Man behøver ikke at have levet længe sammen med Eskimoer for at opdage, at de betragter ugift stand som en unaturlig tilstand for voksne mennesker. Pebersvenden er en stående, tragi-komisk figur i de eskimoiske sagn. Dette er for så vidt ganske rimeligt under de geografiske forhold, som Eskimoerne har med at gøre; kvinden behøver en forsørger, manden en medhjælp, der <tean sy 'hans pelsklæder. Den ugifte må altid holde til i en eller anden familje. Familjen er midtpunktet, den faste kærne, i det eskimoiske samfund, og der knytter sig derfor en særlig interesse til den måde, på 'hvilken slægtskabet

Lige siden den videnskabelige etnografis grundlæggelse har spørgsmålet om fader- og moderret været drøftet, og i nyeste tid er det blevet trukket stærkt frem i den tyske Kulturkreislehre's afgrænsning af de forskellige 'kulturkomplekser, som dens talsmænd mener at kunne udskille. Hvsad Eskimoerne angår, har allerede Starcke betegnet dem som patriarkalske, og pater Schmidt regner dem for et Ursprungsvolk inden for sin vaterrechtlich-grossfamiliale Kreis, dog således, at der for deres vedkommende er sket en tilblanding af moderretslige elementer, som gør sig stærkest gældende i Alaska.¹) Man har ved disse overvejelser bl. a. fæstet sin opmærksomhed på, om det nygifte par flytter sammen med brudens eller brudgommens forældre, og der er derfor grund til at undersøge denne sag nærmere.

I Labrador synes man oftest, men dog ikke altid, at tage bolig
sammen med brudens forældre, hvilket stemmer med Boas' vistnok
lovlig kategorisk formulerede udtalelse om forholdene i det sydlige

---

J) C. N. Starcke: Die primitive Familie. Leipzig 1888. S. 131. —W. Schmidt & W. Koppers: Völker und Kulturen. 1. Teil. Gesellschaft und Wirtschaft 1der Völker. Regensburg s. a. S. 195, 261.

Baffin-Land.¹) Det modsatte gælder derimod om Iglulik-gruppen.²) I Øst-Grønland bliver gifte sønner som regel hos deres forældre; men hvis der er mange sønner, lever de yngste gærne med deres respektive hustruers familje.³) Både i Vest-Grønland og blandt Rensdyr-Es'kimoernepå tundraerne vest for Hudson Bay har jeg på mine forespørgsler desangående altid fået det svar, at nogen bestemt regel findes ikke, men man indretter sig efter, hvad der er mest praktisk, dog med en vis tilbøjelighed til at slutte si>g til mandens familje. Når Jenness fra Kobber-Eskimoerne fortæller, at der kun gives betalingfor bruden, når hun rejser til en fremmed boplads, ligger deri, at parret i hvert fald ikke altid følger hendes familje.⁴) Ofte vil det vel være således, som Stefånsson beretter om Mackenzie-Eskimoerne, at hvis en mand gifter sig med sine svigerforældres yngste eller enestedatter, optages han i deres husstand — åbenbart med den underforståelse,at ellers finder det ikke sted.⁵) Om forholdene i Alaska siges det, at „the wife is considered to become more a part of the husband'sfamily than he of hers".⁶) Her møder vi forøvrigt det ægte moderretslige træk, at den vordende brudgom i nogen tid kan forrette tjeneste i sine svigerforældres hus;⁷), men dette, som genfindes hos visse stammer i Nordøst-Asien, er åbenbart ikke oprindelig eskimoisk. Hos Aleuterne var det tilladt Ihalvsødskende at gifte sig med hinanden, hvis de havde fader fælles, men ikke hvis de havde samme >moder, og det siges, at morbroderen havde en særlig priviligeret stilling over for sine søsterbørn, hvilket bægge dele må opfattes som matriarkalske træk; derimod var der ingen regel for, hos hvem den nystiftede familjetog ophold.⁸)

---

1) E. W. Hawkes: The Labrador Eskimo. (Canada. Geological Survey. 91. Memoir. Anthropological Series. Vol. XIV. Ottawa 1916). S. 15. — Fr. Boas: The Central Eskimo. (6. Annual Report of the Bureau of Ethnology. Washington 1888). S. 579.

2) Fr. Boas: The Eskimo of Baffin Land and Hudson Bay. ((Bulletin of the American Museum of Natural History. Vol. XV. New York 1901_—07). S. 115.

3) Q. Holm: Ethnological Sketch of the Angmagsalik Eskimo. (Meddelelser om Grønland. Bd. XXXIX. København 1914). S. 59 f.

4) D. Jenness: The Life of the Copper Eskimos, (Report of the Canadian Arctic Expedition 1913—18. Vol. XII. Ottawa 1923). S. 158 f.

5 ) V. Stefånsson: The Stefånsson-Anderson Arctic Expedition. Preliminary Ethnological Report. (Anthropological Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XIV. New York 1914). S. 184.

6) E. W. Nelson: The Eskimo about Bering Strait. (18. Annual Report of the Bureau of Ethnology. Pt. I. Washington 1899). S. 291.

7) Ibid. S. 292.

