Friedrich Mager: Der Abbruch der Insel Sylt durch die Nordsee. (17x26 cm., 199 S., 5 Kort). Schriften der baltischen Kommission zu Kiel, Bd. VI., Ferdinand Hirt. Breslau 1927.

Den Opgave, Forf. har stillet sig, er af geomorfologisk Art; men hans Materiale er ganske overvejende historisk, og hans Metode er historisk-geografisk. Han hævder meget stærkt, at dersom en Geograf paa intensiv Maade skal beskæftige sig med et Kulturlandskab, maa

han ikke forsømme det historiske Kildestof. Heri har Forf. utvivlsomt Ret. Og det Emne, han behandler, er i Virkeligheden af delvis historisk Art; thi kun gennem historisk-topografiske Undersøgelser lader Omfanget af Havets Nedbrydning i historisk Tid sig paavise. Udgangspunktet for hans Arbejde er en Kritik af Pulseners Afhandling „Über Schutzbauten zur Erhaltung der ost- und nordfriesischen Inseln" (1905), hvor den gennemsnitlige aarlige Nedbrydning af Silds Kyster angives til en ret ringe Størrelse, hvorfor de af den preussiske Regering foretagne store og kostbare Kystværnsanlæg betegnes som unødvendige for Øens Bestaaen. For at bevise Urigtigheden af denne optimistiske Opfattelse har Mager foretaget en omhyggelig Gennemgang af trykte og utrykte Kilder til Silds Historie og viser, at Øen i historisk Tid maa være blevet stærkt formindsket; „die ganze Entwicklungsgeschichte von Sylt seit seinem Bestehen als Insel ist mit der Geschichte seines Abbruches nahezu identisch". Fremstillingen har nogle Steder en polemisk Karakter. Den danske Regering angribes, fordi den stillede sig uvillig overfor Sildboernes Andragender om Skattelettelser p. Gr. a. Kulturjordens Forringelse. Geologiske lagttagelser og Hypoteser vedrørende Landets Nedbrydning behandles i Kap. V. Forf. lægger megen Vægt paa Strand- og Klitinspektørerne Hübbes og Deckers Meddelelser om Betydningen af Sandrev og Grunde; de stærkeste Angreb paa Kysten sker ud for Aabninger i Sandrevet, gennem hvilke Bølgeslag og Strømninger ligesom koncentreres mod visse Punkter. Derimod stiller Forf. sig kritisk overfor O. Jessens og andre faglige Geologers Teorier om Klitzonens Alder og Opstaaen — uden dog nærmere at udforme eller begrunde sin Kritik. Overhovedet er den naturvidenskabelige Side af Arbejdet forholdsvis svag.