Udviklingen af „Côte Nord" i Kanada.

Hos en stor Del af Befolkningen i Provinsen Quebec fremkalder Ordene „Cöte Nord" og Labrador straks Tanken om en øde, übeboet og næstenubeboelig Kyst, trist om Sommeren, umulig at komme til om Vinteren, paa en Maade en Del af de tilfrosne Regioner mod Nord. Ingen Tanke kan være mere fejlagtig og uretfærdig. Selv om Vinteren er lang og streng, er Temperaturen ved Sept-Isles (450 miles N. Ø. for Quelbec) næsten den samme som i Quebec, og af Sne falder der ikke meget mere. „Cöte Nord" er ganske vist ikke beboet overalt, men der er manige Landsbyer, som — skønt smaa — dog er forsynede med samme Komfort som en Storstad, hvad angaar elektrisk Lys, Centralvarme 'O. 1., og som i Løbet af faa Aar vil udvikle sig" til store Industricentrer.

Det er af stor Interesse at undersøge den Udvikling, som har fundet
Sted i de sidste 25 Aar lidt nærmere.

Oprindelig omfattede Labrador hele den Del af Provinsen Quebec, der ligger mellem Saguenay og Hudson Bugt; Grænsen mod Vest blev dog senere forlagt til Pointe des Monte, og endelig af den berømte Admiral Bayfield fikseret ved Sept Isles.

Nu omfatter Cöte Nord hele Strækningen mellem Floden Portneuf (146
miles Ø. for Quebec) og N'atashquan; dér begynder den canadiske Labrador,
som ender ved Blåne Sa'blon, Provinsen Quebecs østlige Grænse.

Mellem Tadoussac, ved Udløbet af Saguenay og Portneuf trives Agerbrugmeget godt, og Jorden egner sig særlig til Dyrkning af Korn. N. Ø. for Portneuf kan det ikke nytte at dyrke Jorden, selv om enkelte smaa Brug findes ved Sept Isles, Moisie, English Point og Havre St. Pierre (forhen Pointe aux Esquimaux). Fra Floden Godbout til Blåne Sablon har Torskefiskeriog Handel med Pelsværk altid — lige til Begyndelsen af dette Aarhundrede—

hundrede—været Beboernes vigtigste Indtægtskilder, og der var en stadig
— omend mangelfuld — Forbindelse med Quebec.

Skovdriften raadede i enkelte Perioder over vældige Arealer, men det var
dog kun smaa Resultater, der var naaede m. H. t. Udvinding af Papirmasse
og Bygningstømmer.

Takket være Anvendelsen af Vandkraft 'har denne Industri nu begyndt
at udvikle sig paa Cote Nord.

I Aaret 1900 gik 4 Kapitalister fra Ontario, der hørte til samme Familie og havde tilstrækkeligt .Mod til at tage fat som Pionerer, i Gang med at -opføre en Mølle. Foretagendet blev 'anset for at være meget dristigt, saa meget mere som hver en S>tump Værktøj, alt Materiale, Forplejning o. s. v. maatte føres til ca. 400 miles ad Søvejen, og hertil kom endvidere den fuldstændige Mangel paa Arbejdskraft. Efter 4 Aars taalmodigt Arbejde begyndte man endelig at fabrikere Papirmasse og eksportere den fra Clarke City. Eftenhaanden blev der opført flere Møller ved Shelter Bay, Franklin, Godbo'Ut og andre Steder. Her, ihvor man tidligere kun havde hørt et enkelt Knald fra Jægerens Bøsse, og hvor der kun havde været enkelte Rønner, beboede af Fiskere, saa man snart halve Snese og senere Hundreder ai Sjæle, alle beskæftigede med at faa deres Brød paa Be'kostning af Skoven, som de omdannede til Bygningstømmer, Papirmasse og Papir.

Tømrere, Mekanikere fra U. S. A., Kontorfolk, Grupper ai Bybeboere begyndte at komme, i Begyndelsen temmelig langsomt, men dog fortsat, for at bosætte sig paa Cote Nord, og jo mere de smaa (Landsbyer, der var voksede op omkring Møllerne, ikunde give Arbejde til de Fiskersønner, der foretrak en stabil og lønnende Beskæftigelse i Nænheden af al Komfort, jo mere blev naturligvis de smaa Industribyer de Centrer, til hvilke de dristigste og længst bortfjernede Fiskere benvendte sig for at faa deres Fisk og Pelsværk sendt væk, ifor at tale med Lægen og for at faa Del i Fordelene ved Udbredelse af Civilisationen mod Pst o. s. y.

Forbindelserne, der var slette «og .uregelmæssige for 25 Aar siden, er nu meget forbedrede. Fra 1. April til 1. Deobr. har „Clarke Steamship Company" ugentlig Dampskibsforbindelse mellem Quebec, ..Godbout, Sept Isles, Natashquan og mellemliggende Steder, og Ruten er udvidet lige til Bras d'Or. §kibene er gode, kan rumme ca. 60 .Passagerer paa 1. Klasse, tage 1000 Tons Last, og har bidraget stæfkt til Handelens Udvikling; de muliggør ogsaa Lystfarter mellem Quebec og Blåne Sablon, hvor man kan se et smukt og afvekslende Terrain. For Sportsmænd er Cote Nord et udmærket Sted, i Vandløbene er der Laks og Ørred, og langs Kysterne fortrinlig

Langs Kysten fra Sept Isles til Blåne Sablon findes der vistnok uudtømmelige Lejer af Mineralier, saasom Jern, Feldspat og Kobber. Ved Bugten Johan Beetz er der begyndt en betydelig Virksomhed for at udvinde Feldspat, •og Mineindustrien vil i de .følgende Aar sikkert udvikle sig paa samme Maade som ovenfor omtalt .m. H. t. Papirmassen og Papiret.

Floder som Manieouagan, EngHsh, Mistassini, Trinité Pentecote, Petit Mai og Lobster har store Udviklingsmuligheder, takket være deres Vandkraft og de omliggende überørte Skove. I de følgende 25 Aar vil onan blive Vidne ti*! en saadan Udvikling fra Godbout .til Blåne iSablon, at Cote Nord i Stedet for at gaa for en fjern arktisk Egn vil blive kendt som noget af det rigeste i den rige Provins Quebec.

(Bull, de la Soc. de Géog. de Quebec. 4./5. H. 1926).