8) G. Sarytschew: Achtjährige Reise im nordöstlichen Sibirien, auf dem Eismeere und dem nordöstlichen Ozean. Übersetzt v. Busse. Leipzig 1805—06. Bd. 11. S. 166 f.

For så vidt må der gives pater Schmidt ret i, at der ved Berings- Havet kan påvises en indflydelse fra moderretslige 'slammer; men deraf følger ikke, at de øvrige Eskimoer hylder faderret. <Det ovenfor meddelte, korte overblik er tilstrækkeligt til at vise, at der overhovedet ikke findes faste regler for, hvor det nygifte par flytter hen, og vi kommer ikke videre i spørgsmålet fader- og moderret ad denne vej. Sagen er i virkeligheden den, at diskussionen om dette æmne med henblik på Eskimoerne som helhed er ørkesløs. Der eksisterer nemlig overhovedet intet problem. Vi møder her som så ofte et eksempel på, at et færdigtømret, evropæisk skuffesystem virker som en Prokrustes-seng på det levende livs institutioner. Spørgsmålet om fader- eller moderret (har sin berettigelse, hvor der er tale om standsforskelle eller eksogami af en eller anden art, eventuelt også om arveret. Men Eskimoerne har ingen genealogiske interesser hverken af den ene eller den anden slags. Netop deres primitivitet stiller dem her på det samme trin som en fordomsfri civilisation. Børnene regnes i lige grad for faderens og moderens, og i tilfælde af dødsfald deles de sager, der ikke henlægges som gravgods, efter billighedshensyn. Skal der endelig hæftes en etikette på deres anskuelser om slægtskab, må det være noget i retning af præpatriarkalsk eller præmatriarkalsk; men jeg lægger i øvrigt ingen vægt på sådanne betegnelser.

Vender vi os herefter til selve slægtskabsbetegnelserne, finder vi en bekræftelse af det ovenfor fremsatte deri, at de er lige omfattende på mands- og kvindesiden. Vi har på dette punkt .fuldstændige oplysningerfra Vest-Grønland, og fra Kobber-Eskimoerne har Jenness offentliggjort en omfattende fortegnelse.¹) På 5. Thule-ekspedition havde jeg lejlighed til at samle lignende lister fra Polar-Eskimoerne i det nordlige Grønland samt Iglulik-, Netsilik- og Rensdyr-Eskimoernei Canada.²) Det viser sig, at systemet med ganske übetydelige

---

1) Jenness, op. dt. S. 83 f.

2) Allerede i det 'berømte, grundlæggende værk af L. H. Morgan (Systems of Consanguinity and Affinity of itlhe Human Family. Smithsonian Conr tributrøns to Knowledge. Voll. XVII. Washington 1871) findes der en redegørelse for det vestgrønlandske system, Tiedtegnet af Kleinschmidt. En meget ufuldstændig og slet stavet liste hidrører fra -Hudson's Bay-Kompagniets daværende faktor ved York og må, hvad også forskellige fonetiske ejendommeligheder viser, stamme fra Rensdyr-Eskimoerne. En tredje, omfattende fortegnelse fra det sydlige Baffin-Land er nedskrevet af Morgan selv efter opgivelser af den kendte nordpolsfarer, kaptajn Ch. Hall's indfødte tolk. Fra samme kilde stammer W. H. Dall: Terms of Relationship used by the Innuit (Contributions to North American Ethnology. Vol. I. Washington 1877). Mine egne lister vil blive offentliggjort in extenso i 5. Thirie-ekspeditions resultater.

afvigelser er det samme overalt. Som eksempel skal jeg nedenfor
give en oversigt over de vestgrønlandske betegnelser:

Morgan opstillede i sin tid det eskimoiske slægtskabssystem som et s'lags tillæg til den af ham såkaldte Ganowdnian family,¹) og for ikke mange år siden har Sternberg ment at finde spor af et turanoganowansik system /hos Aleuterne og Stillehavs-Eskimoerne.²) Det system, 'hvortil del eskimoiske således knyttes, udmærker sig ved eksogami og ved sin gennemført klas'sificerende karakter, i modsætning til vort eget systems beskrivende.³) Når Morgan dog ikke ligefrem tør indlemme det eskimoiske system (hverken i det ganowanske eller turanske, men kun stiller det i løsere forbindelse med dem, er det, fordi det klassific&rende element ihos Eskimoerne er indskrænket til et minimum; det er i alt væsentligt deskriptivt. Vi vil imidlertid betragte dets forhold til eksogamien og klassificeringen hver for sig og begynde med den først nævnte.

Der forekommer hos Eskimoerne hverken nogen klan- eller lokaleksogami.McLennan har imidlertid formodet, at eksogami og klanvæsentidligere har været kendt, men bygger rigtignok denne omfattendehypotese alene på det spin'kle grundlag, at det i Grønland skulde være den afdødes søsterbørn, der optrådte som arvinger, og at børnene i tilfælde af skilsmisse mellem forældrene fulgte deres moder.⁴) Hertil må dog bemærkes, for det første at McLennan's opfattelseaf

---

1) Morgan, op. cit. S. 269.

