I Med. o. Gr., Hefte 20, har Professor Finnur Jönsson skrevet en
interessant og instruktiv Afhandling om „Grønlands gamle Topografi
efter Kilderne" med Undertitel: „Østerbygden og Vesterbygden".

Heri gør Professoren nærmere Rede for de ældste islandske Beretninger om Grønland og søger paa Grunlag heraf_— i Forbindelse med de nyere arkæologiske Undersøgelser — at identificere Fjordene og Kirkerne i de to Bygder.

Professor Jönssons Bestemmelse af de forskellige Fjordes og Steders Beliggenhed i Østerbygden er saa vel begrundet, at der næppe kan indvendes noget herimod, selv om der muligvis er nogen Tvivl for ganske enkelte Fjordes Vedkommende, om hvilke Kildernes Oplysninger er sparsomme eller usikre.

Identificeringen af Vesterbygdens Fjorde er i sig selv vanskeligere, fordi de gamle Sagaværker beskæftiger sig meget mindre med denne fjærnere liggende Bygd, der var sparsommere bebygget og af mindre Betydning end' Østerbygden. De indeholder derfor kun faa Oplysninger, der kan tjene som Holdepunkter til Bestemmelse af Fjordene, og man er delvis henvist til at bygge paa de Slutninger, man kan drage af de enkelte Fjordnavne.

Selv den grønlandske Landnåmabok, der dog indeholder en Fortegnelse over de Fjorde, hvor de første Landnamsmænd bosatte sig i Østerbygden, melder intet nærmere om Vesterbygdens Bebyggelse, men angiver kun at „nogle (af Landnamsmænd'ene) droge til Vesterbygden".

Her havde Torstein Eriksson en Gaard i Lysefjord, og her døde
han; men hans Lig førtes Aaret efter til Brattahlid for at begraves
der. Vi ved ligeledes, at Torfinn Karlsefnes berømte Opdagerfærd

til Amerikas Fastland vel udgik fra Eriksfjord, men han lagde dog Vejen om ad Vesterbygden, inden han stævnede tværs over Davisstrædet.Af Landnåmabok's Beretning kan vi endvidere slutte os til, at begge Bygderrie befolkedes samtidigt af de Folk, der i 985 fulgte Erik Røde til Grønland, og da det antages, at Vesterbygden ødelagdesaf Skrællingerne tidligst 1379, har Bygden altsaa bestaaet i ca. 400 Aar.

Men ud over det her antydede, er Beretningerne om den vestre Bygd yderst sparsomme. Der findes dog ifl. Professor iFinnur Jonssons Angivelse¹) opbevaret en direkte Fjordfortegnelse over Vesterbygdens Fjorde (af Arngrimur Jönsson) i Tilslutning til den over Østerbygdens.

Ifl. denne Fortegnelse var der i Vesterbygden følgende Fjorde:

Lysefjord, med Kirke,
Hornafjord,
Andefjord,
Svartefjord,
Agnafjord,
Rangafjord, med Kirke,
Lerfjord,
LoÖinsfjord,
Strømfjord og
Eyjarsfjord.

Endvidere opgiver Professor Jönsson en særskilt Kirkefortegnels
e2), hvorefter der i samme Bygd skulde findes 4 Kirker, nemlig:

Sandnæs l Lysefjord.
Høp i Agnafjord.
Anavik- Kirken i Rangafjord

og endelig skulde der efter Th. Thorlacius være en Kirke paa Strømnæs
i Strømfjorden (hos Arngrimr i Andefjorden).

Søger man nu paa Grundlag af disse Lister og de iøvrigt sparsomt foreliggende Oplysninger at bestemme de. enkelte Fjordes og Kirkers Beliggenhed nærmere, maa man gaa ud fra som en Forudsætning, at Vesterbygdens Fjorde er angivet i Rækkefølge sydfra ligesom Østerbygdens.

Finnur Jönsson, der er af samme Anskuelse, har paa Grundlag heraf ment at kunne bestemme Vesterbydens Fjorde som følger; idet han dog udtrykkelig gør opmærksom paa at Identificeringen hviler paa de foretagne Undersøgelser af Nordboruinerne i Godthaabsfjorden:

---

1) Meddelelser om Grønland, Hefte XX, Side 320.

2) Meddelelser om Grønland, Hefte XX, Side. 322.

I 'Parantes har jeg tilføjet de Bemærkninger, Prof. Jönsson har
knyttet til den af ham foretagne Bestemmelse af Fjordene.

