Tysk Dybhavsexpedition

16. April af gik en tysk Ekspedition ombord i. „Meteor" fra Wilhelmshafen; den bestod af Lederen, Prof. Merz, 3 Oceanografer, l Keramiker, l Geolog, l Mineralog, l Biolog og 3 Meteorologer; 9. Juni blev Prof. Merz dødssyg, Kapt. Spiess har derefter varetaget Ledelsen.

Ekspeditionen skal i 2 Aar foretage Undersøgelser i det sydlige Atlanterhav fra 20° n. Br. til Antarktika, særlig angaaende den oceaniske horisontale og vertikale Vandcirkulation. I den Hensigt vil „Meteor" tage 14 Tværprofiler i Atlanterhavet med 350 Stationer; paa disse forankres Skibet (dette er virkelig lykkedes paa 5500 M. Dybde), og der foretages Strømmaalinger og tages Vandprøver fra forskellige Dybder; foruden Vandundersøgelser gøres der kvantitative Undersøgelser over Havets Plakton og øvrige Dyreog Planteliv og i Sammenhæng hermed over den biologiske Stofveksel i Havet; talrige Lodskud; Bundprøver optages og undersøges kemisk, biologisk og geologisk til Udforskning af Havbundens Morfologi og Geologi; talrige meteorologiske Observationer, ogsaa fra Draer og Balloner med selvregistrerende Instrumenter.

Indtil 27. August var der taget 2 Tværprofiler med 49 Stationer; det første paa 41°, det anedt mellem 30° og 25° s. Br. Den første Fart begyndte 3. Juni i Buenos Aires og endte 15. Juli i Kapstaden, den anden begyndte den 27. Juli og endte 27. August i Florianopoljs (Syd-Brasilien). Vandprøverne bliver straks kemisk undersøgte og opbevares ikke til senere Analyse, hvoraf man venter sig meget m. H. t. Erkendelsen af Havets Kemi, dets Sammensætning og Stofveksel. Biologiske meteorologiske og særlig aerologiske Arbejder blev programmæssig gennemførte. 8. Sept. naaede „Meteor"

•

atter Buenos Aires og havde da kontrolleret Garmat Banke (33° s. Br.,
49° 20' v. L.) og Grunden Collatino (33° 15' s. Br., 51» 30" v. L.). 17. Sept.
drog „Meteor" ud til det 3. Profil, som blev afsluttet i Kapstaden 27. Okt.

Man maa ønske og vente, at denne ualmindelig vel forberedte Ekspedition
(mange nye Instrumenter) vil bringe gode Resultater.

(„Naturens Verden", 1926, Side 40 og Hettner: Geogr. Zeitschr. 1925, 6. Heft).