Otto Berninger: Wald und offenes Land in Süd-Chile seit der spanischen Eroberung (16x23 cm, 130 S., 5 Textfigurer, 3 Kort og 10 Tavler). Geographische Abhandlungen begründet von Albert Penck. Dritte Reihe, Heft 1. Verlag von J. Engelhorns Nachf. Stuttgart 1929.

Dels paa Grundlag af egne Studier ,dels paa Grundlag af et meget stort og vanskeligt Kildemateriale giver Forf. en Oversigt over Vegetationsformernei Chile mellem 37° og 42<> s. Br., der er væsentlig mere detailleret end de af Reiche (1907), Skottsberg (1910) og AlbertoEdwards (1921) givne Billeder. Andet Hovedafsnit indeholder en Redegørelse for det skovfrie Lands Udbredelse ved Aar 1550_— 1600 (Tiden for den spanske Erobring) samt ved et andet vigtigt Vendepunkt i Landets Udvikling, nemlig Begyndelsen af den moderne Kolonisation ved Aar 1850. I det mellemliggende Tidsrum har Befolkningstalletværet væsentlig lavere end baade før og efter, og Undersøgelsengaar ud paa at studere Tilbagegangens Indflydelse paa Fordelingenaf Skovland og skovfrit Land. Resultatet er, at i Omraader med oceanisk Regnskov breder Skoven sig ud over de aabne Flader, medens den tiloversblevne Befolkning i den artsrige Blandingsskov har

formaaet at fastholde en betydelig Del af det aabne Land; i de sommergrønneSkoves Bælte er der ikke sket nogen Forøgelse af det skovklædteLands Areal, tværtimod synes den indledede Tilbagerykning af Skoven at være fortsat. Rigtigheden af dette Hovedresultat kan næppe betvivles, men naar man tager i Betragtning, hvor vanskeligt det er med Sikkerhed at fastlægge ældre Skovgrænser i de vesteuropæiske Lande, kan man nok nære nogen Tvivl om Sikkerheden i Enkelthederne.Endelig drager Forfatteren en Analogi mellem den kontinentale,sommergrønne Skov i Chile og den subboreale Egeskov i Mellemeuropamed Hensyn til deres Modstandskraft mod henholdsvis Aruakaner-Kulturen og Broncealder^Kulturen og kommer til det Resultat,at den chilensiske Skovs mindre Modstandsevne maa sættes i Relation til de aarlig tilbagevendende Tørtider, der har begunstiget Afbrændingen.