W. Tuchermahn:. Die Änderungen in der Weltwirtschaft seit 1913. (B°, 31 S.) B. S. Teubner. Leipzig 1925.

En kortfattet, men indholdsrig Redegørelse for Hovedlinjerne i Verdensøkonomiens Omdannelse under det skæbnesvangre Tiaar 1913 —23. Verdenskrigen afbrød en Mængde Forbindelser mellem Produktions og Forbrugsomraader og tvang næsten alle Europas Stater til en alsidig Udvikling af deres Erhvervsliv, for at de i videst mulige Omfang kunde blive selvforsynende. Denne Bevægelse ophørte ikke ved Fredsslutningen. De fleste gamle og alle de nyoprettede Stater søgte at fremme deres Erhvervslivs Uafhængighed af Omverdenen; nye Toldmure rejste sig, og mange af de gamle blev højere. Meget af den Industri, der saaledes opelskedes, viste dog allerede ved Tiaarets Slutning Tegn paa at mangle Levedygtighed. Samtidig gjorde det konomiske Liv mægtige Fremskridt udenfor Europa — ikke alene i U. S. A., men ogsaa i flere sydamerikanske Lande, især Brasilien, samt i Japan og Indien. U. S. A. og Japan har stærkt udnyttet den Omstændighed, at Krigen afbrød eller svækkede Europas Forbindelser med oversøiske Markeder. Efter Krigen blev de tarvelige japanske Varer dog atter hurtigt fortrængte af europæiske. Briterne søger at gøre deres Kolonirige til en politisk-økonomisk Helhed, og har ogsaa udenfor Imperiets Grænser hævdet en førende Stilling. I det latinske Amerika er britiske Kapitalinteresser endnu gennemgaande større end nordamerikanske, naar undtages Mexico, nogle mellemamerikanske Stater samt Cuba, Haiti og den dominikanske Republik. Allerede under Krigen og endnu mere efter Krigen foregaar der i de fleste Kulturstater en uhyre Koncentrering af Kapital og Drift. Den økonomiske Kappestrid mellem Nationerne skærpes. Herunder gør de oversøiske Lande sig bestandig stærkere gældende ved deres Størrelse og Naturrigdomme, medens Europa lider under Splittelsen i mange Stater. International Forstaaelse maa afløse Fjendskabet og Mistroen mellem de europæiske Stater, Europas Folk maa erkende et europæisk Skæbnefællesskab, dersom de skal hævde sig i Kappestriden. løvrigt har Europa endnu adskilligt forud for Nordamerika i sin kulturelle Tradition og sine Folkeslags Dygtighed og Organisationsevne. Det gælder for europæisk. Industri om i endnu højere Grad end tidligere at lægge Vægten paa Fremstilling af Kvalitetsvarer.