Ewald Banse: Buch der Länder. Landschaft and Seele der Erde. Das Buch Abendland. (23x15 cm., 424 S. Med 13 Kortskitser i Teksten og et Kortbilag). Verlag Aug. Scherl. Berlin 1929.

Denne Bog burde maaske hellere anmeldes som Skønlitteratur. Banse raader over en betydelig Kunstnerevne. Hans Skildringer er kraftfulde og giver med faa Ord Billeder af plastisk Anskuelighed — selv om hans Sprog er for blomstrende for en nøgtern nordisk Smag.

Videnskabelig Ljødighed savner Bogen derimod. Ikke alene er den mærkværdig rig paa Fejl. Nogle af disse kan maaske betragtes som Lapsus, der skyldes den sammentrængte og dog rask flydende Stil — f. Eks. naar det S. 91 hedder, at med Undtagelse af Storbritannien,Tyskland, Belgien, Frankrig og Schweiz kan de øvrige europæiskeLande kun udføre Raastoffer, eller naar det S. 93 siges, at Danskerne taler næsten det samme Sprog som det tyske Broderfolk. Andre Fejl synes at bero paa manglende Viden, som naar det S. 82 meddeles, at Svenskere, Nordmænd og Danskere først i 16. Aarh. blev tre Folk. Værre end Detailfejlene er det dog, at selve det Billede,Forfatteren giver os af den europæiske Kultur i dens Afhængighedaf Race og Naturforhold, savner dybtgaaende videnskabelig Begrundelse.Veltalenhed og politisk Overbevisning har taget den videnskabeligeDrøftelses Plads. Banse slutter sig helt ud til de Raceteoretikere,der lader den nordiske Race være al Kulturudviklings Kilde, uden dog at fremføre nye Argumenter for denne Opfattelse. Men dersom Racen var den ene afgørende Faktor, da maatte man jo vente at finde den højeste Kultur hos de nordiske Folk; og vi staar jo dog, efter BansesMening, tilbage for Tyskerne, skønt disse unægtelig har mindre i sig af den fortræffelige nordiske Race. Den europæiske Kultur er, efter Banses Billede, at ligne ved et Bjerg, der kulminerer i Mellemeuropaog sænker sig baade i Syd og Nord. Han maa derfor søge en anden Rod til Kulturudviklingen foruden Racen; og han finder denne anden Rod i Klimaet. Mellem Alperne og Skaane findes Verdens mest kulturfremmende Klima. iDenne særlig fortrinlige Klimatype forsynesmed det velklingende Navn „das germanische Klima". Desværrehar

værreharBanse dog ikke foretaget nogen dybtgaaende Analyse af „det germanske Klima"; han nøjes med nogle kortfattede, almindeligeog vage Betragtninger. Mærkelig nok søger han ikke Tilknytning til Huntingtons bekendte Undersøgelser over den klimatiske Energi. Overhovedet skæmmes Banses kunstneriske Fremstilling ikke af en eneste Litteraturhenvisning.