„Ispatrouillen" i det nordl. Atlanterhav".

Titanic-Katastrofen, der fandt Sted 14. April 1912 paa 50° 14' vestl.
Længde og 41° 46' nordl. Bredde, skyldtes som bekendt Kollision med et
Isbjerg. Isbjergene, der stammer fra den grønlandske Indlandsis, viser sig

gerne henimod 15. Marts i Havet ved Newfoundlandsbanken, og deres Hovedmasse opløses almindeligvis i Bæltet mellem 51° og 52° vestl. Længde eg 42°_—43° nordl. Bredde. Isbjergene naar sjældent sydligere, et eneste kommer hvert 4tø Aar over den 40° nordl. Bredde.

Lige til „Titanic" gik under, havde man altid betragtet den Fare, der var forbunden med at sejle i Farvandet ved Newfoundlandsbanken, som noget, der maatte tages, snm det kom. og overfor hvilken Menneskene stod hjælpeløse. En Maaned efter organiserede den amerikanske Marine paa Forlangende fra „l'Office hydrographique des États-Unis" en Sikringstjeneste; det følegnde Aar afløste 2 Fartøjer hinanden og assisteredes af det engelske Skib „Scotia".

I Efteraaret 1913 afholdtes en international Konference i London; Repræsentanter fra 14 Magter overdrog U. S. A. hvert Aar at ordne en Patrouillering; Udgifterne til „Ispatrouillen" skulde afholdes af Staterne i Forhold til deres Tonnage.

Siden 1914 — dog ikke under Krigen i 1917 og 1918 — krydser 2 amerikanske Skibe skiftevis i Issæsonen — 15. Marts til 15. Juni — paa Havet imellem 51° og 52° vestl. Længde og 42° og 43° nordl. Bredde. Patrouille bestemmer Isbjergenes Beliggenhed efter egne Observationer og Meddelelser fra andre Skibe; Efterretningerne gaar videre med traadløs Telegraf, 2 Gange daglig til de sejlende Skibe, én Gang til „l'Office hydrographique" og 2 Gange til „Bureau météorologique", begge i Washington.

Erfaringen har vist, at Miner er uden Virkning mod Isbjergene, af hvilke nogle repræsenterer en Masse paa 50 Millioner Tons Is; men man er naaet •saa vidt, at man med Nøjagtighed kan opgive Grænsen for det kolde Hav, der er den farlige Zone. Denne Grænse, „theCold wall", varierer selvfølgelig fra Aar til andet, men Bestemmelsen af dens Beliggenhed har allerede for.hindret mange Katastrofer,

(Bull, de la Soc. Royale de Géog. d'Anvers, 3./4. H. 1925).