Hans Spethmann: Dynamische Länderkunde. (14x21 cm, 244 S.) Verlag: Ferdinand Hirt. Breslau 1928.

Fremgangsmaaden ved den geografiske Behandling af et bestemt Landomraade er i de sidste 20 Aar undergaaet en ret betydelig Udvikling, og saavel i Tyskland som i Frankrig er der fremkommet en meget omfangsrig Litteratur af denne Art, hvor Aarsagssammenhængen mellem de behandlede Fænomener er det bærende Princip. Ordningen af Stoffet er efterhaanden fastlagt i det almindeligt kendte Skema, der har fundet Anvendelse i de moderne, danske geografiske Lærebøger. Den aarsagsmæssige Sammenkædning af de geografiske Fænomener er imidlertid en meget vanskelig Proces, da de ustandselig paa flere Maader staar i indbyrdes Relation; ikke blot har vi altid med Aarsagskomplekser at gøre, men dertil kommer, at man kun i de færreste Tilfælde kan tale om en ren Aarsag og en ren Virkning. Virkningen vil nemlig ofte slaa tilbage og gribe forandrende ind i det Fænomen eller de Fænomener, der var Aarsagen, og saaledes fremkommer en meget indviklet Vekselvirkning.

Det er ud fra dette Punkt, at Spethmann i sit nærværende Arbejde forsøger en Nyorientering af Principperne for Landskabsbehandlingen,der navnlig tager Sigte paa det anthropogeografiske. Hans ledendeTanke er at betragte en geografisk Enhed dynamisk, som et Felt, hvor et System af Kræfter virker sammen, indbyrdes omformende hinanden og tilsammen frembringende en individuel Struktur. Visse af Kræfterne er væsentlige, andre er mindre væsentlige, og efter dette

Princip ordner han sit Stof, saaledes at han begynder med de væsentligeKræfter og ender med en Helhedsopfattelse af Sammenspillet. Megetstærkt fremihæver han, at det landskabelige Billede i Dag er forskelligtfra Fortidernes og Fremtidernes. Hans Arbejds- og Fremstillingsprincipkan altsaa kortelig karakteriseres som evolutionistisk-dynamiski til det hidtil anvendte statisk-catisale.

Som Eksempel anvender Spethmann sin Arbejdsmaade paa nogle geografiske Omraader: 1) Antarkis, 2) Island, 3) Kent, 4) Ny Guinea, 5) Lübeck og 6) Ruhromraadet. For hvert af disse Gebeter henviser han til en tidligere statisk Belhandling og gengiver kort dennes Stofdisposition og Fremgangsmaade. Til Sammenligning faar man saa Spethmanns egen dynamiske Disposition, dels i kort skematisk Form og dels som en fyldigere Redegørelse. For Ny Guineas Vedkommende ser Opstillingen saaledes ud: Statisk Metode. Hettner: Die aussereuropäischen Erdteile, 1926. (Udforskning, Størrelse, Beliggenhed. Relief, Klima, Plante- og Dyreverden, Befolkning, Politiske Forhold, Erhvervsforhold. Dynamisk Methode. Urskoven, der udviser Forskelligheder efter Regnmængde og Jordbundsfugtighed, er Landskabets Hovedudtryk; den influerer endog paa Klimaet, skønt den selv er et Barn af Klimaet. Paa al uorganisk stoflig Omdannelse og Udmodellering indvirker den i afgørende Grad, undtagen i de højeste Dele af Ceritralkæden. Ligeledes behersker den Dyre- og Menneskeliv. Indbyggerne maa indrette sig efter den, da de ikke behersker den, og selv de koloniserende Europæere har hidtil ikke kunnet udrette noget mod den.

Der er næppe nogen Tvivl om, at en saadan Methode kan give et let overskueligt Billede af en Region, og at den vil bidrage til at fjerne en Mængde af de ganske uvæsentlige Enkeltheder, som Landskabsbehandlingen ellers er belastet med, og som i en Række Tilfælde kun bidrager til at gøre Billedet fortrukket; men det er vanskeligt i en Fremstilling af denne Art at skelne mellem det faktisk iagttagne og den subjektive Vurdering. I en vel skolet og kundskabsrig Forskers Haand maa den kunne blive et godt Redskab, men svigter disse Forudsætninger, bliver den farlig_t fordi Kontrollen bliver vanskelig.

Arbejdet indeholder mange træffende kritiske Bemærkninger vedrørendePrincipper og Enkeltheder i de sædvanlig anvendte regionalgeografiskeArbejdsmaader, som enhver Geograf kan have Glæde af at gøre sig bekendt med. Under en almindelig Vurdering føler man den Usikkerhed, som melder sig, naar man staar overfor en ny og uprøvet Arbejdsmetode, fordi Rækkevidden og Værdien af en saadan i Regelen først kan bedømmes med Sikkerhed gennem de opnaaede Resultater. Af de i Arbejdet fremførte Anvendelser finder jeg navnlig

Grund til at fremhæve Beskrivelsen af Ruihr-Omraadet, der giver en stærk og plastisk Redegørelse for dette interessante Gebet. Fremtiden vil vise, om den dynamiske Methode virkelig vil være i Stand til at flidføre den Fornyelse af Regionalgeografien, som Spethmann profeterer;men under alle Omstændigheder er „Dynamische Länderkunde" et betydningsfuldt Arbejde, der skarpt har optrukket en Række nye Ideer og Synsmaader.