2) L. Sternberg: The Turano-Ganowånian System and the Nations of North- East Asia. (International Congress of Americanists. Proceedings of the XVIII Session, London 1912. Part I. London 1913). S. 329, 332 f.

3) Ordet eksogami er ganske vist først skabt af McLennan, men forholdet stod »lierede Morgan klart. (Op. cit. S. 484 f. jf. 499).

4 ) J. F. McLennati: Studies in Ancient Society. 2. series. London 1896. S. 375.

fattelseafde grønlandske arveregler er fejlagtig, og for det andet at det udelukkende er de ganske naturlige, praktiske hensyn, de>r ved skilsmisse giver moderen ret til børnene, ganske som i vor egen lovgivning. Senere dien har også Mauss og Beuchat fremsat nogle meget vagt begrundede formodninger om tilstedeværelsen af et eskimoiskklanvæsen, rigtignok med den væsentlige indskrænkning, at „le seul c'aractére du elan qui manque å la station est l'exogamie"¹.¹) Hvad der så egentlig bliver tilbage af 'hele systemet, er ikke ganske klart. Jeg har forøvrigt tidligere gjort opmærksom på, at der ikke findes noget spor af klanvæsen hos Eskimoerne²), og skal derfor ikke her komme nærmere ind på denne sag. Hvad på den anden side lokaleksogamiangår, vil den i virkeligheden vaare meningsløs i et samfund,hvor forskydninger mellem de forskellige bopladsers familjer er så almindeligt som hos Eskimoerne. Det vil praktisk talt altid være sådan, at det forlovede par i kortere eller længere tid vil leve på hver sin boplads, og i hvert fald meget hyppigt vil de også komme til at leve nogen tid på samme boplads.

Sternberg er klar over, at eksogarni ikke forekommer <hos Eskimoerne. Imidlertid mener han og Jochelson hos Aleuterne og Stillehavs-Eskimoerne >at have fundet ejendommelige ægteskabsregler, som trods dette står i forbindelse med det turano-ganowanske system. Hos de nævnte stammer skal unge mænd tidligere have levet i gruppeægteskab med deres ældre brødres koner, hvilket i tidens lølb skal være udvidet i den retning, at alle fætre og kusiner nu lever i obligatorisk gruppeægteskab sammen.³)₁ I følge Sternberg kan dette føres tilbage til et oprindeligt ægteskabssystem som det, han beskriver fra Giljakerne, og som svarer nøje til det turano-ganowanske. Ændringerne hos Eskimoerne skal være en tilpasning til de arktiske naturforhold, idet befolkningens sparsomhed tvang dem til at opgive eksogamien; de øvrige ændringer vilde da af sig selv følge med.

Desværre mangleir foreløbig nærmere oplysninger om forholdene
hos Aleuterne og Stilldhavs-Eskimoerne. Hvad de østligere stammer

---

1) Mauss & Beuchat: Essai sur les variations saisonniéres des sociétés Eskimos. (L'Année sociologique. Paris 1904_—05). S. 115.

2) Ethnography of the Egedesminde District. (Meddelelser om Grønland. Bd. LXVI. Kø-benhavn 1924). S. 141 f.

3 ) Aleuternes forkærlighed for ægteskab mellem fætre og kusiner er i øvrigt gammelkendt, men om egentligt gruppeægteskafo har der ikke tidligere været tale. (F. Löwe: Wenjaminow über die Aleutischen Inseln und deren Bewohner. Archiv für wissenschaftliche Kunde von Russland. Bd. 11. Berlin 1842. S. 476). En lignende tilbøjelighed omtaler Nelson fra Eskimoerne ved Bering-Strædet, men ligeledes uden at hentyde til gruppeægteskab. (Op. at. S. 291).

angår, tør det åmidtertid siges med sikkerhed, at der ikke findes spor af gruppeægteskab (konebytning er noget helt andet). Dermed skal det ingenlunde være sagt, at oplysningerne om Aleuterne og Stillehavs-Eskimoerneberor på en misforståelse; thi der er adskillige eksempler på, at der findes betydelige forskelligheder i kultur mellem disse stammer og de øvrige Eskimoer. Men man ser sig uvilkårligt om efter en anden forklaring end Sternberg's, der for at gøre rede for et enkelt træk forudsætter den tidligere tilstedeværelse af et helt, indvikletslægtskabssystem, hvoraf der ellers intet er bevaret.

Hvad er det da, der skal forklares? Åbenbart kun gruppeægteska'bet mellem brødre; thi efter Sternberg's og Jochelson's egne udtalelser er kun dette det oprindelige, mens udvidelsen til også at omfatte fætre og kusiner er sekundær. Nu er det hos Rensdyr-Eskimoerne en meget udbredt skik, at en mand midlertidigt overlader sin kone til sin broder, mens han selv er på rejse og ikke kan føre hende med sig. Dette er ganske naturligt, for en kvinde 'kan ikke stå på egne ben i dette land, og efterlades hun uden forsørger, må hun selv se at finde sig en. Fra sin egen brodér vil en mand kunne være sikker på at få hende tilbage igen, men kommer ihun i huset hos en anden, stiller sagen sig straks betydeligt mere tvivlsom.

