Geografisk Tidsskrift, Bind 30 (1927) 2

Plan til en Ekspedition til den vestlige Del af Vatnajökull og tilgrænsende Egne i Centralisland.

Af

Niels Nielsen, Lektor, Dr. phil.

I Tilslutning til det Arbejde, der blev udført paa den danskislandske Ekspedition i 1924 (Geografisk Tidsskrift Marts 1925), hvis Formaal det var -at undersøge den indtil da meget lidt kendte Del af det islandske Højland, som ligger Syd for Hofsjokull, har jeg nu udarbejdet en Plan til Undersøgelse af et andet Landomraade, som indtil nu er til Dels ukendt, og som i hvert Fald ikke har været Genstand for systematiske, videnskabelige Undersøgelser af geografisk og naturhistorisk Art. Medens Landet omkring jpjorså- er relativt vel kendt, fordi der langs med denne Elv gaar en ret ofte benyttet Rejserute tværs igennem Island, den saakaldte Sprengisandsvegur, •er Landet Øst for kun i ringe Grad besøgt af de forskellige Videnskabsmænd, som har arbejdet i det islandske Højland. Thoroddsen, som i sin Tid besøgte Egnene ved Tungnaå, naaede nemlig ikke at trænge frem til Egnene mellem den store Sø Langisjör og det Nord lor liggende isolerede Fjeldparti Tungnafellsjökull, og senere Forskere har vel besøgt Egnene ved nævnte Fjeld og kortlagt dettes Omr|ds, men Landet imellem Jøkelelven Kaldakvisl og Vatnajökull var ganske ukendte, indtil Minister Fontenay i 1925 ka Oasen Illugaver gik frem til det Punkt af Vatnajökulls Vestrand, som markeres af Fjeldgruppen Kerlingar, og ved denne Lejlighed tilvejebragte vigtige Oplysninger om denne Rutes Topografi og viste, at det er muligt ad denne Vej at bestige Jøkelen. Ikke desto mindre er en stor Del af Fjeldomraadet endnu aldrig betraadt af Mennesker, og en mere indgaaende geografisk og geologisk Undersøgelse af det meget interessante Omraade er i Øjeblikket en af Ulandsforskningens nærliggende Opgaver.

Det er min Hensigt i Midten af Juli med 3 Ledsagere at forsøge
at trænge ind i disse Egne. Ekspeditionens Deltagere er: Den islandskeBonde
Sturla Jönsson, stud. mag. Steinpor Sigurösson, mag.

Side 113

sclent. Pålmi Hannesson og jeg selv. Vi medfører en Karavane paa 1520 Heste, 3 Telte, Fjeldudrustning til Arbejdet i det vistnok ret bjergfulde Omraade foran Jøklen og Isudrustning til Rejser paa den vestlige Del af Vatnajokull. Arbejdets Fordeling er følgende: Sigurössonskal forsøge at tilvejebringe en saa detailleret topografisk Optagelse af det paagældende Landskab, som Forholdene tillader, Hannesson og jeg skal udføre det geografiske, geologiske og naturhistoriskeArbejde og i Særdeleshed beskæftige os med disse Egnes vulkanologiske Forhold. For at gøre dette vil vi gaa frem paa følgendeMaade. Vi opretter et Hovedkvarter ved Fiskivötn og foretagerherfra Undersøgelser saa langt frem i Terrainet, som det er os muligt. Hovedvansikeligheden ved denne Lejlighed bliver utvivlsomt Qræsmangelen, da de Oaser, der kan bruges som Udgangspunkt, nemlig Fis'kivotn og Illugaver, ligger Tet langt fra Joklen, men vi havde her tænkt at bruge den samme Rejseteknik, som vi 'anvendte i 1924, nemlig at lægge en Station frem ved Hjælp af Heste og saa lade Hestene gaa tilbage ti'l Oaserne. Efter en bestemt aftalt Tids Forløb skal s'aa Hestene komme frem igen og flytte 'Stationen. Paa denne Maade bliver det muligt at overvinde de Vanskeligheder, som de forskellige Törrainhindringer byder, og samtidig opnaar vi det at kunne opholde os i længere Tid i det ukendte Omraade, sdvom det skulde vise sig at være fuldkommen Ørken. Hovedformaalet for Undersøgelserne er det at faa undersøgt Beliggenheden og Karakterenaf de meget virlksomme Vulkanfelter, som vides at ligge i denne Del af Landet, men som aldrig er set af Mennesker, og Interessen ved dette Foretagende er saa mget større, som vi her venter at finde vigtige Bidrag til Forstaaelsen af de vulkanske Fænomener paa Islandunder Istiden. Dersom den omtalte Basis ved Fiskivötn skulde vise sig for fjern, er det Hensigten at oprette en ny Standplads ved Illugaver, idet det,har vist sig gennem en lagttagelse af Erkes i 1924, at der Øst for Illugaver findes et meget brugeligt Vadested over Jøkelelven Kaldakvisl. Herfra og omtrent indtil Jøklen er det muligt at passere med Heste, saaledes som det fremgaar af Minister FontenaysUndersøgelser fra 1925, og til Undersøgelserne paa selve Jøklen vil det muligvis vise sig at være praktisk at anvende denne Rute. I Løbet af første Halvdel af September vil Arbejdet rimeligvis blive umuliggjort i disse højtliggende barske Egne af den begyndendeVinter, og vi vil paa dette Tilspun.kt trække os tilbage til lavere liggende Egne og der fortsætte et Arbejde, som er paabegyndt i 1923 og 1924.

Ekspeditionen udrustes for Midler, der er bevilget af Carlsbergfondet
og Dansk-Islandsk Forbundsfond.