Geografisk Tidsskrift, Bind 33 (1930) 3

Besejlingen af Hudson-Stræde og -Bugt.

Af

Statsmeteorolog Kaptajn C. Speerschneider.

I nogle Aarhundreder har Hudson Bay Co.'s dertil egnede Skibe besejlet Selskabets Stationer i Hudson-Stræde og nßugt. Naar Tanken nu er opstaaet i Kanada at faa en Udførselshavn i Port Churchill i Hudson Bugt, saaledes at Korn paa den passende Aarstid kan udføres til Europa med almindelige Fragtdampere, saa opstaar samtidig det Spørgsmaal, om hvilken Aarstid dette kan lade sig gøre med mindls't mulig Risiko, eller om Risikoen er saa stor,at man enten ikke kan paatage sig denne Skibsfart eller maa bære den store Risikos forøgede Omkostninger.

For at bringe nogle Oplysninger om denne Besejling har jeg gjort
efterfølgende Udidrag I—V:

I. Isjorholdene ved Besejling af Hudson-Bugt og -Stræde (baseret paa Prof. Meckings Undersøgelser).

Efter at Banen er bygget til Port Churchill i Hudson-Bugt paa
ca. 58° 47' N. Br. opstaar ganske naturligt Spørgsmaalet om Besejlingen
af denne Havn via Hudson-Stræde og -Bugt.

For selve Havnen er den üsfri Sæson fra midt i Juni til midt i November; i ugunstige Aar dog kun 4 Maaneder og 8 Dage, i gunstige Aar 5 iMaaneder og 18 Dage. Hudson-Bugt er selv om Vinteren ikke ihelt tillagt. En Besejling af Havnen afhænger dog ikke af Isen i Bugten, men af Isen i Hudson-Stræde, og den vanskeligste Navigation møides i usigtbart Vejr ved det vestlige Indløb til dette Stræde.

Naar Hudson-Bay Co.s Skibe i et Par Aarhundreder har besejlet
dette Stræde, saa maa her bemærkes, at disse Skibe kun sejlede i de
gunstigste Maaneder, August og September.

I det vestlige Indløb til Strædet kan altid mødes Is, særlig den

Side 155

svære Is fra Fox-Channel, hvor Isen dannes i September og i VinterensLøb
kan blive oa. l ]/2 Meter tyk.

Selve Strædet fryser om Vinteren næppe helt til; Isen er stadig i Bevægelse, da Tidevandsstrømmen ka-n løbe 36 Knob. Der gives dog Maaneder, hvor Strædet er isfrit, men i nogle Aar er der ikke en eneste Maaned isfri.

Naar Vinterisen bryder op i Strædet, bliver der Adgang fra Davis-
Stræde for Drivis, der er blandet med Isfjelde, og tillige for Pakisen
fra Fox^Channel, der i Skruningerne kan være ca. 10 Meter tyk.

Disse to Isdrifter foraarsages af Strømmene. Fra Fox-Chanmel gaar Strømmen Syd efter, og i selve Strædet gaar en Strøm fra Davis- Stræde Vest efter paa Nordsiden indtil Big-Island, medens Strømmen løber Øst efter i Strædets Sydside.

Fox-Channel Isen kan spærre Strædets vestlige Indgang helt og maaske trænge noget hen langs Strædets Sydside, og i Ungava-<Bay kan Isen selv i Højsommeren samle sig saa stærkt, at Skibe kan komme fast. Derfor kan man regne med, at Nordsiden af Strædet bliver tidligere isfrit end Sydsiden, men Skibe gaar sjældent længere ind langs Nordsiden end til Big-Island, hvor de kan risikere at møde den svære Is fra Fox-Channel.

Smeltningen af Isen gaar først stærkt for sig i Juli; derfor er der megen Taage i denne Maaned. Juli er da den første Maaned, hvor man overhovedet bør navigere i Strædet, og den sidste Maaned er Oktober, fordi kraftige nordlige Vinde allerede i September kan drive Fox-Channel Isen ned i Strædets vestlige Del og sammen med Taagen gøre Navigeringen besværlig.