Adskillige af disse, saaledes Sermilik, Alangordlia, S. Isortok, Evighedsfjord, har imidlertid aldrig været bebygget og egner sig heller ikke dertil, men naar disse maa lades ude af Betragtning, er det givet, at Hovedmængden af d'e Fjorde, der ønskes bestemte, maa søges indenfor det store Fjordkompleks som udmunder i Kolonien Godthaabs Nærhed.

Der findes ganske vist Ruiner sydligere, nemlig i Bjørnesundet, Fiskenæsfjorden og Buksefiorden, men de er saa übetydelige, at de gamle Forfattere næppe har fundet det Ulejligheden værd at angive Navnene paa disse Fjorde — hvis de overhovedet har været bebyggede, da Fortegnelsen affattedes. Udelukket er det i hvert Fald ikke, at de først er befolket paa et sent Tidspunkt efter at alle de brugelige Pladser i Bygdens Centrum var taget i Besiddelse.

Ruinerne i 'Bjørnesundet, som omtales af I. P. Lund og C. Pingel, var, d'a jeg i 1916 besøgte Stedet, næsten helt forsvundne, og kun den store af Groth opmaalte Ruin¹) henstod endnu velbevaret. Bygningen synes imidlertid aldrig at have været fuldført, og hele Anlæget saa ud til at være forladt efter kort Tids Benyttelse.

I Fiskenæsfjorden findes 4 Ruiner, som er Rester af en lille Gaard, og Ruiner af en lignende, som jeg i 1916 fandt i Bunden af Buksefjorden, er lige saa übetydelig. Ingen af disse Fjorde kan være Lysefjorden, om hvilken man ved, at den havde en ret tæt Bebyggelse og var forsynet med en Kirke. Rester af en saadan er imidlertid fundet i den næste Fjord i Rækken Nord for Buksefjorden nemlig Ameralik.

Lysefjord (af lysa', en Slags Torsk: gadus merluccius)^ der er den
førstnævnte af Vesterbygdens Fjorde, er derfor utvivlsomt identisk
med Ameralik2).

Dette er saa meget sandsynligere, som Ruiner af den Kirke, der

---

1) Meddl. om Gr. I. Side 35.

2) Se Kortet Side 24.

forlængst blev fundet inderst i Fjordens østlige Arm, utvivlsomt er Sandnæs, da Resterne ligger paa en gruset og sandet Pynt, der sik^ kert har givet Kirken Navn. Kapt. D. Bruun, der i 1903 undersøgte Ruinen, gaar ogsaa ud fra at det maa være Sandnæs og Fjorden Lysefjord.

Godthaabsfjorden, der skærer sig ind i Landet umiddelbart Nord for Ameralik, danner indenfor Kolonien Godthaab et saa mægtigt Kompleks af Fjorde og Sunde, at det bliver nødvendigt at gøre nærmere Rede for disse.

Et Par Mil indenfor Kolonien falder Basinet i 3 parallelt med
hinanden løbende Arme.

Den sydligste af disse, Umanakløbet, udmunder i den indenfor
liggende Pisigssarfikfjord, fra hvis Sydside et smalt Overbæringssted
fører til Ameralikfjordens nordlige Arm Itivdlek.

jDen midterste, Kornokløbet, er Sundet mellem Bjørneøen og Storøen, og endelig gaar den nordligste Arm, Kugssukløbet, jævnt over i den indenfor liggende Fjordarm, Kangersunek, der i sydøstlig Retning fører helt ind til Indlandsisen.

Indenfor Storøen er Fjordkompleksets nordlige og sydlige Arm
endelig forbundet med hinanden ved et bredt Sund, hvori Kornokløbet
udmunder.

Herefter skal jeg paany omtale de gamle Fjorde.

Efter Lysefjord nævnes i Fjordfortegnelsen Hornefjord, Andefjord, Svartefjord og derefter Rangafjord. Da denne sidste utvivlsomt er identisk med Godthaabsfjordens nordligste Arm Kugssuk, maa de 4 Fjorde ligge mellem Rangafjord og Lysefjord.

Og da vi endvidere med Sikkerhed kan gaa ud fra, at Fjordene nævnes i Rækkefølge sydfra, ligger det nær at søge iHornefjord i den Del af Godthaabsfjorden, der ligger nærmest ved Ameralik, d. v. s. i eller ved Umanaksløbet, idet vi ser bort fra Kobbefjorden, der aldrig har været bebygget.

Det samme gæld'er hele den ydre Del af Umanakløbet, hvis Kyster
særlig paa Sydsiden er stejle, nøgne og utilgængelige.

