Geografisk Tidsskrift, Bind 32 (1929) 1Henning Kaufmann. Rhytmische Phänomene der Erdoberfläche. (21x15 cm., 347 S.) Verlag von Friedr. Vieweg & Lohse. Braunschweig 1929.V. Milthers. Side 258
I Forordet til sit Værk siger Forfatteren, at dette ikke blot henvender sig til Geografer og Geologer, Fysikere og jHydroteknikere, men ogsaa til de større Kredse af den dannede Verden, der har Interesse for en filosofisk Behandling af naturvidenskabelige Problemer. Det er en hel Række saakaldte „rytmiske" Fænomener, Bogen tager op til Behandling. Som saadanne Fænomener omtales Bølgeslagslinjer eller Vindriller (Rippelmarken). i Klitter, Rifler i Sporvognsskinner, Bølger paa Vandet, Kystspidser, Flodnet, de enkelte Flodaarer og deres uligeartede Udformning, „rytmiske" Snesmeltningsformer (Nieve Renitente, Büsserschnee) samt „Strukturboden" og „Texturboden" fremkommen ved Regelation, Indtørring eller paa andre Maader. Fremstillingen er i overvejende Grad givet i Form af Citater eller Gengivelse af andre Forfatteres Fremstilling og Tolkning af Fænomenerne. Naar man af Bogens Literaturliste og Personregister ser, at der er Citater fra henved 400 Værker, og at der er hentet Stof fra ca. 350 Forfattere, forstaar man, at der ligger et stort Arbejde bag Fremstillingen, men at denne ogsaa har faaet et stærkt mosaikagtigt Præg. Mest omfattende er Bogens „kritiske Del", og det er øjensynligt den Del, Forfatteren selv tillægger den største Betydning. For ham har Opgaven været „die allen morphologischen Phänomenen gemeinsamen Grundprobleme zu erörtern und namentlich mit Hilfe physikalischer und naturphilosophischer Methoden und Blickrichtungen eine weitere Klärung dieser Grundprobleme herbeizuführen". Allerede i Indledningen opstilles Modsætningerne „Tvang eller Frihed", „Tilfælde eller Lov" som jævnbyrdige over for Forstaaelsen og Forklaringen af de anførte Fænomener. Mange Steder inden for Bogens „kritiske Del" er der lagt en fremtrædende Vægt paa den naturfilosofiske Side af de Betragtninger, som de forskelligartede Fænomener i sig selv indbyder til at anstille. Denne naturfilosofiske Be- Side 259
handlingsmaade i Forbindelse med den stærkt citatmæssige Fremstilling i saavel den „kritiske" som i den beskrivende Del har til Følge, at det ikke bliver Løsning af Problemer, Bogen giver. Den kan rrraaske derimod give Tilskyndelser til at give sig i Kast med selve disse Problemer, og her vil den omfattende Anvendelse af og Henvisning til anden Literatur kunne være en værdifuld Støtte. |