Erich Obst: Russische Skizzen. (8 °, 251 S., talr. Illustr. og l Kort. Pris 7 Mk. 50 Pf.). Kurt Vo\vinckel. Berlin-Grünewald 1925.

De foreliggende Skitser er en Gengivelse af Rejsebreve til forskellige tyske Blade og Tidsskrifter, hvori Forfatteren, Professor Obst, beretter om en flere Maaneders tjenstlig Rejse, som han i 1924 foretog gennem Rusland sammen med Cand. ing. Weinzweig.

Beskrivelserne omfatter 4 Afsnit: L Det nordlige Rusland, 11. Ukraine og Krim, 111. Volga, IV. Kaukasus. Man faar et særdeles godt Indblik i Forholdene i det nuværende Ruslands politiske og økonomiske Liv, et klart Billede af den Del af Sovjetunionens Kæmpeomraade, han har berejst, og af de store Forskelle mellem Egne og Folk i det vidtstrakte Rige.

Skildringerne er livlige og fængslende og illustreres udmærket
ved de 174 gode Billeder, der ledsager dem.

I Moskva, Sædet for de forskellige Myndigheder, uden hvis Hjælp man ikke faar noget Udbytte af en Rejse i Rusland, stiger de rejsende, forsynede med et Utal af tjenstlige Skrivelser, ind i Toget, der gennem uendelige Skovstrækninger fører dem til deres føfste Maal: Vologda.

Handel og Vandel er ogsaa i Provinsen gennem de lokale Sovjets fast organiseret i Trusts og Selskaber, og i disse nordlige Egne lever Troen paa, at det er den rigtige Vej, man er slaaet ind paa. Naivt oprigtig virkede her Lenindyrkelsen, der i Moskva syntes noget paataget. Leninbilleder saas overalt i Hjemmene, i Butikker og Kontorer, paa Tallerkener, Kopper, Cigaretæsker o. s. v. Men Byen skylder ham bl. a. ogsaa sit Elektricitetsværk, sit store Folkebibliotek og et Museum.

I Sammenligning med Virksomheden paa det sociale Omraade var det kirkelig-religiøse Liv i stærk Tilbagegang. Den antireligiøse Propaganda fra Regeringens Side var vel aftaget, Kirkerne i Vologda var genaabnede, der var et tilstrækkeligt Antal Poper, og der var heller ikke Mangel paa Mennesker, der trods alt havde holdt fast ved deres gamle Tro, men Hovedparten af Arbejderbefolkningen, særlig de yngre, interesserede sig kun for den materielle Side af Tilværelsen. Politiken har erstattet dem Religionen.

Fra Vologda gaar Rejsen videre ad den store Færdselsaare Suchona gennem uendelige, sumpede Skovstrækninger, der alene i det europæiske Rusland dækker et Areal omtrent af Størrelse som Frankrig og Tyskland tilsammen, og hvoraf næppe 1000 Kvadratkilometer er bleven systematisk udnyttet — af udenlandske Selskaber. Derimod har Beboerne gennem Aarhundreder drevet en übarmhjertig Rovhugst i et 20_—30 Kilometer bredt Bælte langs Floden.

Ustjug, Centrum for Tømmerhandelen i Suchonadistriktet, var tidligere af stor Betydning. Den oplever nu en Genrejsningsperiode, da den er bleven Hovedstad i Guvernementet Nord-Dvina, og Sovjet skyer ikke nogen Anstrengelse for at bringe Liv baade i Oplysningsarbejdet og i de materielle Virksomheder ved Oprettelsen af Skoler, Gymnasier og Arbejderfakulteter, ved Ansættelse af Embedsmænd, der leder Sammenslutning af Bønderne, skaffer dem Kredit, Heste, Kvæg o. s. v. Intet Under, at den menige Mand her er forholdsvis tilfreds med Sovjetstyret, idet han føler, at der nu i Modsætning til tidligere er nogen, der har Tanke for ham.

I Nybyggerkolonierne under Vejs ses over alt det samme Billede:
Paa et af de største Huse et skrigende rødt Skilt med Opfordring til

Arbejdere og Bønder om at slutte sig sammen i kooperative Foreninger
og bekæmpe Privatdrift. At organisere og reklamere forstaar
de styrende i Rusland.

Leningrad er Petersborgs Kirkegaard, siger Forfatteren; den er reduceret til en Provinsby, fattig, forfalden og af et trøstesløst Udseende. Kun paa det videnskabelige Omraade spores noget Liv .Det verdensberømte russiske Videnskabernes Akademi og desuden 16 andre videnskabelige Anstalter opretholdes, fordi de styrende ved, at de ikke uden Støtte af Aandens Arbejdere kan naa deres politiske Maal. Men vil de lærde Anstalter have Statsstøtte, maa de bekende sig til den bolschevikske Lære, og Studenter af borgerlig Herkomst bliver uden videre vist bort fra de højere Læreanstalter for at give Plads for de saakaldte Rabfaki, Studenter af Proletarklassen, der udgaar fra Arbejderfakulteterne.

