Grønland.

I „The Scottish Geogr. Mag." (1928, Side 1) findes en Beretning fra J. M. Wordi e, der 1926 ledede en Ekspedition fra Cambridge Universitet til Østgrønland. Der gives Oplysning om de arkæologiske Forskninger, som Ekspeditionen har udført mellem 72° og 75° n. Br. i Egnen om FranzrJosef-Fjord og N. f. denne i Fortsættelse og til Fuldstændiggørelse af „Danmark"-Ekspeditionens Undersøgelser (1906^—08), der ligger fra 75° n. Br. op til Independence-Fjord.

Der er af begge Ekspeditioner tilsammen fundet 500 Teltringe og 132 Ruiner af Vinterhuse, endvidere Rester af Rævefælder, Køddepoter, Konebaade, Grave. Alle disse Rester findes nær ved Stranden; Eskimoerne synes ikke at være trængt ind i Landet, undtagen langs Fjordene. De gjorte Fund tyder ikke paa, at flere Hold Eskimoer til forskellige Tidspunkter er kommen til Egnen, alt synes kun at dreje sig om en enkelt Indvandring; denne er — hvad tidligere Ekspeditioner har vist med høj Grad af Sikkerhed — ikke kommen fra Syd fra Angmagsalik, men over Nordgrønland. 1823 har Clavering og Sabine truffet et Dusin af disse Østgrønlændere paa Sydkysten af Clavering Ø„ N. f. Franz det var aabenbart de sidste. Den næste Ekspedition, der rigtignok først kom c. 50 Aar senere, fandt ingen Indfødte; de var i Mellemtiden uddøde eller udvandrede. Wordie mener, at denne Affolkning af Østgrønland mellem 70° og 80° n. Br. skyldes, at Hovedernæringen, Havpattedyrene, var bleven sjældnere som Følge af den Jagt, der i Farvandene ved Spitsbergen og Jan Maven blev gjort paa dem af europæiske Fangstskibe. De yngste Rester af Eskimoernes Efterladenskaber ligger langt fra den yderste Kyst ved den inderste Del af (Fjordene. Dette tyder paa, at de mere og mere har indstillet sig paa Jagt paa Landdyr, særlig Moskusoksen, uden dog i Længden at kunne klare sig med Landdyrenes fedtløse Kød.

Udsigterne for den af de Danske ved Scoresby Sund anlagte Angmagsalik bedømmes af Wordie som værende ikke ugunstige. Det første Aars rige Jagtudbytte vil efterhaanden blive mindre, men en Tilførsel af Levnedsmidler og andre Sager kan let ske udefra, fordi Isstrømmen er meget svagere og lettere at overvinde end man havde troet fra først. N. for Scoresby Sund bliver Strømmen meget hurtig tættere og bredere; det er derfor tvivlsomt, om de danske Planer at etablere flere Kolonier ved de nordligere Fjorde vil være gennemførlige. Vel er der klimatiske Forhold der gunstigere end ved Scoresby Sund, men regelmæssig Fart af Levnedsmiddelskibene er ikke sikker, og uden Tilførsel udefra kan Eskimoerne paa Østkysten lige saa lidt klare sig som Grønlænderne paa Vestkysten.

(Hettner: Geog. Zeitschr. 2/1928).