Geografisk Tidsskrift, Bind 33 (1930) 4Vilhelm Hartnack: Madeira, Landeskunde einer Insel. (16x24 cm, 198 Sider, 31 Gengivelser af Fotografier, 14 skematiske Figurer og Tekstkort, l Oversigtskort med Højdekurver). Beiheft zum 47—48 Jahrbuch der Pommerschen Geogr. Gesellschaft. Greifswald 1930.M. Vahl
Side 223
Forfatteren har opholdt sig paa Madeira nogle Maaneder i Foraaret1928, og efter et saa kort Ophold kan man (jo ikke vente betydelige'Resultater af selvstændige Studier i Naturen, Opholdet paa Stedet har mere været af Værdi ved den kritiske Gennemgang af Litteraturen,og Bogen er da ogsaa væsentlig baseret paa denne. Litteraturlistenomfatter 423 Værker og er allerede ved sin Righoldighed af meget stor Værdi for den, der vil skaffe sig Underretning om Øens Natur og Befolkning, og den omfatter, saa vidt det kan ses, alt, hvad der er skrevet af nogen Interesse, ogsaa Arbejder, som er skrevet paa portugisisk og tildels udkommet i lidet tilgængelige Tidsskrifter. Bogen indeholder mange værdifulde Oplysninger, som netop er hentede fra portugisiske Kilder, kun vilde det have gjort et smukt Indtryk, om den ikke havde været saa fuld af Stavefejl i de portugisiske Ord. Ud fra dette store litterære Materiale er Landets geografiske Forhold gjort til Genstand for en meget alsidig Behandling. Der findes Afsnit om geologiske Forhold, Terræn, Klima, Jordbund (herunder Referat af meget interessante Jordbundsanalyser), Plante- og* Dyreverden (for Planteverdenens Vedkommende væsentlig følgende min Fremstilling). Herefter kommer det andet Hovedafsnit om Befolkning og Erhverv. En Omtale af Folkekarakteren er jo altid en vanskelig Sag og afhængeraf lagttagerens personlige Skøn saa vel som af hans mere eller mindre intime Kendskab til det Folk, han vil bedømme. Forf. tager først Afstand fra den Beskyldning mod Dovenskab, som saa ofte rettes mod Sydeuropæere. Den skyldes, at de tilbringer deres Fritid ude. Man ser dem sove til Middag paa Fortovene, men man ser ikke, hvorledesde er ved deres Arbejde ved det første svage Dagsskær om Morgenen,naar den nordevropæiske Dommer endnu har mange Timers Søvn tilgode. Forf. klager derimod over den madeiriens'iske Almues overdrevne Nydelse af Rom og mener, at den er undergravende for Folkets Sundhed. Der findes i Virkeligheden, navnlig i Funchal, en Del drikfældige Personer, men ganske anderledes er Forholdet med Almuen paa Landet. Naar man i Maaneder har levet sammen med Mænd af Almuen, kan man kun nære den største Beundring for deres Ædruelighed og Nøjsomhed i enhver Retning, og for, hvad Forf. ikke omtaler, deres Godhed, Hjælpsomhed og Ærlighed. Man maa kun forundres over, at Havnebyens Befolkning ikke i langt højere Grad er blevet fordærvet af de fremmede, og navnlig af
Side 224
Englændernes vanvittige Ødslen med Penge. Herefter følger Gennemgangaf Erhvervene: Landbrug, Fiskeri, Industri, Handel og Samfærdselsmidleri vid Udstrækning, bygget baade paa tyske Konsularberetningerog paa portugisisk Materiale. Fremstillingen er ganske overvejende klar og god. Hist og her kan man naturligvis have et og andet at indvende, saaledes paa p. 64, naar Korkegen nævnes som Eksempel paa en Plante, der er beskyttet mod for stærk Fordampningved et tykt Korklag. Korkegen er nemlig ikke vildtvoksende paa Madeira, og er ikke i stor Udstrækning plantet i Haverne. P. 73 siges, at Drageblodstræet kun eksisterer i faa Eksemplarer, der fremvises som Kuriositeter. Det findes dog i mange Haver, og endnu for faa Aar siden stod paa en utilgængelig Klippe paa Cabo Garajåo et Eksemplar,som paa Grund af sit Voksested var udelukket fra at være planteteller saaet af Mennesker. Jeg antager, at det staar der endnu. Der kunde nævnes flere lignende Smaating, men de forandrer ikke i nævneværdigGrad Bogens Værdi som en fyldig, let læselig og god Fremstillingaf Madeiras Natur, Folk og Erhvervsforhold. |