Der er således i påkommende tilfælde mellem brødre en slags gensidig forsørgerpHgt over for hinandens koner, og med denne følgerefter eskimoisk tankegang eo ipso ægteskabelige rettigheder. Egentligt l'evirat kan denne skik ikke kaldes; men på den anden side nævnes levirat af Klutschak fra disse egne.¹) Der synes ikke nu at være nogen absolut pligt til at ægte broderens enke; men skønt Klutschak for øvrigt ikke altid er helt pålidelig, må det dog anses for meget muligt, at levirat tidligere har været en mere fast skik. I hvert fald er et obligatorisk eller fakultativt, ægteskabeligt forhold mellem, en mand og hans broders kone uden tvivl en gammel og dybt rodfæstet sædvane hos Eskimoerne; thi som vi snart skal se, synes den at have sat sig spor i slægtskabs-betegnelserne. Sammenlignervi herefter det aleutisk-pacifis'ke gruppeægteskalb mellem brødre med denne skik, kan det ikke nægtes, at springet mellem dem er meget kort. Nu har ganske vist Frazer også i leviratet villet se et lævn af gruppeægteskabet, som det er karakteristisk for det turanoganowanskesystem ;²) men hertil er der ingen som helst grund.³)

---

1) H. W. Klutschak: Als Eskimo unter den Eskimos. Wien, Pest, Leipzig 1881. S. 234. — Det behøver næppe at nævnes, at nogen ætføl else ligger ikke til grund for leviratet hos Eskimoerne.

2) J. G. Frazer: Totemism and Exogamy. London 1910. Vol. IV. S. 139 f, 149 f.

3) Schmidt & Koppers, op. cit. S. 142 f.

En så simpel skik som et mere eller mindre obligatorisk levirat står i nøje samklang med de arktiske naturforhold, og den forklarer fuldt ud den særlig a1 eutis k-pacif iske institution,uden at man behøver at tage sin tilflugt til 'hypotesen om et forsvundet ægt e ska b sys tem.

Vi har nu set, at der ikke i ægteskabsreglerne er noget holdepunkt for at opfatte det eskimoiske slægtskabssystem således, som Morgan og Sternberg gør. Spørgsmålet er nu, om der i selve slægtska'bsbetegnelserne er noget, der berettiger dem til deres antagelse. For at ikomme på det rene hermed vil det være nødvendigt først at undersøge, hvad deir egentlig er ejendommeligt for dem. Som Kroeber har påvist, kan slægtskabsbetegnelser være udtryk for otte forskellige forhold, nemlig: (1) generationerne; (2)_t blodsslægtskab eller svogerskab; (3) lineært eller 'kollateralt slægtskab; (4) slægtningens køn; (5) den forbindende slægtnings køn; (6) den talendes køn; (7) slægtningens alder i generationen; (8) visse særlige forhold vedrørende den forbindende slægtning, f. eks. om vedkommende er død eller endnu levende, gift eller ugift o. l.¹). Ide indo-evropæis'ke sprog er det væsentlig de fire første punkter, der kommer til udtryk, således i engelsk, hvor de præger samtlige 21 almindelige benævnelser med undtagelse af en enkelt, ordet cousin, der ikke udsiger noget om vedkommendes køn²).

Opstiller vi til sammenligning de almindelige, vestgrønlandske slægtskabsbetegnelser, med udeladelse af nr. l_—3, 10_—12, 15 og 43^—46, der kun i uegentlig forstand kan regnes med, bliver resultatet

Det ses heraf, at Grønlænderne såvel som alle andre eskimoiske

---

1) A. L. Kroeber: Classificatory Systems of Relationship. (Journal of the R. Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. Vol. XXXIX. London 1909). S. 78 f.

2) Ibid. S. 79.

stammer, fra hvilke der foreligger tilstrækkelige oplysninger, lægger hovedvægten på nogenlunde de samme forhold som de indo-evropæiskesprog, først og fremmest på spørgsmålet om generationen,, og om der foreligger blodsslægtskab eller svogerskab; 'kun i to tilfældesker der en sammenblanding af generationerne, nemlig ved ordene ningaoq og ukuaq, der betyder dels svigersøn og svigerdatter, dels også forskellige tilfælde af svoger, resp. svigerinde inden for den talendes egen generation. Noget mindre vægt lægges der på spørgsmålet om lineært og kollateralt slægtskab; men som allerede Jenness har bemærket, er systemet alligevel mere udviklet i denne retning end iat udtrykke slægtningens køn¹). Dette betegnes i grundenkun for de nærmestes vedkommende, og selv dær betyder samme ord ældre broder eller ældre søster, når den talende er af samme køn som den omtalte, og tilsvarende med hensyn til yngre brodér og yngre søster. Endnu tydeligere træder mangelen på interesse for kønsbestemmelse frem i betegnelserne for svoger og svigerinde.

