Ad. S. Jensen: Grønlands Fauna. Et Forsøg paa en Oversigt. (17½X25½ cm., 88 sider, l bilagskårt). Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag 26. September 1928. København 1928.

Sammenlignet med plantegeografien er dyregeografien langt mere uheldigt stillet. Antallet af dyrearter er så overordentlig stort i forhold til mængden af planter, og de biologiske forhold er så afvekslende, at man let forstår, hvorfor den geografiske behandling af dette stof står så langt til'bage for den tilsvarende benyttelse af botaniske data. Ethvert bidrag til dyregeografisk forskning er derfor særlig velkomment.

I den foreliggende oversigt har professor Ad. S. Jensen holdt sig udelukkende til den rent favnistiske side af sagen. I en almindelig del gøres der først rede for det vigtige problem, hvorfra Grønland har fået sin land- og ferskvandsfavna. Nogle få, lavt stående arter har rimeligvis ligesom visse særlig hårdføre planter kunnet overleve istiden på nunatakker, der ragede op over isen; men størstedelen må selvfølgelig være indvandrede efter istiden. Der har været givet forskellige svar på spørgsmålet, om Evropa eller Nord-Amerika i denne henseende har spillet den vigtigste rolle som udgangspunkt for arterne. Efter en kritisk gennemgang af materialet kommer forf. til det resultat, at det største bidrag af arter uden tvivl stammer fra Amerika; navnlig har adgangen over det arktiske ørige åbenbart været lettere under en postglacial varmeperiode.

Der følger herefter en række bemærkninger om dyrelivets fordeling i Grønland. Interessant er understregningen af, at landets og de ferske vandes favna i visse henseender er rigere mod nordvest end mod syd: et forhold, der naturligvis står i forbindelse med indvandringsvejen, og ikke mindre interessant er den af Thorild Wulff fremsatte og her vistnok for første gang fremdragne forklaring på, hvorledes den højarktiske planteverden bliver i stand til at ernære en temmelig stor bestand af planteædende dyr.

I den specielle del omtales udførligt de enkelte arter inden for
den højere dyreverden, mens de lavere dyr må nøjes med en mere
summarisk 'behandling. Med rette drager forf. til felts mod visse

forskeres alt for optimistiske syn på moskusoksens livsbetingelser i
Grønland. Danmark kan ikke være bekendt, at dette dyr ikke forlængst
er fredet som i Canada.

Det er en fornøjelse at læse denne klare og indholdsrige oversigt, som alt for beskedent kaldes et „forsøg". Forhåbentlig vil zoogeografien snart nå så vidt, at en tilsvarende biologisk fremstilling kan slutte sig til den favnistiske.