Sven Loven: Über die Wurzeln der Tainischen Kultur. Teil I. Materielle Kultur. (453 S. 8vo, 11 Tavler. Dissertation). Gøteborg 1924.

Vestindiens Forhistorie har i de seneste Aartier beskæftiget en Række af Arkæologer, mest Amerikanere; og et betydeligt Materiale €r fremlagt, dels i Museer, dels i Publikationer. Den svenske Forsker Sven Loven har i sin Bog om Taino-Kulturen gjort Brug at dette nye Materiale, for saa vidt som det har været ham tilgængeligt. Først og fremmest har han dog øst af Kolonialtidens Forfattere, Las Casas, Peter Martyr, Oviedo, Benzoni o. a., hvis Værker altid sammen med de arkæologiske Kendsgerninger maa danne Grundlaget for ethvert Forsøg paa at rekonstruere den vestindiske Fortid. Lovéns Kendskab til den gamle Litteratur er baade omfattende og dybtgaaende. Og det er kun lidt, der er undgaaet hans Opmærksomhed i den moderne arkæologiske Litteratur vedrørende Vestindien. Dog er den arkæologiske Side af hans Arbejde langt den svageste. Maaske beror dette paa, at han i lidt for høj Grad har arbejdet mea Illutrationer af Ting, som han ikke selv har haft i Hænderne. I adskillige Tilfælde har han paa skæbnesvanger Maade misforstaaet saadanne Illustrationer. Maaske savner han ogsaa den praktiske arkæologiske Erfaring, der er saa overmaade nyttig for enhver, som skal arbejde teoretisk med et arkæologisk Stof. I hvert Fald foreligger der i hans Bog uheldige Fejltagelser angaaende Museumsmaleriale, som har staaet til hans Disposition. I et enkelt Tilfælde «r det en gammel fejlagtig Indførelse i Nationalmuseets Inventarium, der har ført ham paa Vildspor; Røgelsekarret Taf. XI Fig. l_—2 og Vaabenspidsen Taf. VII Fig. 3 er utvivlsomt ikke fra Jamaica, men fra Maya-Omraadet og beviser saaledes intetsomhelst angaaende Kulturforbindelser mellem Centralamerika og Antillerne. Det er Anerkendelse

værd, at Loven har søgt at sammenfatte saa vidt muligt alt, hvad der forelaa af vestindisk Arkæologi paa den Tid, da han skrev sin Bog. Hans Fremstilling er en god Indførelse i Emnet og indeholder fortræffelige lagttagelser, f. Eks. angaaende Bjergarternes Indflydelse paa Øksetypernes Udvikling; selvfølgelig bør Bogen dog ikke anvendes uden stadig og omhyggelig Jævnførelse med selve Materialet.

Bogens bedste Afsnit er dem, som væsentlig er byggede paa de gamle spanske Kilder. Fortrinlig er Oversigten over Vestindiens Folkeelementer i Kapitel I; den >er ikke alene en god Orientering, men indeholder nye Synspunkter og Opfattelser af Værdi. Særlig bør fremhæves Paavisningen af, at de saakaldte Guanahatabeyes i det vestlige Cuba er det eneste Befolkningselement, som vi ud fra de historiske Kilder tør antage for at være føraruakisk. Loven har sikkert Ret i sin Antagelse af en Sammenhæng mellem Guanahatabeyes og den primitive, føraruakiske Kultur, som den amerikanske Arkæolog Harrington har fundet paa Cuba. — Loven har sikkert ogsaa Ret, naar han polemiserer mod den gængse Opfattelse, at Caraiberne havde faaet fast Fod paa Puerto Rico.

Værdifulde er ogsaa Bogens sidste Kapitler, der gør Rede for, hvad den gammle Litteratur lærer os om Landsbyernes og Husenes Indretning, Agerbrug og Kulturplanter, Fartøjer og Fiskefangst, Vaaben og Jagt, Husgeraad, Smykker og Dragt. — Naar Loven mener, at Mandioca-Dyrkning i Jordhøjninger kun foregik i Slettelandet, >ikkje i( Bjergene, da strider dette mod mine lagttagelser i Cibao-Bjergene i Sante Domingo, hvor indianske montones eller Mandioca-Højninger endnu kan ses, skønt der er gaaet 4 Aarhundreder siden de blev anlagte. Og det af Loven anførte Sted hos Oviedo kan i Virkeligheden ikke bruges som Støtte for hans Antagelse.

Lovéns tykke Bog er kun første Del af hans planlagte Værk. Forhaabentlig vil det snart lykkes ham at fuldføre anden Del, der skal omhandle Religionen. Selv om det foreliggende Bind indeholder adskillige Fejltydninger af det arkæologiske Materiale, er det til Gengæld rigt paa værdifulde lagttagelser og hviler paa en bred Basis af solid Lærdom. Tainoerne var det første amerikanske Folk, der blev lagt øde af Europæerne. Studiet af dette forlængst uddøde Folks Kultur er meget forsømt; og dog har det en særegen Tiltrækning og er af stor Betydning for 'Løsningen af Sydamerikas kulturhistoriske Problemer.