Freie Wege vergleichender Erdkunde. Erich von Drygalski zum 60. Geburtstage gewidmet von seinen Schülein. (4°, 386 Sider, 8 Tavler, l Tabel og 3 Kort). München und Berlin. K. Oldenbourg 1925.

Professor i München Erich von Drygalski er en af Nutidens betyedligste Geografer. Hans Produktion breder sig ikke ud over mange af Geografiens forskelligartede Omraader, han har koncentreret sig paa Polarforskninger og Studiet af Istidens Terrænformer, og paa disse beslægtede Omraader har han beriget Videnskaben ved mange og yderst værdifulde Arbejder. Drygalskis første videnskabelige Arbejder handlede om Geoidedeformationer og Jordskorpebevægelser i Istiden samt om Gletsjerisens Bevægelser. Disse Studier førte ham over til Studiet af den grønlandske Indlandsis. 1891 og 1892^—93 besøgte Drygalski Grønland, og i de følgende Aar udgav han en Del meget værdifulde Arbejder, navnlig angaaende Indlandsisen og dens Bevægelse, men ogsaa Skrifter, som paapegede de antarktiske Egnes Betydning for Studiet af Indlandsisfænomener af enhver Art. 1901_—4)3 var han Leder af den tyske antarktiske Ekspedition med Skibet Gaussog har i denne Ekspeditions videnskabelige Publikationer udgivet en Del Afhandlinger, dels angaaende den antarktiske Is og dens Bevægelse, dels geografiske. Monografier over en Del af de subantarktiske Øer. I Anledning af hans 60 Aars Fødselsdag, 5. Febr. 1925, har en Del af hans Elever offentliggort det foreliggende Festkrift, som indeholder 22 Afhandlinger og en Fortegnelse over Drygalskis Skrifter. Disse Afhandlinger behandler Emner fra næsten alle Geografiens Omraader. Geomorfologien repræsenteres af Wolf (Entwicklungsgänge morphologischer Forschung in den Alpen), Distel (Bergschrund und Randkluft),, - Märt in (Bodenflusserscheinungen im Frankenwald und im Vogtland), Rathjens (Neuere Anschauungen über den geologischen Bau der Colonia Eritoa), og Leyden (Die Gegend von Drygallen). Den sidstnævnte Afhandling handler om Søerne ved Drygallen i Masurien, hvorfra Familien Drygalski

stammer. En Afhandling af Frey (Beiträge zur Kenntnis Armeniens) anlægger flersidige Synspunkter. Klimalære og Ferskvandshydrografi repræsenteres af Pollog (Zur Frage der doppelten jährlichen Temperaturkurve in den Tropen) og Fickeler (Das Ob-Irtysch Plantegeografien af Koegel (Beiträge zur geographischen Erfassung der alpinen Planzendecke) og Troll (Oceanis_sche Züge im Pflanzenkleid Mitteleuropas). En meget interessant Afhandling- er Maull's (Zur -Geographie der Kulturlandschaft), som behandler den Værdi og Udviklingsmuligheder, de forskellige plantegeografiske Landskabstyper har som Kulturland. Erhvervsgeografiske Emner behandles videre af Zahn (Der Einfluss der Küsten auf die Völker), Burchard (Die wirtschaftsgeographische Stellung des Thüringerlandes), Creutzburg (Die Entwickelung des nordwestlichen Thüringer Waldes zur Kulturlandschaft), Fels (Der Ölbaum in Griechenland und seine wirtschaftliche Bedeutung). En Del Afhandlinger behandler politisk Geografi og Geopolitik. De er forfattede af Haushofer (Politische Erdkunde und Geopolitik)_v, Radinger (Zur politischen Geographie der deutschen Minderheiten), Jessen (Politischgeographische Betrachtungen über die Iberische Halbinsel), Niedermayer (Die geopolitischen Grundlagen des eurasiatisch-afrikanischen Übergangserdraums), März (Geopolitische Probleme am Persischen Golf), Hesse (Die geopolitische Struktur Mesopotamiens). Den sidste Afhandling af Langenmaier (Die Reform des Geographie im Sinne der Willensbildung) omhandler endelig Geografiundervisningen i den moderne Arbejdsskole. Det vil ses, at Festskriftet bringer et broget Materiale af højst forskelligartede Skrifter, af hvilke flere har Interesse ogsaa udenfor Geografernes snævrere Kreds.