Le Poéte Tibétain Milarépa. Oversat fra Tibetansk og forsynet med en Fortale af Jacques Bacot. (B°, 302 S. mange Illustrationer). Bind XI af „Les Classiques de l'Orient". Editions Bossard. Paris 1925.

Ifølge Fortalen var Milarépa efterhaanden Magiker, Digter og Eremit, lige kendt i alle tre Egenskaber blandt sine Landsmænd. Milarépa levede i det 11. Aarhundrede. Hans Historie blev nedskrevet i det følgende Aarhundrede af hans Discipel Retchung, efter Mesterens egen Fortælling. Den hører til Tibets klassiske Værker, er udkommen i flere Udgaver paa tibetansk og oversat til mongolsk og maaske ogsaa til kinesisk. Den er i Reglen ledsaget af et Bind af Milarepas mest fremragende Digte, der i Uddrag har været oversat til andre, bl. a. ogsaa europæiske Sprog.

I første Afsnit skildres M.s Barndom i et velhavende Hjem, Faderens Død, og hvorledes ondsindede Slægtninge berøvede Enken og hendes to Børn alle deres Ejendele. I sin Tørst efter Hævn sender Enken Sønnen til en kendt Magiker for at faa ham uddannet til Troldmand - Efter at være indviet i Magien hævner Milarepa sig grusomt.

I andet Afsnit hører man, hvorledes han, da han bliver sig de Ulykker bevidst, han har anrettet, bliver grebet af Anger og Længsel efter at blive renset for sine Synder. Han søger derfor hen til en kendt Lama, der lader M. gennemgaa svære Prøvelser, inden han indvier ham i sin Lære. M. viser sig som en ivrig Elev, der trods alle Prøvelser fastholder sit Ønske og derfor endelig bliver indviet i den attraaede Lære. Derefter trækker han sig tilbage som Eneboer for ret at fordybe sig i det lærtejfremtræder sluttelig selv som Lærer, vinder mange Disciple og danner en ny Sekt.

Fortællingen er en Blanding af Skildringer fra det virkelige Liv og Mystik, af Prosa og Poesi, fængslende ved sit blomstrende Sprog. Den er prydet med 40 Træsnit af Jean Buhot efter et tibetansk Værk om Milarepas Liv.