Paul Woldstedt: Das Eiszeitalter. Grundlinien einer Geologie des Diluviums (406 Sider, 162 Textfig.) Ferdinand Enke Stuttgart

Stoffet deles i 19 Kapitler omfattende navnlig Nutidens Gletschere,
de tidligere nedisede Omraaders Overfladeformer og Aflejringer, interglacialeog
interstadiale Dannelser, Flora, Fauna og Klima i Istidsperioden;nærmere

perioden;nærmerebehandles det nordeuropæiske, det alpine og det nordamerikanske Nedisningsomraade, herunder specielt om Isens Tilbagerykningi Europa og Postglacialtiden, desuden det diluviale Menneske,Niveauforandringer, diluviale Dislokationer og Istidens Aarsager.Der findes i Bogen en Litteraturfortegnelse paa ca. 800 Numn og et fyldigt Sagregister.

Det er kun faa Gange tidligere forsøgt at give en større sammenhængende Fremstilling af Kvartærtidens Geologi som selvstændigt Værk, siden James Geikie i 1874 udsendte Great Ice Age; særlig maa her nævnes E. Geinitz Die Eiszeit 1906, W. B. Wright The Quaternary Ice Age 1914 samt E. Antevs' mere specielle The last Glaciation 1928.

Forfatteren til den foreliggende nye Oversigt er gaaet vel forberedt til sit Arbejde. Hans glacialgeologiske Arbejdsomraade er Nordtyskland tillige med Nordslesvig, og han kender to andre af de betydningsfuldeste Nedisningsomraader, Alperne og Nordamerika, af Selvsyn fra Studierejser. Desuden hviler hans klare og overskuelige Fremstilling paa en omfattende Anvendelse af den vældige Litteratur. Hans Kendskab til Udlandets Litteratur er, ikke mindst for danske, tilfredsstillende. Det geografiske Moment i Stoffet kommer stærkt tii Orde ogsaa gennem de talrige Kortskitser, som ledsager-Texten. Mange Profiler og skematiske Sammenstillinger letter Tilegnelsen af Stoffet. I Fremstillingen er der taget stærkt Hensyn til de mange nye Synspunkter indenfor væsentlige Sider af Kvartærgeologien, som er kommet til Orde i de senere Aar, og saa vidt det kan ses, er Forfatterens Referater rammende, og hans Slutninger og Standpunkter er prægede af en sund og nøgtern Vurdering. Hans Arbejde vil sikkert ikke mind'St derved faa sin store Betydning og vil f. Eks. afgive en heldig Modvægt overfor de, hvad Istidens Kronologi angaar, daarligt motiverede Opfattelser, som er fremsat navnlig fra østrigsk Side i bindstærke Værker i de seneste Aar.

Her kan der ikke fremdrages Enkeltheder fra Bogens omfattende Stof, kun skal det nævnes, at Forf. efter nogen Usikkerhed fastholder den nordtyske Inddeling i tre Istider, der benævnes efter Floderne Elster, Saale og Weichsel — som det synes Ref. mindre heldigt, da hver af disse gennemstrømmer flere Nedisningers Omraader. Weichsel-Nedisningens Grænse følger i Hovedsagen den morphologiske Landskabsgrænse i Nordtyskland ligesom i Jylland, og Luneborg Hede, Flaming m. m. er da ikke bleven berørt af den sidste Is. Den Penck-Wiegerske Opfattelse, at de gammel-palæolithiske Kulturer tilhører Elster-Saale Interglacialtiden og Saale Istiden, fastholdes sikkert med Rette, „ „