Ukraine, dette fra Naturens Side saa rigt udstyrede Omraade, havde lidt frygteligt under Verdenskrigen og syntes at befinde sig i en trøstesløs økonomisk Tilstand. Efter Forfatterens Mening vilde dets Bjergværker og Fabrikker i Løbet af kort Tid kunne give et anseligt Overskud, hvis deres Udnyttelse blev overladt til kapitalstærke Selskaber. Men Sovjet holder fast ved Dogmerne om Statsdrift, Monopol paa Udenrigshandelen o. s. v., hvor megen Nød og Elendighed de end medfører, og Industrien maa foreløbig betragtes som en kostbar Luksus, som Staten tillader sig af politiske Grunde, for at

V\r\*ro*-n Tt-»rlnof*-io *-V-\£ii ri rn-t-i Q o /"vt-v-i Q 4-r£-f 4-en* -f/"\*- Qr\wio4-o-fw*-£i-f
c/v^v en. v.. iiiuuoii ic*i i_/v^iv4\^i ii\^ o win oiy-/ii^i A vyi »^wvjv^io tVi\^i.

Angaaende den kommunistiske Landbrugsdrift, som Forfatteren har set den i Ukraine, giver han bl. a. følgende Oplysninger. Al Jord er Statsejendom. Nyinddelingen af Jorden sker i Reglen saaledes, at Smaabønderne fra før Revolutionen faar deres Grund forøget med ca. 50 %, og at de besiddelsesløse faar l_—2 Desjatiner pr. Hoved, dog med en passende Forøgelse i Egne med daarlig Jord. De tidligere Storbønder faar Adgang til samme Maal .Naturligvis spiller ogsaa her politiske Hensyn ind ved Uddelingen af de bedste Stykker, og Storbønderrue faar i alle Tilfælde ikke anvist Jord af deres tidligere Ejendomme. Men selv om man har faaet Jord tildelt, saa mangler alt Tilbehør: Redskaber, Sæd, Kvæg o. s. v. Penge har Bønderne -ikke, de maa derfor laane; men for at opnaa Laan maa flere slutte sig sammen. Her har Sovjet altsaa et Middel til at tvinge Bønderne ind i Fællesskab, og hertil benyttes Landbruget i det hele taget. En midelstor ukrainsk Familie .faar ca. 8 Hektarer; men Driften kan kun lønne sig, hvis alle Familiens Medlemmer arbejder fra Morgen til Aften. Regeringens udsendte Landbrugskyndige forklarer derfor Bønderne, hvilke Fordele de vilde have af Maskiner, Vandingsanlæg

o. s. v., og Politikerne fortæller i Forbindelse dermed om Fordelene ved en udmærket Driftsform: Fællesgodset. Nogle eller alle Bønder i Landsbyen slaar deres Lodder sammen og driver dem i Fællesskab, de kan saa i Fællesskab købe Maskiner m. m., og efter Afdrag til Skatter og andre Afgifter faar hver sin Andel i Udbyttet, beregnet efter de af ham ydede Arbejdstimer. Tusinder af saadanne Fællesgodser var allerede opstaaede. Men ved Udførelsen i Praksis opstod naturligvis mange Vanskeligheder og Rivninger.

Disse Fællesgodser er dog kun en Overgangsform til Sovjets endelige Maal: Kommunen. Alle Kommunens Medlemmer boer familievis i samme Vaaningshus i spartansk udstyrede Rum med fælles Køkken og fælles Maaltider. Ved Arbejdstidens Begyndelse afhentes de smaa Børn til en Børnehave, hvor de bliver til Arbejdets Ophør. Alt Kvæg, alle Redskaber o. s. v. tilhører Kommunen. Alle Arbejder udføres i Fællesskab under Ledelse af en valgt Forstander. Arbejde er obligatorisk for alle. Udbyttet tilfalder Kommunen, der anvender eventuelt Overskud til Anskaffelse af Klæder, Maskiner o. 1.

Odessa frembød ved første Øjekast et sørgeligt Syn. Hele Kvarterer i Yderkanten laa i Ruiner, som om de bitre Kampe, der rasede her imellem de røde og hvide, først lige har hørt op. Derimod var det indre af Byen med de brede, smukke Gader og herlige Parkanlæg næsten übeskadiget. Men den store, vel beskyttede Havn, ved hvis mere end 6 Kilometer lange Stenkajér selv de største Oceandampere kunde lægge til, og hvor der før laa Skib ved Skib, var nu tom og øde.

Det samme'var Tilfældet med den udmærkede Havn ved Nikolajev, hvor der tidligere herskede et Liv som næppe noget andet Sted i Rusland. De store Siloanlæg, hvoraf Halvdelen var nedbrændt, stod übenyttede ligesom de kæmpemæssige Værfter, hvor saa mange af Ruslands Krigs- og Handelsskibe er byggede.

