Geographie Universelle, udgivet under Direktion af P. Vidal de la Blache (f) og Lucien Gallois, Professor ved Sorbonne. Librairie Armand Colin. Paris 1927 og 1928. 15. Bind (i 2 Bind): Amérique du Sud af Pierre Denis (20x29 cm, 480 Sider 89 Kort og Figurer i Teksten, 457 Fotografier paa 82 Tavler og 2 farvetrykte Kort (Terræn- og Plantekort). 14. Bind: Mexique et Amérique centrale af Max Sorre, Professor ved Universitetet i Lille, (20x29 cm, 234 Sider, 48 Kort og Figurer i Teksten, 93 Fotografier paa 48 Tavler og l farvetrykt Kort (Terrænkort med politiske Grænser).

Med en Regelmæssighed, der minder om Udsendelsen af Reclus'
store Værk, udkommer dettes Afløser: Geographie Universelle. De to

første Bind (Britiske Øer og Holland-Belgien) er anmeldt i Geografisk Tidsskrift i dette Aars Martshefte (Pag. 67_—69). Siden da er yderligere udkommet 3 Bind, nemlig Pierre Denis' „Amérique du Sud" (i 2 Bind) og Max Sorres „Mexique et Amérique central".

I det første Sydamerika-Bind gennemgaas Verdensdelens geologiske Struktur og Terrænet i store Træk, Klima- og Plantebælter, den indfødte Befolknings Kultur og den europæiske Kolonisation (ialt 80 Sider). Hertil slutter sig nogle gode Oversigtskort, af hvilke særlig Befolkningskortet (Fig. 5) og det økonomiske Kort (Fig. 8) bør fremhæves. Derefter følger den regionale Beskrivelse af Guyana og Brasilien, som optager Resten af Bindet. Brasilien er delt i geografiske Landskaber, som behandles hver for sig: de nordøstlige Stater, Amazonlandet, Centralplateauet, Staterne Minas og Säo Francisco, Atlanterhavskysten og det sydlige Plateau. I det andet Sydamerika-Bind (fortsat Paginering) behandles Andesstaterne, Argentina, Paraguay og Uruguay, altsaa alle de spansktalende Stater.

14. Bind, som er udkommet i 1928, indeholder Meksiko og Centralamerika, hvortil regnes Vestindien og Bermudas Øerne. Behandlingen er for Mexiko , de centralamerikanske Stater og de store Antiller udførlig, men derimod temmelig kortfattet for de smaa Antillers Vedkommende (bortset fra de franske Øer); saaledes faar de forhenværende dansk-vestindiske Øer ikke mere end en halv Side i et Underkapitel, der hedder „Dépendances de Porto Rico".

Selvfølgelig er i et Værk som dette Teksten det vigtigste, men det fortjener at fremhæves, at Billederne i disse 3 Bind nærmest overgaar dem i de to første Bind. De er ikke blot fra Indholdets Side aldeles fortrinlige, men Reproduktionen er saa fint udført, at Billederne er hele Kunstværker (se bl. a. Paramobilledet paa Planche XLVII, B. i Sydamerika-Bindet). At det ovenikøbet overvejende er helt nye Billeder, man bliver præsenteret for, gør Værket endnu mere værdifuldt.