Emm. de Martonne: Traité de Geographie Physique. 4. Udg. Librairie Armand Colin. Paris 1925-27. I. Notions générales, Climat, Hydrographie, (17x26 cm., XlV+496 Sider, 193 Fig. i Teksten, 12 Bill. udenfor Teksten, 2 Kort). 11. Le Relief du Sol. (17x26 cm., 562 Sider, 207 Fig. i Teksten, 93 Billeder udenfor Teksten). 111. Biogéographie (i Samarbejde med Aug. Chevalier og L. Cuénot), (17x26 cm., 464 Sider. 94 Fig. i Teksten og 24 Billeder udenfor Teksten). Pris uindb. 200 frcs., indb. 305 frcs.

1. Udgave af ovenstaaende Værk udkom i 1909. Siden da er det gaaet sin Sejrsgang udover Jorden. 1913 fulgte 2. Udg., 1920 3. Udg., og nu foreligger 4. Udgave, som er saa stærkt forøget, at Værket er blevet delt i 3 Bind.

Uden Overdrivelse tør man vel nok sige, at Emm. de Martonnes „Traité" er den bedste Haandbog, som hidtil er fremkommet indenfor den fysiske Geografi. Skrevet, som den er af en fremragende Videnskabsmand og udmærket Pædagog i et klart, smukt og let læseligt Sprog, kan den anbefales til alle, der interesserer sig for den geografiske Videnskab — i Særdeleshed til Lærere i Geografi. Universitet efter Universitet har indført den som Lærebog i Stedet for de tidligere anvendte tyske „Lehrbücher" og „Grundzüge", der vel nok udmærkede sig ved Grundighed, men manglede det franske Værks Klarhed og Oversigt.

Mindst forandret er 1. Binds 1. Del: Notions générales. Professor Martonne begynder med at givie en Oversigt over Geografiens Historie og Udvikling fra Oldtiden til Nutiden for at besvare Spørgsmaalet: „Hvad er Geografi?" Og dette Indledningskapitel ender med en præcis Definition af Geografiens Genstand og Metode. De følgende Kapitler i dette Afsnit behandler den astronomiske og matematiske Geografi — herunder Kartografien med Angivelse af, hvilke Projektioner man i forskellige Tilfælde bør foretrække.

Klimatologien og Hydrografien (1. Binds 2. og 3. Del) er derimod stærkt forøget. I Klimatologien (1. Udg. ca. 150 Sider, 4. Udg. ca. 225 Sider) er selvfølgelig optaget de sidste Aars nyere Teorier: der gøres saaledes udførligt Rede for Bjerknes' geniale Polarfrontteori. løvrigt gives der — efter en Beskrivelse af de meteorologiske Elementer — en indgaaende Fremstilling af de regionale Klimatyper, der i denne Udgave har faaet mere almindelige Benævnelser i Stedet for •_— eller rettere ved Siden af — de tidligere Lokalnavne: saaledes tempereret oceanisk Klima i St. f. bretonisk Klima og tempereret kontinentalt Klima ved Siden af polsk Klima (type polonais). Afsnittet om Hydrografien er dobbelt saa stort som i 1. Udgave og tager ligeledes Hensyn til det vigtigste nye siden sidste Udgave.

Det centrale i Martonnes Haandbog har altid været Geomorfologien, der i den nye Udgave har faaet et Bind for sig — Værkets 2. (Le Relief du Sol). 1. Udgaves 340 Sider er her blevet til 562 Sider, og selv om Planen fra tidligere Udgaver er bibeholdt, er det dog næsten helt omskrevet. Forstaaelsen af Teksten lettes ved den rige Anvendelse af instruktive Figurer og Diagrammer, topografiske Kort og smukke Blokdiagrammer samt glimrende Reproduktioner af typiske Fotografier. Af de sidste er mange taget fra Flyvemaskine og Luftskib og viser, hvilket ypperligt Illustrationsmateriale man her efterhaanden kan faa.

Biogeografien (3. Bind) er paa en Maade et helt nyt Arbejde. Prol
Martonne har selv skrevet Indledningskapitlet, medens det piantegeografiske

Afsnit er udarbejdet af Direktør Aug. Chevalier (Laboratoire d'Agronomie coloniale de l'École des Hautes Etudes) og det zoogeografiske af Professor i Zoologi ved Universitetet i Nancy, Dr. L. Cuénot. Dette har absolut været en Vinding for denne Del af Værket, der er blevet næsten 3 Gange saa stort.

I 1. Kapitel behandles Biogeografiens Grundbegreber, og derefter
iølger en smuk og klar Fremstilling af de klimatiske, topografiske og
pedologiske Forhold, som har Betydning for Plantevæksten, saavel
som Menneskets Indflydelse paa Vegetationen. I det hele maa det
fremhæves, at „Traité de Geographie physique" er den mest anthropogeografiske
Fysiogeografi, som eksisterer. De fysiogeografiske Fakiore
— Klima, Terræn, Plantesamfund,, Havstrømme etc. bringes stadig
i Relation til Anthropogeografien. Det er det samme Forhold, som
karakteriserer Martonne som Universitetslærer (jfr. min Artikel om
Geografien i Frankrig i Geografisk Tidsskrift 1926). Det plantegeografiske
Afsnit er som de øvrige ført up to date — det kan jo saaledes
kun glæde en dansk Læser, at der ogsaa gøres Rede for C. Raunkiærs
„Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien".
De sidste 3 Kapitler behandler Vandets og Landets Dyreverden samt
Fastlandets zoogeografiske Regioner. —

Hvad der yderligere giver „Geographie physique" Værdi, er de udførlige Litteraturangivelser, som slutter hvert Kapitel, og det maa fremhæves, at det ikke blot er den franske Litteratur, som anføres, men ogsaa de betydeligste Publikationer paa Engelsk, Tysk og Italiensk.

For dem, der maaske synes, at „Traité de Geographie physique" er for stor, kan det anføres, at Prof. Martonne i 1922 har udsendt en forkorte-t Udgave af sin Bog, nemlig „Abrégé de Geographie physique", der ved sin mere populære Form henvender sig til et større Publikum. Den udmærker sig ved samme Klarhed som Haandbogen og er skrevet i et elegant, letforstaaeligt Sprog.