M. Vahl og 6. Hatt: Jorden og Menneskelivet, Geografisk Haandbog, IV. Bind. (B°, 684 Sider, 364 Kort og Illustrationer). I. H. Schultz Forlagsboghandel København 1927.

Endelig kom da det med Længsel imødesete 4. Bind, der danner Afslutningen paa den geografiske Haandbog: Jorden og Menneskelivet. — Dette Bind omfatter de europæiske Lande og rummer ligesom de foregaaende Bind en irtiyre Stofmængde.

Efter en Oversigt over Europas geografiske Forhold, der blandt andet giver et ganske fortrinligt Overblik over Befolknigsforholdene, gennemgaas Middelhavet med omgivende Lande. Alperne er ligesom Middelhavet og Østersøen behandlet i et særligt Kapitel, medens Kanalen omtales under Afsnittet om Frankrig, Vesterhavet under Beskrivelsen af de britiske Øer. — Man har altsaa fulgt samme praktiske Fremgangsmaade som i de foregaaende Bind, idet de større geografiske Komplekser er behandlet i særlige Afsnit, hvor Forholdene har krævet det; — medens Beskrivelsen iøvrigt retter sig efter de politiske Grænser.

Der er ingen Grund til at fremhæve nogle Afsnit paa andres Be-

kostning. Der er gode og paa alle Punkter meget mere fyldige Oplysninger, end man ellers er vant til ;at finde i geografis'ke Haandbøger. Her skal blot nævnes nogle — i Flæng valgte — Eksempler paa Behandlingen af Stoffet.

Om Italiens naturlige Plantevækst og Kulturplanter er der skrevet et Utal af Sider i Haandbøger, Rejsebeskrivelser og Afhandlinger. Man vil dog næppe noget Steds kunne finde en Beskrivelse, der, selv paa mange Tryksider, rummer blot halvt saa mange væsentlige og for Plantegeografi og Anthropogeografi værdifulde Oplysninger, som her er sammentrængt paa halvanden Side. Et Citat vil anskueliggøre, at den store Mængde faktiske Oplysninger dog slet ikke virker tyngende paa Fremstillingen. Der skrives om dyrkede Planter i Italien S. 73: „Paa dyrket Jord er det mest iøjnefaldende, at Majsen, der i Posletten -faar Regn nok om ISommeren, naar den staar paa Marken, syd forAppeninerne næsten overalt kræver kunstig Vanding. Paa vandet Jord dyrkes desuden Køkken.urter og Oranger, men først ved Napoli er Klimaet varmt nok, til at Dyrkningen af disse er lønnende. Vin dyrkes mest uden Vanding. Hvor der ikke er Vandingsanlæg, ses ellers Hvedemarker og Olivenplantager." — Der er her ganske kort gjort Rede for Klimaets og Vandingskulturens karakteristiske Indflydelse paa det dyrkede Lands Udseende.

For Alpernes Vedkommende er Beskrivelsen af Plantevæksten ligeledes kort og dog udtømmende. — Alpernes Tektonik vil i alle Tilfælde være et vanskeligt Stof tat behandle, men her i Bogen gengives den mest moderne Opfattelse af de tektoniske Begivenheder, der har haft Alpernes nuværende Udseende til Resultat. Man faar for første Gang i den skandinaviske Haandbogslitteratur — og vel / geografisk H'-aandbogslitteratur i det hele taget, fo>r Kilderne er saa nye som Kobers Bog fra 1923 oog Jennys fra 1926, —en Redegørelse for de forskellige Dækker (romanske, helvetiske, penninske, østalpine, dinariske) for „Rodzonerne", hvoriblandt „det dinariske Ar", for „Vinduer" (Tauernvinduet)., en Redegørelse, der baade letter Forstaaelsen af Alpernes Bygning, — ligesom bringer Orden i det Kaos, som dette Bjærgland efter ældre Beskrivelser miaatte forekomme at være, — og synes at føre et Skridt videre (hen imod Fofklaringen af Foldebjærges Bygning i det hele taget. Beskrivelsen er givet med stor Kortfattethed og Klarhed; dog kunde der godt til Støtte for Teksten have været medtaget nogle flere geologiske Profiler af samme Art som de paa Figurerne 84 og 86 afbildede.

Med stor Interesse læses det fyldige Afsnit om Ruslands Befolkning og Næringsveje. Her er ofte draget Sammenligninger mellem Tilstandene før og efter Revolutionen. Man faar et indgaaende Helhedsbillede af det mægtige Land.