I det foregående har der kun vært tale om en grads-, ikke om en væsensforskel fra det, vi selv er vant til. De efterfølgende træk er derimod noget for os 'helt fremmed. Således dette, at betegnelsernes betydning afhænger af den talendes køn. Selv om dette langtfra kan siges a,t spille nogen stor rolle ihos Eskimoerne, har det dog i et antal tilfælde sat sit præg på. systemet. Noget lignende gælder om slægtningens alder inden for generationen, der også udtrykkes i nogle tilfælde, såvel som om det forhold, at den forbindende slægtnings køn sætter sig spor i benævnelsen. Det sidste kan ganske vist kun iagttages for to ords vedkommende, åkaussaq og ajaussaq, som bægge er simple afledninger -henh. af åkak og ctja med affikset -ussaq, „den som ligner". Til den forbindende slægtnings særlige forhold tages der ingen steder .hensyn. Heller ikke findes reciprokke betegnelser for forskellige generationer eller for personer af forskelligt køn inden for samme slægtled.

Efter denne oversigt over principperne for det eskimoiske slægtskabssystemvil vi vende os til de særligt klassificerende træk inden for dette. Hvad vil da „klassificerende" sige? Vi kan ikke arbejde med dette begreb uden at være klare over dets rækkevidde. Det er Morgan's uvisnelige fortjeneste at have opdaget, at hos en overmåde stor mængde folkeslag hentyder slægtskabsbetegnelsen ikke, som hos os, til en enkelt person eller i hvert fald et meget begrænset antal af hverandre nærstående individer, men derimod til en hel, undertiden meget betydelig gruppe. I de mest yderligt gående tilfælde

---

1) Jenness, op. di. S. 84.

omfatter hver eneste betegnelse en sådan 'klasse, ofte en generation, således at samme ord bruges f. eks. om fader, farbroder, faders fætter o. s. v. Intet under, -at dette systems fremmedartethed bibragte Morgan den opfattelse, at han her stod over far noget, der var fundamentaltforskelligt fra vor opfattelse af slægtskab, og 'hvis oprindelse'han begrundede i hypotesen om oprindelig promiskuitet¹).

Crawley finder den rent psykologiske baggrund for systemet i den antagelse, at ,/kinship' in primitive thought is a vaguer term than in later culture, not because of any primitive promiscuity, but because the tie of blood had not attained prominence over loose ties of contact and identity of age".²) Mens afvisningen af promiskuiteten uden tvivl er på sin plads, kan det synes tvivlsomt, om virkelig blodets bånd oprindeligt skulde være opfattet som noget vagere end f. eks. båndet mellem jævnaldrende. Bægge følelser 'har deres rod i 'fundamentale instinkter; men den historiske udvikling synes at vise, at den stærke betoning af sympatien mellem jævnaldrende (aldersklasser) ikke hører hjemme på de laveste trin. For øvrigt vedrører dette ikke kærnen af den sag, vi her må undersøge: det klassificerende systems oprindelse.

De mange hypoteser Iherom kan ganske råt deles i lo grupper, af hvilke den ene ser på systemet som et socialt fænomen, den anden mere som et psykologisk. Den første synsmåde er den ældste. Både Morgan og hans modstander MciLennan indtog denne stilling;³) men deres forklaringer, som bygger henholdsvis på forudsætningen af almindelig promiskuitet og almindeligt polyandri, må betragtes som forældede. Senere har man fremhævet det klassificerende systems sammenhæng med eksogamien som „to sider af samme sag". Lowie mener imidlertid, at selv om eksogamien griber dybt ind i systemet, ikke mindst derved, at den overflødiggør forskellige tvivlsomme 'hjælpehypoteser, så er den dog i sig selv ikke tilstrækkelig til at forklare systemets opståen.⁴) Det mest gennemførte og tankevækkende forsøg på en social forklaring skyldes uden tvivl Rivers, der på en klar og overbevisende måde gør rede for de klassificerende slægtskabssystemer på forskellige Stillehavs-øer ud fra de dær herskende ægteskabsregler.⁵)

Den mere psykologiske synsmåde kan til en vis grad også føres

---

1) Morgan, op. cit. S. 480.

2) E. Crawley: The Mystic Rose. London 1902, S. 451.

3) J. F. McLennan: Studies in Ancient Society. London 1876. S. 372 ff.

4) R. H. Lowie: Exogamy and the Classificatory System of Relationship. (American Anthropologist. New series. Vol. XVII. Lancaster 1915). S. 226.

5) W. H. R. Rivers: Kinship and Social Organisation. London 1914. S. 19 ff.

tilbage til MoLennan. Omend han til dels begrunder systemets oprindelsesocialt, slutter han, at det samtidigt er en slag fast rettesnor for høflig tiltale og ceremoniel hilsen. Det er dette sidste, andre forskerehar grebet¹); men denne forklaring, som måske undertiden kan være rigtig, er mange gange ganske utilfredsstillende. Nær beslægtetmed McLennan's anskuelse er pater Schmidt's, som i de klassificerendebenævnelser ser udtryk for aldersforskelle²). Dette er imidlertid svært at forstå, for det er ikke sjældent, at forskellige slægtled blandes sammen i disse systemer, og det er ikke indlysende, hvorledes hensyn til alderen kan få en mand til at kalde sin datter for svigermoder og sin datterdatter for svigerinde, som tilfældet er visse steder på Ny Hebriderne og l Avstralien. Også Starcke har til'knytningspunkter til den psykologiske synsmåde, men synes at være slået ind på en rigtigere vej end de førnævnte forfattere. Han betoner nemlig stærkt, at der må skelnes mellem rets- og blodsforholdet:„Wiederholt haben wir auf die Schwierigkeiten hingewiesen, welche sich darbieten, sobald man die beiden Dinge unterscheiden will: nähmlich der rechtlichen Charakter des Verhältniss zwischen Personen innerhalb der Ehe als ein rechtlich geordneten Institution, und das Blutsverhältniss zwischen den aus der Ehe als geschlechtslicherVerbindung entsprungenen Personen³). Heri synes der at være noget sandt, selv om de strængt juridiske betragtninger måske på lavere trin vil træde mindre i forgrunden end mere übestemte følelser.

