køerne. Mr. Harry Ford har saaledes fortalt mig, at han engang i Nærheden af Churchill har set to Renstyre ligge paa Jorden med Hornene i den Grad indfiltrede i hinanden, at de ikke kunde komme fri igen. Side 31
12. Elsdyr, Alecs americanus.I Vinteren 1922—1923 blev to Elsdyr skudt af Eskimoerne mellem Chesterfield og Eskimo Point. Det er antagelig jagede Dyr, som er skræmte udenfor Skovgrænsen. De har da ikke været i Stand til at finde tilbage. Kraniet af det ene Dyr indgik i Ekspeditionens Samlinger. 13. Moskusokse, Ovibos moschatus.Moskusoksen var i
tidligere Tid almindelig udbredt baade i Kystegnene
Moskusoksen blev.
ikke iagttaget paa Ekspeditionen. Den er fredet 14. Hvalros, Trichechus rosmarus.Hvalrossen
forekommer almindeligt og talrigt udbredt langs med
15. Remmesæl, Erignathus barbatus.Forekommer
almindeligt, men ikke særlig talrigt langs med hele
16. Spraglet Sæl, Phoca vitulina.Kun en sjælden
Gang lader spraglet Sæl sig se ved Chesterfield
17. Ringsæl, Phoca foetida.Ringsælen er langt
den almindeligste langs med Kysten og forekommer
18. Nordhval, Balæna mysticetus.Nordhvalen viser
sig en sjælden Gang ved Cape Fullerton. Den 19. Hvidhval, Delphinapterus leucas.Hvidhvalen viser sig en sjælden Gang ved Chesterfield, men er meget almindelig i Omegnen af Churchill, hvor de gaar op i Floderne. En Indianer ved Navn John Omann har ved York Factory, seks Miles fra det salte Vand, fanget Hvidhval i Garn. Summary, se Side 32. Summary, se Side 32. Summary, se Side 32. Side 32
SUMMARY The life of the mammals on Barren Grounds. Notes from sth. Thule=Expedition.On the sth Thule-Expedition, the Danish expedition to Arctic America, in charge of Knud Rasmussen, Ph. D., which lasted from 1921 to 1924, I made several notes about the mammals living on the Barren Grounds and the coast from Cape Fullerton in the north to Ranken Inlet in the south. 1 have above
given a systematical list in latin over all the mammals
on Helge Bangsted.
|