Louis Marin: Questionnaire d'Ethnographie. Table d'analyse en Ethnographie. (129 Sider). Maisonneuve fréres. Paris 1925.

Som Formaal med denne Bog angiver Forfatteren, at den skal være et Hjælpemiddel for „Historikere, Geografer, Sociologer, Rejsende og Missionærer" til ethnografisk Analyse. Med Rette klager han over, at de Skildringer, sum foreligger af forskellige Fokeslags Kultur, ofte er meget mangelfulde, idet lagttageren ikke altid har haft alle forskelligartede Forhold for Øje, som tilsammen udgør et Folks Kulturbesidelse, og en alsidig og indgaaende Beskrivelse heraf er saa meget mere nødvendig, som mange Folkslag af lavere Kultur er ved at forsvinde, eller deres Kultur er i Færd med hurtig at omdannes under Indflydelse af Samkvem med Europæerne. Her kan ogsaa Folk, der ikke er Videnskabsmænd, yde store Tjenester, naar de blot blver gjort opmærksom paa, hvilke Problemer der foreligger, og hvilke Spørgsmaal der ønskes Svar paa. Man behøver blot at minde om, hvor meget Ethnografien er Missionærerne skyldig. Men ogsaa Videnskabsmanden, der faar Lejlighed til at færdes hos Folk af ikke-europæisk Kultur, kan have godt af at blive gjort opmærksom paa Problemerne indenfor beslægtede Fag, til hvis Løsnig han mulig kan give sine Bidrag. Kulturgeografen f. Eks. har til Opgave at undersøge de forskellige Folkeslags Erhvervsmethoder og udrede, i hvilken Grad disse skyldes Landenes Naturforhold eller den historiske Udvikling, og vil være tilbøjelig til kun lidet at interessere sig for Folkenes aandelige Kulturbesiddelse, angaaende hvilken han dog har Lejlighed til at gøre lagttagelser, naar han opholder sig hos disse Folkeslag. Men han kender ogsaa de ethnografiske Monografier, hvor man finder Beskrivelse af Folkeslagenes Samfundsforhold, Religion, rituelle Skikke o. s. v. og forgæves søger Underretning om deres Erhvervsmethoder. Den foreliggende Bog giver et Skema over de Elementer, hvoraf Kulturen bestaar, først den materielle Kultur: Føde, Klæder, Bolig, Redskaber o. s. v. med de Methoder, som anvendes til at skaffe sig dem. Dernæst den aandelige Kulturbesiddelse: Sprog, Viden, Religion etc. og endelig de sociale Forhold. Det er her kendeligt, at Forfatteren har sin Hovedinteresse i Aandskulturen, thi medens denne er indgaaende behandlet, savner man Paapegen af Kulturgeografiens allervigtigste Problemer f. Eks. Fordelingen af Mandsarbejde og Kvindearbejde indenfor Erhvervet. Ved Omtalen af kunstig Vanding omtales kun Afledning af Vandløb og Opdæmning, men ikke Vanding fra Brønde, Redskaber til at løfte Vand, Terrassering og mange andre herhen hørende Ting. Trods dette vil Bogen sikkert kunne være nyttig for

den rejsende Ethnograf ved at gøre ham opmærksom paa Problemerne
ogsaa i de Dele af dette vidtomspændende Fag, som han selv
til daglig ikke giver sig af med.