Dette synes at have stået klart for Kroeber (der for øvrigt næppe har kendt Starcke's arbejde) i hans tidligere citerede afhandling, der kan betegnes som det stærkeste stød, der hidtil er rettet mod den sociale opfattelse af systemet. Forskellen mellem det beskrivende og det klassiiicerende system er, fremhæver Kroeber, aldeles ikke så dyb, som det fra først af synes, men hidrører udelukkende fra, at det første udtrykker et lille antal kategorier fuldstændigt, det andet derimodet større antal med mindre gennemført regelmæssighed; endvidere,siger han, er systemet betinget af psykologiske og sproglige forhold, som når der i moderne engelsk er en tilbøjelighed til at afkorte brother-in-law til brother ud fra en vis psykologisk lighed mellem dem⁴). Allerede det ovenfor nævnte eksempel fra Australien godtgør ganske vist, at denne lighed ikke altid kan være afgørende;

---

1) Således E. Westermarck: Det menskliga äktenskapets historia. Helsingfors 1893. S. 99 if.

2) Schmidt & Koppers, op. cit. S. 139.

3) Starcke, op. cit. S. 192.

4) Kroeber, op. cit. S. 80 ff.

men på den anden side er det af største betydning, 'både at overensstemmelsernemellem det beskrivende og det klassificerende system, og ligeledes at de sproglige og formelt „retslig"-psykologiske momenterer draget frem og understreget.

Der er med andre ord grund til at give visse synspunkter både af social og af psykologisk art sin tilslutning, og ,'heri ligger der ingen selvmodsigelse. Sagen er jo den, at når vi taler om „det klassificerende system" i almindelighed, taler vi om en videnskabelig abstraktion. Der er ikke eet, men et utal af klassificerende systemer, hvert med flere eller færre klassificerende betegnelser. I virkeligheden berettiger intet os til den antagelse, at de alle kan løses ud fra en enkelt formel; thi højst sandsynligt er det her, som det rimeligvis også er med begrebet totemisme, at der under en fælles, g eneraliserende etikette skjuler sig ting af vidt fors kell ig oprindelse, og i'kke engang inden for s am me sys te m kan det på forhånd a n t.a ge s, at alle betegnelser har samme udspring.

Dette synes at blive bekræftet, når vi nu omsider vender tilbage til de særligt eskimoiske forhold og underkaster de klassificerende elementer <her en nøjere prøvelse. Det er sikkert overflødigt at bema&rke,at sådanne ord som angajoq og nukaq, der i en mands mund betyder henh. ældre og yngre brodér og i en kvindes ældre og yngre søster, ikke kan kaldes klassificerende. Der er her kun tale om en rent sproglig ejendommelighed, som lader Eskimoerne trække grænsenet andet sted end vi, idet de ser på alderen og kønnet i for'hold til den talende, vi derimod udelukkende på kønnet i almindelighed. På lignende måde må sakiatsiaq nærmest oversættes „ægtefællens sødskende" uden angivelse af køn o. s v. En sikkert rent sproglig ejendommelighed, som også først må ryddes til side, før vi når til den egentlige klassificering, knytter sig til de grønlandske svogers'kabsbetegnelser.Det fremgår af listen, at der for nogles vedkom • mende er et dobbelt sæt. En mand har eet navn (ningaoq) for sin hustrus søsters mand i almindelighed og desuden særbetegnelser for hustruens ældre og yngre søsters mand (henh. angajornoq og nukaornoq). De sidst nævnte ord benytter en 'kvinde om sin mands ældre og yngre broders hustru, men også hun lhar en fællesbetegnelse for dem, nemlig ukuaq. Denne dobbelthed kan næppe være oprindelig,og da angajornoq og nukaornoq udelukkende har de nævnte betydninger, mens ningaoq og ukuaq desuden har andre, synes det rimeligt at antage, at det er de sidste, som har fået udvidet deres betydning. Det mere oprindelige forhold synes vi at finde hos Rensdyr-Eskimoerne.Hos dem har angajonroq og nukånroq ganske sammemening

memeningsom de tilsvarende, vestgrønlandske betegnelser; ningaoq betyder svigersøn og en mands søsters mand, akuaq svigerdatter og en kvindes broders hustru; med hakiaq betegner en mand sin hustrus broder og en 'kvinde sin mands søster, mens der ligesom hos andre centrale stammer findes et fjerde, i Grønland ukendt ord, aiga, som en mand anvender om sin broders 'hustru eller sin (hustrus søster, en kvinde derimod om sin søsters mand eller sin mands broder.

Mens dert ovenfor anførte udvidelse af ningaoq's og ukuaq's betydning er en særlig grønlandsk foreteelse, så er der andre forhold ved de samme ord, om hvilke dette ikke gælder. Vi ser, at en mand kalder sin søsters mand ningaoq og ;bru:ger det samme ord om sin svigersøn, og omvendt bruger en kvinde ukuaq både om sin svigerdatter og sin broders hustru. Den her foreliggende klassificering, der resulterer i en sammenblanding af to slægtled, er formodentlig oprindelig. Den genfindes nemlig både 'hos Polar- og Netsilik-Eskimoerne samt, på lidt anden måde, hos Kobber-Eskimoer¹) og Rensdyr-Eskimoer. Kun hos Iglulik-gruppen er de to ords betydning indskrænket til svigerbørnene, mens der for de andre kategorier benyttes betegnelsen aiga. Det må antages, at denne betydning af aiga, som i det hele taget synes at <have fortrængt flere mere specificerede betegnelser hos Iglulik-stammerne, or sekundær. Hvad er -da grunden til den omtalte sammenstilling af svigerbørn og svogre? Man går næppe meget galt ved heri at se et udslag af den formelle, „retslig"-psykologiske synsmåde, som Starcke og Kroeber bekender sig til. I alle tilfælde er o'er nemlig tale om to personer af samme køn, som forbindes gennem en tredje person af andet køn; denne sidste repræsenterer det nøjeste slægtskab med udgangspersonen enten i nedadstigende eller i kollateral linje, men analogien er tydeligt til stede.

At en sådan, rent formel betragtning ikke er noget fremmed for Eskimoerne, veed vi fra andre forhold. Knud Rasmussen 'har bemærket hos Netsilik-gruppen²), og jeg selv har hørt hos Rensdyr-Eskimoerne, at en mand plejer at kalde den yngste af sine to koner for najå, yngre søster, åbenbart ud fra den tankegang, at de to koner står i samme forhold indbyrdes som et par søstre³). En endnu mere formel tankegang ligger til grund for, at de sidst nævnte Eskimoer med en vis kølig høflighed titulerer en af deres tidligere dødsfjender, Ghipewyan-Indianerne, for arnaqatiga, „min fætter".

---

1) Jenness, op. cif. S. 84.

2) Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet. København 1925_—26. Bd. 11. S. 23.

3) Denne opfattelse skylder jeg en antydning af lektor i grønlandsk, provst Schultz-Lorentzen.

Allerede Morgan 'har på grundlag af sin liste fra Baffin-Land gjort opmærksom på overensstemmelserne i betegnelsen for broderog fætterbørn, for bedstefader og grandonkel og for barnebarn og grandnevø i forbindelse med tilsvarende overensstemmelser på kvindesiden¹). Jeg beklager, at jeg på s.Thule-ekspedition ikke havde min opmærksomhed tilstrækkeligt'henvendt på disse punkter; dog ihar Knud Rasmussen meddelt mig, at 'han mener at kunne erindre noget lignende fra Rensdyr-Eskimoerne. For -Grønlands vedkommende har det heller ikke være muligt at få nogen endelig 'bekræftelse angående disse overensstemmelser; men også her synes det dog, som om Morgan har ret.

I modsætning til de hidtil omtalte klassificeringer er der mulighed for, at de her nævnte skal begrundes socialt og ud fra et enkelt forhold, nemlig leviratet, der som før omtalt rimeligvis er en gammel, mere eller mindre fast skik hos Eskimoerne. Det er indlysende, at hvis en mand gifter sig med sin svigerinde, vil fætre og kusiner komme til at stå i samme forhold til hverandre som sødskende, og intet er derfor mere naturligt, end at man stiller sin fætters børn i klasse med sin broders. Samtidig ses det, at en mand, der ægter sin svigerinde, træder i faders sted for sine brodetbørn og derved vil komme til at betragte deres børn igeri som sine børnebørn og de ham som bedstefader. Dermed har man en forklaring på overensstemmelserne mellem bedstefader og grandonkel på den ene side og børnebørn og grandnevøer eller -niecer på den anden.

Hvis ikke der på anden måde syntes at være spor af levirat i det eskimoiske ægteskab, havde den ovenfor givne forklaring været utilladelig, og selv som sagen nu stiller sig, er det ikke givet, at det er den rette. De omtalte klassificeringer kan nemlig også forklares rent formelt; thi man kan ikke undgå at lægge mærke til, at sagen drejer sig om hverandre ret fjærnt stående slægtninge, så at man alene ,af den grund kan vente sig en vis tilbøjelighed til klassificering. Når samme betegnelse bruges om bedstemoder og grandtante, vil det i hvert fald være umuligt at begrunde dette med levirat; her må der enten være foregået en udvidelse af begrebet ud fra analogien med den muligvis socialt betingede forening af begreberne bedstefader og grandonkel, eller også har vi- i det hele taget at gøre med et udslag af den formelt-psykologiske betragtning af slægtskabsforholdet.

