Den nederlandske Expedition til Centralasien

under Ledelse af Ægteparret Visser brød 25. April 1925 op fra Srinagar mod Nord og naaede 2. Maj den sydlige Fod af Himalayas Hovedkæde; efter Snevanskeligheder lykkedes det at overskride det 4150 M. høje Pas og komme til Gilgit. Ekspeditionen har haft meget Vrøvl med Bagagebærerne og Provianten, men fandt allerede i Hunzaflodens Gebet (Biflod til øvre Indus i højre Side) uventet lønnende Opgaver. Hunza modtager her mellem 36 og 37° n. Br. fra Øst en Del Tilløb (Kundschirab, Gudschirab, Sohimschal),

hvis Dale i Højbjærgene kun flygtig eller slet ikke har været besøgt af Europæere eller er bleven kortlagt. Det er meget vanskeligt at færdes i disse Sænkninger, idet man let risikerer, at Varmen hurtig smelter Isen og umuliggør al Passage. Ekspeditionen Visser har hovedsagelig besøgt den nordligste af disse Floder, Kundschirab (Engelsk: Khunjerab); den har haft Held til at trænge frem til et 5500 M. højt Pas mellem 6000 M. høje Toppe, hvorfra der var Indblik i en ny, stor Gletscherverden, sandsynligvis hørende til Indgangsgebetet til Uprang- og Mustagh Floderne. Hermed var man naaet •til Vandskellet mellem Indusgebetet og det afløbsløse Centralasien, hvilket hidtil var ganske ukendt paa Strækningen fra det Sted, hvor det bøjer bort fra Karakorums Hovedkæde (45° 47' v. L.), og indtil det naar Hindukusch. Det lykkedes ogsaa Visser at følge Gudschirab og Sohimschal til deres Kilder. Efter en kort Hvileperiode i Landsbyen Schimschal udforskedes endnu de Højbjærge, som udfylder Vinklen mellem den nordlige Karakorum-Kæde og Hovedvandskellet; der findes flere Kæmpegletschere, den største c. 45 km lang. Man fik fastlagt Hovedvandskellet; det indeholder .talrige Toppe paa 6000 M., den højeste anslaas til 6700 M. I Kundschirab-Dalen fandtes en lille Gruppe Hyrder, der lever fuldstændig afsondrede fra den øvrige Verden.

Hele det undersøgte Gebet blev kortlagt af en indfødt Topograf, der ledsager Ekspeditionen i Stedet for dens egen schweiziske Topograf, som den indiske Regering ikke syntes om. De hidtil besøgte Gletschere synes alle at være i Tilbagegang med Undtagelse af én meget stor, der er i rask Udvikling.

(Hettner: Geog. Zeitschr., 6. Heft 1925).