Upernivik eller Upernavik?

En anmelder av Lauge Kochs bog spørger her i tidsskriftet (se s. 69),
om Grønlands nordligste koloni hedder Upernivik eller Upernavik. Måtte
jeg fremkomme med et par oplysninger.

Upernavik er den form av navnet, de indfødte i distriktet selv bruger og
fra gammel tid har brugt. I alle de første rejseberetninger fra det nordlige

v^

L

Mindæ Meddelelser.

255

Grønland vil man finde stedets navn gengivet i denne form. Kolonien blev ifølge den gamle beretning anlagt 1769 på en ret stor ø kaldet „Opernavik", se jubilæumsværket om Grønland, 1. del s. 510 (Medd. om Grønl. bd. 60). I Paul Egedes journal („Efterretninger", 1788 s. 249) omtales den første missionær, der blev sendt derop, og her læser vi:' „Stedet har beholdt sit gamle Navn Upernavik (Forårs-Sted)". Også mineralogen Giesecke bruger udelukkende denne form i sin rejsejournal fra begyndelsen av det forrige århundrede. Og således kaldes stedet av de indfødte til den dag idag, forsåvidt de ikke er blevet påvirkede av den literære retning, der har villet omdøbe kolonien.

Sagen er, at der er mange andre steder i Grønland, der har navnet „Forårsstedet" og da, i de sydligere dialekter, altid i formen Upernivik, f. eks. allerede i den store Umanakfjord syd for Upernavikdistriktet.*) Det synes at være en særlig sydgrønlandsk dialektform. Navnet blev derfor først kendt i denne form. Missionen, der havde sit hovedsæde i Sydgrønland og søgte at skabe et normaliseret literatursprog, optog formen Upernivik som den normale og indførte den på kortet og 5 lærebøgerne, også for den nordligste koloni.

Imidlertid kan der ikke være tvivl om, at denne i virkeligheden skulde hedde Upernavik. Det er en ældre form for ordet, der kommer av uperna(aq) „forår", men -nå er blevet til -ni i de sydligere egne. Der er flere eksempler på overgang av a til / i sproget, 'og i stednavnene en paralel, idet det hedder Ammassalik av ammassa(q) „en lodde", men Ammassivik „stedet (-vik), hvor man fanger lodder". Formen Upernavik (-nå) står ganske vist som en undtagelse eller skal muligvis betyde noget andet end „forårs-stedet", måske snarere „det rigtige el. store forår", men hvordan den end skal forklares, som et arkaisk levn eller som betydende noget for sig selv — at denne form er hjemlet i vestkystens nordligste dialekt, står fast.

Det forekommer mig derfor, at man gærne kunde have skånet dette gamle
navn, og er der egentlig noget i vejen for at genindføre det — at bringe
navnet Upernavik til hæder og ære igen?