I Juni kan der findes enkelte Dage — indtil en Uge — hvor der kan være rigeligt aabent Vand, dog altid kun i en Del af Strædet. Juli kan vakle mellem aabent Vand og Ispakning, særlig til Midten af Juli er Strædet oftest fuldt af svær Is. Helt isfrit Vand kan der først regnes med efter Midten af August, ca. 20. August, angives fra forskellige Stationer.

Sæsonens Afslutning er forskellig for de enkelte Dele af Strædet. For Vestendens Vedkommende kan man regne med de sidste Dage af Oktober, for Midten og den østlige Ende først i November. Det afgørende maa dog være den tidligste Dato, hvorpaa Skibsfarten standser - i en eller anden Del af Strædet. Risikoen er selvfølgelig større for et Skib i Slutningen af Sæsonen, end i Begyndelsen, henset til Faren ved at fryse inde, samt til Mørketiden. 'Der er altid Isfjelde i Strædet, indtil 54 er set samtidig Flere Eksperter angiver derfor en Normalsæson fra ca. 15. Juli til 15. Oktober.

Fra forskellige Ekspeditioner anføres:

Side 156

I 1885 var der ved Port Burwell, Strædets østlige Indgang, store
Ismængder i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August.

Derimod lykkedes det Wakeham med „Diana" i 1897 den 22. Juni
at komme ind i Strædet, og med Vanskeligheder naaedes Big-Island
den 2. Juli.

Paa dette Sted var Isforholdene i 1886 vekslende i hele Juli og
i 1885 mistede „Alert" paa dette Sted sin Skrue den 12. August.

Ves'tenden af Strædet ved Digges-Island var i 1885 allerede farbar den 6. Juni, men derefter fulgte flere Uger med næsten intet a åbent Vand. 'Her blev i 1884 i Begyndelsen af Oktober mødt svær Is, og fra 19. Oktober var her helt pakket. I 1927 meldtes fra Flyvere gunstige Forhold i November og i Begyndelsen af December.

Kapt. Hawes traf i 40 Aar kun een Gang, at Strædet var isfrit
i Juni.

Kapt. Coates forsøgte i 1739 forgæves at trænge ind i Strædet
mellem 1. og 12. Juli, og „Terror" traf i 1837 i Juli svær Is i store
Mængder i Strædet.

II Isforholdene i Hudson-Strædet og Hudson-Bugt. baseret paa Meteorologisk Instituts aarlige Beretninger over Isforholdene i de arktiske Have ved C. I. Speerschneider. Oversigt for Aarene 1900—1927.

Juni. Strædet. Oplysninger foreligger for 2 Aar, hvor der i Mundingen
var tætpakket Drivisi.

Juli. Strædet Af 18 Aar med Oplysninger var Isen i 8 Aar spredt, i det mindste paa nogle Steder, og heraf var Strædet l Aar helt isfrit. Isen kan ligge tæt paa Sydsiden og Nordsiden kan samtidig være navigabel.

I 10 Aar var Isen svær og tætpakket og næppe navigabel, eller
meget vanskelig1.

For 6 Aar angives Iskanten at ligge 50—150 Sømil Øst for Strædets
Munding. I 5 Aar var der isfrit helt ind til Mundingen eller længere,
og Resten af Aarene laa Iskanten ikke langt fra Mundingen.

'Bugten. For 6 Aar er der Oplysninger for den østlige Del. Der var
isfrit i 3 Aar og tæt Is i 3 Aar.

August. Strædet, Efter 19 Aars Oplysninger var der i 13 Aar helt
isfrit eller næsten isfrit, eller der blev isfrit i Løbet af Maaneden.

I 6 Aar var der i 2 Aar Skrueis og isfyldt, og i de 4 Aar var Isen
spredt eller navigabel.

Side 157

I 2 af Aarene laa Iskanten et Stykke uden for Mundingen af
Strædet.