Hornefjord, der er den anden i Rækken af Vesterbygdens Fjorde, maa da søges længere inde og antagelig tæt ved det Sted, hvor Løbet gaar over i 'Pisigssarfikfjorden. Her afsætter Umanaksløbet i sydlig Retning en lille Fjordarm, ved hvis Munding Fjældet Sulugssugut,der ogsaa har givet Armen Navn, hæver sig, synlig i lang Afstand, fordi Fjordens nærmeste Omgivelser er ganske lave. Da Sulusugut er meget iøjnefaldende, mindre paa Grund af dette Fjælds Højde, men mere som Følge af dets ejendommelig spidstakkede

Form er det sandsynligt, at dette „Horn" har givet Fjordarmen Navn.
Her findes da ogsaa adskillige Nordboruiner, og Fjordfen er rig paa
Fisk.

Andefjord (af ønd en And) mener jeg maa være den lille Patussokfjord, der ligger paa Umanakløbets Nordside lidt ind'e i Sundet, der fører over til Kugssuk. Om der findes særlig mange Ænder her, ved jeg ikke, men da der er Ruiner af en Gaard, og Fjorden føjer sig som et naturligt Led¹ i Rækken, naar man udefra sejler ind gennem Umanaksløbet, er det rimeligt, at Patussok er den gamle Andefjord.

Svartefjord (den snævre, skumle) er utvivlsomt Amitsuarssuk, der
skærer sig ind i Landet umiddelbart Syd for Patussok, men nærmere
Pigsigssarfikfjordens Munding.

Det eskimoiske Navn paa Fjordarmen betyder snæver, og da Fjældene hæver sig bratte og utilgængelige bag et Forland, der er saa smalt, at en enkelt af de herliggende Ruiner er blevet ødelagt af Stenblokke, der er styrtet ned fra Fjældvæggen bagved, svarer Fjorden ganske til sit Navn.

iHer findes Ruiner paa 3 Steder og i Dalstrøget indenfor Fjorden
betydelige Rester af en Gaard.

Agnafjord (efter 'Finnur Jönssons Tydning et Mandsnavn ifl. G. h. M. agn, Madding) er ganske afgjort identisk med Pisigssarfik med den indefor liggende Bredning, Kapisilik. Hvorledes Navnet skal tydes drister jeg mig ikke til at afgøre, men da der intetsteds i hele Baals Revier eller Ameralik forekommer saa mange Angmagssætter som her, og denne Fisk i udstrakt Grad benyttes og vel ogsaa i Nordbotiden har været anvendt som Madding, ligger det nær at formode, at Fjordnavnet afledes heraf.

I Fjorden har der været en Kirke i Høp. Dette Ord betyder ifl.
Finnur Jönsson „en lille Sø lige overfor Havet og med Forbindelse
med dette".

En saadan typisk Høp findes kun paa et Sted i hele Fjordgebetet,
nemlig ved Itivnera paa Sydsiden af Bidet mellem Pisigssarfik og
Fjordarmen Itivdlek i Ameralik.

Itivnera minder ved sin Beliggenhed mellem to tæt bebyggede Fjorde i høj Grad om Igaliko, men Stedet er mere centralt beliggende end Gard'ar i Østerbygden, og da Eidet tilmed er smallere og lettere passabelt end Igalikotangen, har Itivnera utvivlsomt ved forekommende Lejligheder været Samlingsstedet for hele Vesterbygdens Befolkning og rimeligvis Tingsted, for saa vidt et saadant fandtes i Vesterbygden.

At der har været en Kirke i denne tæt befolkede Egn, maa anses

for givet, og da Kilderne henviser dens Beliggenhed til det mest centraleSted
i hele Omegnen, er der al mulig Grund til at tro, at Kirken
virkelig har ligget her ved Itivnera.

Det er ganske vist ikke lykkedes at paavise Rester af den, men
da Havet stadig æder sig ind i Kysten netop her, kan det have taget
Kirken med sig.

I den mellemste Arm af Godthaabsfjorden — Kornokløbet — findes
ingen Ruiner fra Nordbotiden.

Rangallorden (den krogede, bugtede) er som af Prof. Jönsson paavist Godthaabsfjordens nordre Arm, Kugssuk. Da den ydre Del af Løbet ikke er bugtet, er Navnet kun berettiget, for saa vidt man til Fjorden medregner ogsaa den indenfor liggende Gren Kangersunek, paa hvis Nordside der findes adskillige Ruiner. Kirken i Annavik, der efter Kirkefortegnelsen skulde findes i Rangafjorden, er uden al Tvivl den forlængst paaviste Kirkeruin i den lille Ujaragssuit-Bugt paa Nordsiden af Fjorden.

Denne afsætter to 'Fjordarme, Ilulialik paa Nord-, Kangiussak1)
paa Sydsiden.

