Karl Haushofer: Geopolitik des Pazifischen Ozeans. (B°, 452 S. m. 16 Kort og Tavler. 5 Mk.) Kurt Vowinckel. Berlin-Grunewald 1924.

Denne Bogs Fremkomst maa ses i Lyset af Verdenskrigens Begivenheder,
der berøvede Tyskland hele dets Kolonirige, deriblandt
dets Sillehavsbesiddelser.

Forfatteren — oprindelig tysk Officer — er af Skæbnen blevet ført fra Stillehavets Bredder gennem Verdenskrigens brogede Tilskikkelser til sin nuværende Universitetslærerstilling i München. -_— For en saadan Mand maa da naturligt det Spørgsmaal trænge sig paa: „Hvad var egentlig den dybere Aarsag til det tyske Koloniriges Sammenbrud?" Forfatteren ser, — om med Rette eller Urette skal her lades usagt, — en væsentlig Grund til den tyske Vanskæbne deri, at Interessen i Tyskland for Kolonibesiddelserne og dermed for Geopolitik har været saa ringe udenfor en faatallig Kreds.

Meningen med Bogen har da været at vække Interessen i Forfatterens Hjemland for disse Emner og at give en geografisk betonet Oversigt over Aarsag og Virkning i de politiske Forhold, hvad det specielt pacifiske Omraade angaar.

Det er aabenbart en Mand, der kender nøje til og er indlevet i sit Emne, der har skreve Bogen, og denne rummer — indsvøbt i et temmelig ordrigt Sprog — mange interessante Oplysninger om de politiske Forhold og Udviklingslinjer i Stillehavet. — Man følger med Interesse Forfatteren i hans Gennemgang af de pacifiske Kysttyper, den kan virkelig i mange Tilfælde kaste Lys over de politiske Magtsfæres Udformning. Kapitlet om Hovedvejene over Havet og Kanalprojekternes geopolitiske Betydning er lærerigt at læse; ligesaa Paavisningen af den ejendommelige politiske Udvikling, som Øsværmene i Sydhavet har givet Anledning til. — Forfatteren Oplysninger om Samfærdselsforholdene i Omraadet er ført op til den allerseneste Tid. —

Forfatteren skriver selv forrest i Bogen at „Maalet, som Geopolitiken

stræber efter, er ligesaa meget Kunst som Videnskab, idetmindste Kunsthaandværk." Man kan føre dette videre og sige, at ethvert Skrift om Geopolitik nok saa meget er Kunsthaandværk som Videnskab. — Den stærke og delvis ukontrollable Indgriben — af Fremgang i materiel Kultur (f. Eks. Samfærdsel), af Racepsykologi og af Kulturfaktorer som Religion og Sprog — gør det næsten umuligt at drage videnskabelige Slutninger om Fremtidens Udvikling og hindrer i at generalisere de allerede vundne Erfaringer. Reserverer man sin Stilling overfor alle „videnskabelige" Slutninger i den forelliggende Bog kan man læse den og faa Udbytte af de mange faktiske Oplysninger, den rummer.