Bugten. I l Aar fandtes Skrueis, iøvrigt maa Bugten betegnes som
isfri i August, i det mindste over store Strækninger.

Soptember. Strædet. Af Oplysninger for 17 Aar fremgaar, at September er en isfri Maaned. I l Aar fandtes spredt Is og i l Aar Pakis paa et Stykke af Strædet. Der kan dog altid træffes nogen Drivis, og der er altid Isfjelde.

Hvert Aar kommer Fox^Channel's Polaris ud gennem Strædet. I
1927 kom den den 26. Sept.

Bugten var isfri.

Oktober. Strædet. Der foreligger Oplysninger for 7 Aar, hvori der
var isfrit, i l af Aarene dog kun til Charles-Island.

Bugten var isfri.

November. Strædet. Oplysninger for l Aar. I den vestlige Del
dainnedes Isen den 16., og Isdannelsen fortsattes Øsit efter.

'Decemiber. Strædet. Isfyldt med aabne Steder. Den 1. December
1927 dannedes Sjapis ved Port-jßurwell og Is overal't i Slutningen
af Maaneden.

III. „Arctic Pilot".

I Hudson-Stræde findes:
1. Isfjelde hele Aaret.

2. Svær Polaris, Baffinnßay Isen og Fox-Channel Isen
3. Vinteris, 5' tyk, findes til sidst i Juli.

Isen begynder ikke at smelte før i Juni, men Isen tillader ikke
Navigering før i Juli, hvor Strædet mer eller mindre er fyldt med
Drivis. Strædet bliver isfrit i August, og Isen dannes i Oktober.

Isen fra Davis-Stræd.e gaar ind langs Nordsiden, dog kun til Big-
Island.

Den svære Fox^Channel Is kan altid mødes i Strædets nordvestlige
Del, og man maa altid regne med, at den af Vinden kan blive
ført ned i Strædet.

I November — selv om- Is ikke dannes — er der Fare for Fox-
Channel Isen, og i Strædets østlige Indgang for Baffin-Bay Isen.

Den sikreste Tid for Navigering i Strædet er fra 20; Juli—1.
November.

IV. Observationer fra forskellige Stationer.


DIVL2206
Side 158

V. Udtalelser fra „Hudson-Strait Expedition 1927".


DIVL2229

I Hudson-Stræde opføres nu Radiomaster og Stationer, der skal
udsende meteorologiske Efterretninger.

Isbrydere bør sendes til Strædet ikke senere end 1. Juni.
Isen synes om Efteraaret at dannes først i den vestlige Del af

Strædet.

Et Handelsskib kan gaa igennem med Forsigtighed i Juli.
Taage findes hyppigt, maaske ikke hyppigere end ved Nova Sco-

tia, men man maa navigere med stor Forsigtighed og helst have Direction

Isen fra Fox-Chanmel kommer 'hvert Efteraar gennem Strædet.

Som Konklusion kan siges, at det ser ud til, at man kan navigere i Strædet fra efter Midten af Juli til ind i Oktober, idet man dog maa være klar over, at en stor Risiko altid er til Stede i Form af Taage og Isfjelde. Man maa ogsaa tage Hensyn til, at Dagene efterhaanden bliver kortere og kortere, hvilket mærkes allerede fra midt i September. ,Dog er September og Oktober de mest isfri Maaneder fraset Isfjelde. Hertil kommer yderligere, at Skibsfart med almindelige Fragtdampere næppe kan gaa for sig uden der stationeres isbrydende Regeringsskibe, der kan assistere eventuelle Havarister.

En erfaren Fører af Skibe i Hudson-Stræde ud'taler til mig, at
sikker Sejlads kan paaregnes fra midt i Juli til ind i Oktober, men
alt afhænger dog af Fox^Channel Isen.

En anden erfaren Fører fra disse Farvande udtaler: har Regeringen
Millioner disponible, kan man maaske drive almindelig Skibsfart
gennem Strædet.