Afsnittet om Østersøen er vægtigt og interessant. —

Man kunde blive ved at nævne Omraader, hvis geografiske Forhold
Bogen har belyst paa en for Haand'bøger hidtil enestaaende
Maade. Men dette faar være nok.

Benimod Slutningen af Bogen er indføjet en Trykfejlsliste — uhyggelig lang — for alle 4 Bind. Men noget af det interessanteste er, at der i Navneregisteret, der afslutter Bogen, er tilføjet Udtalebetegnelser ved saa .at sige hvert eneste Navn. Hvert Navn er desuden, — og dette er gennemført gennem alle 4 Bind, — stavet saa korrekt som muligt, d. v. s. efter Landets officielle Skrivemaade eller den Transskription til latinske Bogstaver, der kommer denne nærmest. — For adskillige Forfattere, der herhjemme beskæftiger sig med Geografi — herunder ogsaa Skolebogsforfattere —, vil dette Navneregister blive et uvurderligt Hjælpemiddel, saaledes at vi kan slippe for de mange misvisende Stavemaader og dilettantiske Udtalebetegnelser, der endnu florerer.

Men fra Detaillerne til Helheden: En sammenfattende Betragtning
af hele det store Værk.

En vældig Mængde geografisk Stof, saa nyt, som i ingen andre Haandbøger, saa fyldigt som i ingen andre med tilsvarende Sidetal, er her samlet sammen. Og det er ikke blot samlet sammen, men det er bearbejdet saaledes, at den store Linje er draget 'kraftigt gennem alle 4 Bind. Det er „Jorden og Menneskelivet", Naturen som Grundlag for Næringslivet og Næringsvejenes Afhængighed af Naturforholdene, der, snart sagt, paa hver Side :af Bogen er stillet til Skue.

Selvfølgelig kan der altid rettes Indvendinger mod et og andet. Det er saaledes undertiden vanskeligt at skabe sig et Overblik over de mange — i og for sig klart beskrevne — Detailler, fordi man savner en Sammenknytning af de enkelte Beskrivelser. Et Eksempel vil vise det:

Eté, den yppigste Højskov; Capao, den noget fattigere Skov paa mere tør Jordbund; Igapo eller Sumpskov, allesammen Typer paa tropisk Regnskov og særligt indgaaende beskrevet under Brasilien (Bd. II) — er, som det ogsaa fremgaar af Skildringen af Regnskoven i andre Verdensdele, — ikke noget for Brasilien enestaaende. Alle tre Typer findes mere eller mindre udpræget i alle tropiske Regnskovsomraader. Men ved Beskrivelsen af disse nævnes blot de i vedkommende Omraader gængse Navne for de tre Typer, uden at der gøres Forsøg paa Sammenstilling med tidligere Beskrivelser.

Et andet Eksempel af samme Art:

Mange geomorfologisfke Fænomener er omtalt under Beskrivelsen
af de enkelte Landomraader. Af Dale er baade 'antecedente (Rhinske

Skiferbjærge), epigenetiske (Sydkina), overdybede (Alperne) o. s. v. beskrevet. Lad være, at de her anførte Betegnelser kun undtagelsesvis benyttes. Maaske vilde en for udstrakt Anvendelse af Fagudtryk gøre Haandbogen upraktisk. Men en sammenfattende Fremstilling af disse for Anthropogeografien dog ikke uvigtige Fænomener (N:B.: de forholdsvislette Samfærdselsforhold i Sydkina), vilde dog have været paa sin Plads, bedst .i den almindelige Indledning i I. Bind.

Et Overblik kan selvfølgelig opnaas ved en mere intensiv Fordybelse
i Bogen; det, er ikke altid det let vundne Overblik, der er
det bedste.

Bogen omfatter en rig karakteristiske geografiske Billeder,
men Billedvalget er tabsolut bedst i 4. Del.

Ved en stadig Benyttelse af Bogen, bliver det stadig mere klart, hvor stor Værdi den egentlig har som Middel til at fordybe sig i Studiet af Geografi. Man kan ærgre sig over, at kun et saa lille Folketal som det, der rummes i Skandinavien, skal høste Gavn af dette store Arbejde, der fremragende vilde hævde sig i den geografiske Verdenslitteratur. Formentlig vil der ikke gaa lang Tid, før en Oversættelse af Vahl og Hatts Værk til et af Verdenssprogene foreligger. Først da vil de to Forfattere faa den fuldstændige Anerkendelse, de fortjener, for deres enestaaende Samarbejde. Men tillige vil deres Værk staa ogsaa over for fremmede Nationer som et ærefuldt Udtryk for, hvad dansk videnskabelig Geografi formaar at frembringe.