Lerjorden. Naar Professor Jönsson identificerer denne med Søndre Isortok, hvis eskimoiske Navn ligesom det islandske betyder den lerede, er dette næppe rigtigt, da S. Isortok ikke har været bebygget. Man har ganske vist tidligere ment dette, men jeg har i 1918 undersøgt Fjorden nøje uden at finde Spor af Ruiner. Lerfjorden er utvivlsomt den foran omtalte Fjordarm, Iluialik. Den er saa opfyldt med Lerslam fra Kugssuak Elven, der udmunder inderst i Fjorden, at dennes indre Halvdel falder tørt med Lavvande, ligesom Landet indenfor bestaar af vældige Lersletter.

Fjorden svarer altsaa ganske til sit islandske Navn — Leirufjöör
og har været 'bebygget, idet der er fundet Ruiner baade paa Vest-

og Østsiden af Fjordarmen.

Lodinsfjord (af Mandsnavnet LoÖin) mener jeg maa være Kugssukløbets sydlige Fjordarm, Kangiusak. Da der kun findes Rester af en enkelt lille men velbevaret Gaard herinde, er det sandsynligt, at Fjorden er opkaldt efter den Mand, som først bosatte sig her.

Strømfjorden mener Finnur Jönsson svarer til Søndre Strømfjord i Sukkertoppens Distrikt, hvilket sikkert er rigtigt. Her findes ganske vist ingen Nordboruiner, men Fjordens Opland har utvivlsomt været godt kendt i Nordbotiden paa Grund af sin Rigdom paa Vildt, særlig af Rener.

Her skal have været en Kirke paa Strømnæs. Ruiner af en saadan

---

1) Anm.: I Kortet fejlagtig betegnet Kanguissak.

findes ikke ved selve Fjorden, men da Nordboerne efter al Sandsynlighedhar opholdt sig i betydelig Mængde i Strømfjordsgebetet og vel særlig i de prægtige Egne indenfor Fjordbunden for Rensjagtens Skyld, er det ikke udelukket, at de under Opholdet herinde har opført en Kirke.

Grønlænderne ved Kangamiut, der hvert Aar besøger disse Egne, paastaar med Bestemthed, at Grundmuren til en saadan Bygning indtil for faa Aar siden var at se mellem Søen Angmalortok og Indlandsisen, men den var nu dækket af Sandflugt, der forekommer hyppigt i disse Egne.

Paa en Undersøgelsesrejse til Strømfjorden i 1918 fortalte en gammel Rensjæger mig, at han som halvvoksen havde set Ruinen, og da jeg spurgte ham, hvoraf han sluttede, at det var en Kirke, gjorde han gældende, at der ved Siden af Bygningen fandtes' en ualmindelig lang stensat Grav.

Han erindrede særdeles godt denne, fordi en Farbroder, som han
var i Følge med, havde maalt Graven ved Hjælp af en Stok, som
han altid benyttede til Støtte paa sine langt udgaaende Jagtture.

De Indfødte, som besøger disse Egne, paastaar ligeledes, at der
paa en Klippe ikke langt fra Kirken i sin Tid var opstillet en Runesten,
men d'en skal nu være styrtet ned og knustes i Faldet.

Den sidste paa Fortegnelsen opgivne Fjord er

Eyjarfjorden, som Professor Jönsson mener er Itivdlek, da der i denne Fjord ligger en lang Ø, som har givet Fjorden Navn. Hermed sigtes øjensynlig til Dalen Ilivnek i Ikertokfjordens nordlige Arm indenfor Holstensborg, hvor der tidligere er fundet Ruiner, men disse er nu helt forsvundet, og kun en frodig, planeret, græsbevokset Hjemmemark vidner om, at der har ligget en Gaard, sikkert det nordligste faste Bosted fra Nordbotiden paa Grønlands Vestkyst.

Listen ser da saaledes ud:

---

»Summary«, se Side 26.

SUMMARY Identification of the Fjords of the Western Settlement in Greenland.

The old colony of Norsemen on the west \coast of Greenland compriced two settlements, „Østerbygden" (Julianehaab) and „Vesterbygden", (Godthaab). While the //ords øf the Østerbygd have long been identified the question of where the fjords of the westen settlement were, is more uncertain.

The old Icelandic sources contain a list of fjords and a list of churches, according to which the western settlement had 4 churches: S an d næ s in Lysefjord, Hp øp in Agnafjord, A nav i g in Rangaf jord and Strømnæs in Strømfjord or in Andefjord.

Profs. Finnur Jönsson identified the fjords using the Fiskenæsfjord as his starting-point, whereas I am of opinion — founded on investigation carried out in the country itself — that the majority of the fjords \are to be sought within the district round the Godthaabsfjord. The conclusion I arrive at is the following: