Edgar Dacqué: Paläogeographie. Paläogeographische Darstellung der Theorie der Kontinentalverschiebungen, bearbeitet von Professor, Dr. Alfred Wegener. Enzyclopädie der Erdkunde. (196 Sider, 22 Billeder). Verlag: Franz Deuticke. Leipzig und Wien 1926.

Forf., der allerede tidligere har udgivet en større Bog om samme
Emne, forsøger her at give en kortfattet Fremstilling om Palæogeografien,
hvorved forstaas Læren om Jordoverfladens Tilstands

f

former i tidligere Perioder. Første Afsnit drejer sig om almindelige palæogeografiske Spørgsmaal, i det væsentlige saadanne, der betinger Jordskorpens Bygning og dens forskellige Bevægelser. I det følgende Afsnit gaas der nærmere ind paa Sedimenternes Dannelse og de Slutninger, man ud fra disse kan drage angaaende tidligere Naturforhold; derefter kommer et Afsnit om Muligheden for at tegne Kort over Fordelingen af Hav og Land i ældre Jordperioder, samt over Forekomsten af udprægede Terrænelementer saasom Bjærgkæder og Vulkaner. Endelig behandles Fortidernes klimatologiske Forhold. Den sidste Del af Bogen, der er skrevet af Wegener, giver én meget kort Fremstilling af dennes bekendte Teori om Kontinentforskydninger.

Det er, som Forf. ogsaa selv gør opmærksom paa, klart, at det, paa den ringe Plads, der staar til Raadighed, ikke er muligt at give en nogenlunde udførlig Fremstilling af den meget store Mængde forskelligartede Problemer; imidlertid kan Bogen, der er livligt og klart skrevet, anbefales som Læsning for enhver, der ønsker at gøre Bekendtskab med de mest brændende Problemer indenfor den Del af Videnskaben;-en rigelig Litteraturcitering gør det i alle Tilfælde muligt at stifte nærmere Bekendtskab med de paagældende Emner. Det maa betones, at en Del af de af Forf. hævdede Teorier næppe kan siges at have vundet almindelig Bifald, saaledes som f. Eks. den meget tvivlsomme Mulighed for Opstaaen af de samme Former forskellige Steder paa Jorden (S. 123 ft). Særlig maa det beklages, at en utvivlsomt ganske vild Teori, som den om Løss'ens Dannelse af kosmisk Materiale (S. 8 f f.) har faaet Plads i Bogen. I Afsnittet om den absolute Tidsregning (S. 15) afvises den eneste nogenlunde sikre Metode, nemlig den, som de radioaktive Stoffer frembyder, paa en Maade_r der viser, at Forf. ganske har misforstaaet Metodens Væsen. I Afsnittet om Evolution og Revolution (S. 43) savnes helt en Omtale af Joly's interessante Teori (cfr. dette Tidsskr. 29. Bd., S. 56), som giver den eneste naturlige Forklaring af disse Fænomener. O. B. Béggild.