Lauge Koch: Nord om Grønland (4°, 279 S. m. talr. Illustr. og l Kort). Levin & Munksgaards Forlag. Kbhvn. 1925.

Noget sent, 4 Aar efter Rejsen, er Kochs populære Beskrivelse af den afsluttende og supplerende Kortlægningsrejse over Grøn^ lands Nordkyst nu udkommen i smukt Udstyr og forsynet med en Mængde Illustrationer. Forf. kom jo først til København i Efteraaret 1923, saa dette er vel Grunden til Bogens sene Fremkomst.

Først nu faar man at vide, hvor umaadelig slidsomt Kochs udmærkede Arbejde har været, da det jo i Virkeligheden viser sig, at det har været udført under utrolige Strabadser, ikke mindst paa Grund af Sygdom. Paa sin korte, bramfri Maade — som om det var den naturligste Ting af Verden — fortæller Forf. om den Modgang, som de Rejsende næsten havde hele Tiden som Følge af Sygdomme. Ikke alene han selv, men ogsaa hans Eskimoer, ligger flere Gange syge af Mavedaarligheder og Feber, og tilsidst, efter

vel afsluttet Rejse, faar bäade Koch og Eskimoen Etukussuk ovenikøbet
spansk Syge.

Det maa have været et stort Besvær og en übehagelig Omstændighed for Koch at have faaet en saa modløs Person med som den yngste af Eskimoerne, og den ældste Eskimo er endda, om ikke modløs, saa en Overgang saa syg, at Kammeraterne hvert jeblik venter hans Død.

Det er for Resten den samme Eskimo, Etukussuk, der, foruden at have rejst med Peary og Mac Millan, ogsaa var med Dr. Cook paa hans „store Rejse". Forf. omtaler det et Sted i Forbigaaende, men gaar iøvrigt ikke nærmere ind paa det. Det kunde have været interessant ved denne Lejlighed at have faaet lidt nærmere at vide om, hvad Etukussuk kunde have at fortælle. Episoden Cook er jo dog et ret ejendommeligt Punkt i Polarforskningens Historie, og selv om den for os Danske har et lidt tragikomisk Anstrøg, saa ligger den dog nu saa langt tilbage, at vi ikke behøver at behandle den paa samme Maade som Katten den varme Grød.

Skulde vi gøre nogen Indvending mod Kochs Bog, saa er det den Omstændighed, at han begaar den samme Fejl, som snart sagt alle geografiske Rejsende begaar i deres populære Rejsebeskrivelser: Der er for lidt Kortmatriale. Ingen Opdagelsesrejsende burde, naar han omtaler Steder i tidligere berejste Lande, undlade at navngive dem paa sit Kort eller i Teksten indsætte smaa Specialkort, hvor man kan finde dem. Naar man er i Besiddelse af Pearvs. Heteeh og Freuchens Kort, er det let nok at finde de forskellige Punkter, der nævnes i Kochs Bog, men de geografiske Forfattere af populære Rejsebeskrivelser maa huske paa, at det er en uomstødelig Kendsgerning, at deres Bøger ikke alene gaar af som varmt Brød, men desuden er de mest læste og oftest udlaante i de offentlige Bibliotheker, der nu saavel i Kjøbenhavn som i de større Provinsbyer er oprettede for Menigmand, og man maa vel gaa ud fra, at ikke alle disse Læsere kun interesserer sig for de gennemgaaede Strabadser og Jagthistorierne, men at de ogsaa gerne vil vide lidt om, hvor den Rejsende rent geografisk set bevæger sig, og man behøver jo ikke at være professionel Geograf for at kunne følge med paa et Kort. Det er ikke nok paa et enkelt Kort at angive Rejseruten og de vigtigste Navne, enten maa Kortet være forsynet med alle de i Bogen nævnte Navne, eller ogsaa maa der, som sagt, være mindre Specialkort.

Denne Anke maa Forf. ikke opfatte som specielt rettet til ham,
ej heller som noget, han kan føle som nedsættende ham som Fagmand.
Anmelderen er ikke professionel Geograf, hører ikke heller til Polarfarerlavet,

er kun geografisk interesseret, men netop derfor kan jo
dette Nødraab om flere Kort i de populære Rejsebeskrivelser betragtes
som „vox populi".

Endnu eet: Hedder det Upern/vik eller Upernovik? Nu har vi allesammen fra vor Skoletid ikke hørt andet end Upernivik med „i". Forf. bruger selv denne Betegnelse paa Side 273 næstsidste Linje. Men andre Steder i Bogen og paa hans Kort staar der Upernorvik. Hvad er rigtigt? I Skibsefterretningerne fra den grønlandske Handel har der aldrig staaet andet end Upern/vik, men hvis Bopladsen paa Eskimoisk hedder Upernovik, er det selvfølgelig rigtigt at bruge denne sidste Stavemaade. Hvad kalder Eskimoerne den?