Det var dyrt at rejse i Rusland, skriver Forfatteren, mere end dobbelt saa dyrt som i Tyskland; men i det kendte Kursted/a/ta overgik Priserne dog alt, hvad de Rejsende hidtil havde oplevet. Det var imidlertid kun private Kurgæster, dette Optrækkeri gik ud over. Hovedparten af Sommergæsterne er nemlig Medlemmer af Sygekasser og andre Institutioner, der har faaet overladt det tidligere Aristokratis prægtige Villaer til Sanatorier og Rekreationshjem. Arbejdere og Sovjets Tjeneste- og Bestillingsmænd dominerer nu i Jalta.

Rejsen gaar ogsaa gennem H unger distrikt erne langs Mellem disse Egne, der periodevis hjemsøges af Tørke og Misvækst, saaledes i 1924. Under normale Forhold er Saratov Centrum for Mølleindustrien i Volgadistriktet og store Transporter af Mel afsendes

derfra. Nu derimod bragte hver eneste Damper Nord fra Mængder af Mel, Korn m. m. til de nødlidende. Pakhusene var allerede fyldte, og Bjerge af Sække rejste sig paa Havnepladsen under aaben Himmel.

I og ved Astrachan var Trafikken paa Floden livligere end i nogen af de Havnebyer, de Rejsende hidtil havde besøgt. Astrachan og dens Omgivelser, Volgadeltaet og den nordlige Del af det kaspiske Hav, er Sovjetruslands betydeligste Fiskeridistrikt, der for Ruslands eget Vedkommende navnlig har Betydning som Leverandør af saltet pg tørret Fisk, medens det for Verdensmarkedet spiller en Rolle ved sin Kaviarproduktion. Udbyttet af Fiskeriet, der gik meget ned under Krigen, er atter blevet bedre, men Sovjets Trustbestemmelser har ogsaa her dræbt Forsøg paa Foretagsomhed fra enkelt Mands Side; Smaafiskernes Antal var derfor i 1923 kun en Fjerdedel af Antallet før Krigen, og netop de dygtigste havde tabt Lysten til Arbejdet under de herskende Forhold.

Baku, Hovedstaden i den autonome kaukasiske Tatarrepublik Aserbeidschan, havde sin udmærkede Havn og de rige Naftakilder i Omegnen at takke for sin Betydning. Men nu var Skibsfarten standset, i Havnen laa Hundreder af den kaspiske Flaades Dampere og rustede op, og Socialiseringen af Naftaindustrien havde givet et lidet opmuntrende Resultat. Før Revolutionen gav denne Virksomhed Staten en aarlig Indtægt paa 15_—20 Mill. Rubler i Afgift fra de private Selskaber, der selv arbejdede med kæmpemæssigt Udbytte; Statstrusten havde derimod skabt Underbalance paa Regnskabet, og Driftsaaret 1923—24 viste et Deficit paa'4Y₂ Mill. Guldrubler.

Ogsaa i Tschiaturi, Verdens vigtigste Manganerzdistrikt, var Driften under Sovjets Styre gaaet -meget tilbage. Ogsaa der blev Arbejdere, der forekom „Udrensningskommissionen" mistænkelige, uden Barmhjertighed vist bort, selv om de var nok saa dygtige og hørte til Værkernes mangeaarige Støtter.

I Batums prægtige Havn saas ingen Skibe, og de arbejdsløse Havnearbejdere stod i Skarer ved den lange Kaj, hvor de forhen maatte arbejde i Dag- og Natskifter for at kunne overkomme Losning og Ladning af de talrige ind- og udgaaende Skibe. Det triste Indtryk af Havnen udviskedes dog snart paa en Udflugt i Byens Omegn med dens yppige Vegetation, der i Pragt næppe staar tilbage for Tropernes. Mange indførte eksotiske Planter er saa vel akklimatiserede, at de har fundet Udbredelse i hele Kystgebetet. Indkaldte Kinesere havde i Zartiden grundlagt Theplantager, der efterhaanden havde bredt sig stærkt og kunde faa stor Betydning for det meget thedrikkende Rusland. Men de oprindelige Ejere er nu gjort til Forpagtere

under saa usikre Vilkaar, at det er tvivlsomt, om Thedyrkningen
kan lønne sig for dem. Det samme gælder Tobaksdyrkningen.

Af de givne Skildringer fremgaar det klart, at de af Sovjetstyrelsen over alt indførte kommunistiske Driftsformer og Tilintetgørelsen af det private Initiativ og Kapitalen har været ødelæggende for Landet. Naar dertil kommer, at Frygten for det politiske Politi stadig gør Livet utrygt, da ingen kan være sikker paa, at ikke hans bedste Ven er Politispion, og at Sovjet under sine Anstrengelser for at skabe en proletarisk Masseintelligens fortsætter sin vanvittige Jagt paa den gamle Intelligens, der dog snart ikke tæller mange Repræ^sentanter, saa maa man være enig med Forfatteren i, at Sovjet just ikke har forstaaet at skabe noget Paradis paa Jorden for det russiske Folk. ;Men efter Forfatterens Mening vil Udviklingsretningen dog blive den samme i en overskuelig Tid, selv om det nuværende Regeringssystem ikke bliver den endelige Løsning paa det sociale Problem i Rusland.