Alt i alt kan det siges om de i sig selv temmelig få og übetydelige, klassificerende elementer inden for det eskimoiske slægtskabssystem, at de alle lader sig f or k La re ud fra rent formelle, psykologiske overensstemmelser mellem

---

1) Morgan, op. cit. S. 276.

de slægtskabsgrader, klassificeringen omfatter, og vi veed, at dette stemmer med eskimoisk tankegang, som tillader et vist spillerum inden for bestemte grænser, selv om disse følger andre linjer, end vi vilde vente. På den anden side er der mulighed for, at enkelte betegnelser har deres rod i et ganske bestemt, socialt forhold, nemil ig levüiratet. Derimod er der ingen som .helst tilknytning til noget „turanoganowansk" slægtskabssystem, og der er heller ingen grund til at antage, at dette nogensinde 'har været anvendt af Eskimoerne.

SUMMARY The Eskimo Kinship System. An analytical investigation.

By Kaj Birket=Smith.

The problem of matriarchate or patriarchate is discussed at some length. On the basis of Boas' statement from southern Baffin Land, according to which a newly wedded couple takes up its abode with the parents of the bride, it has been supposed that traces of mother-right could be found among the Eskimos. However, in East and West Greenland, in Labrador, among the Iglulik, Caribou, and Copper tribes, in Alaska, and on the Aleutian Islands there are no fixed rules as to where a man and his wife go to live. It is true, nevertheless, that a few matriarchal elements are found among the Bering Strait Eskimos and the Aleutians, but not doubt they should be considered intrusive from the matriarchal tribes of Northeastern Asia. From this it does not follow, however, that the Eskimos as a whole were originally a patriarchal people. In fact, they always consider kinship alike on the male and female line, and they have no clan system or difference of rank, involving genealogical interests, so that there is in reality no problem at-all. If anything, they might be termed pre-matriarchal or pre-patriarchal.

Morgan classed the Eskimo kinship system as an appendix to the Ganowdnianfamily of classificatory systems, and Sternberg is of opinion that certain traces of the Turano-Ganowänian system occur among the Aleutiansand Pacific Eskimos. A very important criterion, viz. exogamy, is, however, entirely unknown among all Eskimo tribes, and this is true of local as well as of clan exogamy, the views of McLennan and of Mauss and Beuchat regarding this point being certainly wrong. Sternberg lays some stress on the fact that an obligatory group-marriage among cousins exists among the Aleutianand Pacific tribes and considers this institution a survival of the kinship system in question. Now, among all other tribes there is nothing like groupmarriage(the of wives being totally' different). On the other hand it is common among the Caribou Eskimos that a man, before starting upon a journey, hands over his wife to his brother, and while an obligatory levirate cannot be said to exist to-day, it is reported by Klatschak and may have been

a general custom in earlier days. The Aleutian group-marriage among cousins was, according to Sternberg, originally derived from a more restricted form, in which only brothers had their wives in common- The supposition is, therefor e_t that it should not be regarded as a survival of the Turano-Ganowdnian system, but as a further development of the Central Eskimo levirate.

The Eskimo system of kinship terms, that of West Greenland being selected as a type, is essentially descriptive, the purely classificatory terms being few and not very important. Blood and legal relationship are always (i. e. 35 cases) kept strictly apart. In the main this also applies to the different generations and to lineal and collateral relationship, although generations are confused in two cases and lineal and collateral relationship in five. Only eighteen terms indicate sex, while thirteen indicate the sex of the speaker. The age within the generation is stated in eight cases, the sex of the connecting relative only in two.

Among the theories respecting the origin of classificatory terms the most important are those of Kroeber and Rivers, the former emphasizing their linguistic character and the psychological reasons for classification, while the latter points out their dependence on existing marriage rules. These points of view are not contradictory, for what we call the classificatory system is an abstraction and, like totemism, may comprise elements of widely different origin. This is corroborated by the Eskimo terms. Among the Greenland words for „sibling-in law" there is in some cases a double set, one with a general, another with a more specific meaning, indicating the age within the generation. Probably the latter only is original, as the former is also used with other significations, which, moreover, correspond rather closely to the significations of the same words among the Caribou Eskimos west of Hudson Bay. Presumably the reason for the Greenlandic classification is here purely linguisticpsychological. Another case among similar terms is found among the Iglulik Eskimos. A third one, which is likewise ascribed to psychological causes, is the confusion of terms for the spouse of a sibling and a child-in-law of the sex of the speaker. A purely formal view of relationship, as that supposed to underlie these classifications, is not at-all foreign to the Eskimos. The remaining cases, viz. the classification of nephews and nieces together with children of cousins, of grand-parents with grand-uncles and -aunts, and of grand-children with grand-nephews and -nieces, may all be due to social causes, as it is possible to find an explanation in the levirate. Still it is far from being impossible that also here a psychological view is more in accordance with the facts. At any rate, however, we are not justified in taking the classificatory terms as survivals of the Turano-Ganowdnian system.

Comprehensive lists of kinship terms, collected by the author during the
sth Thule Expedition among the Polar, Iglulik, Netsilik, and Caribou Eskimos,
will be published among the results of the said expedition.