Professor Valdemar Schmidt afgik ved Døden den 26. Juni 1925. For Selskabet var dette en stor Sorg; thi Professor Schmidt havde været med lige fra Selskabets Begyndelse og gjort et udmærket stort, personligt Arbejde som Medlem af Bestyrelsen og senere Vicepræsident; som Anerkendelse herfor var han udnævnt til resmedlem.

Trofast og interesseret lige til det sidste mødte den gamle Professor
til alle Foredrag; Selskabets Medlemmer' vil savne ham.

Ære være hans Minde!

Extra-Møde den 15. Sept. 1925 Kl. 4V« Eftm. Selskabet fik
Lejlighed til at hylde Hr. Roald Amundsen, der holdt Foredrag: „Gennem
Luften til 88° Nord".

Selskabets Medlemmer i Forbindelse med de indbudte fyldte Odd
store Sal.

Mødet overværedes af Hendes Majestæt Enkekejserinden af Rusland,
Deres Kongelige Højheder Hertuginden af Cumberland, Prins
Valdemar og flere af Kongefamiliens vngre Medlemmer.

Indbudte var danske og udenlandske Ministre, Repræsentanter for norske Foreninger, Universitetet, Polyteknisk Læreanstalt og Landbohøjskolen, arktiske Forskere, geografistuderende ved Universitetet og Statens Lærerhøjskole m. fl.

Roald Amundsen var ledsaget af sin Næstkommanderende, den
norske Flyver Riiser-Larsen med Frue,

Præsidenten, Admiral Wandel, bød velkommen og takkede Hr. Roald Amundsen, fordi han atter viste Selskabet den Ære at holde Foredrag her. Roald Amundsen havde viet sit Liv til Udforskning af Polaregnene og naaet store Resultater, hvoraf blot skal nævnes Besejlingen af Nordvestpassagen og Sydpolens Opdagelse; nu paa den sidste Færd havde han indført et nyt Moment i Polarforskningen: Flyvemaskinen, og overskuet en Del af Klodens hidtil ukendte Egne. Kgl. Dansk Geografisk Selskab havde derfor tildelt Forskeren Egede for geografiske Undersøgelser i Polaregnene.

Hr. Roald Amundsen takkede for den ham viste Ære og gik derefter over til sit Emne. Salen var mørk under hele Foredraget; ganske ypperlige Lysbilleder — de fleste farvelagte — illustrerede Foredraget paa bedste Maade; dette blev holdt med en ikke almindelig Elegance, ofte afbrudt af Tilhørernes Bifald.

Amundsen fortalte om de pekuniære Vanskeligheder, som endelig
blev afhjulpne af Amerikaneren Ellsworth, og han havde mange Lovord
til sine Rejsefæller, ganske særlig fremhævede han sin Næstkommanderende,

Flyveren Ruser-Larsen, der ikke alene var den bedste
norske Flyver, men i alle Maader et Billede paa Initiativ, Energi
og Koldblodighed.

Transporten af Flyvebaadene til Kingsbay var meget vanskelig;
Amundsen drog et Lettelsens Suk, da de stod monterede paa Isen.
Han gav Meddelelser om Meteorologernes Arbejde, Ekspeditionen:,

Instrumenter, særlig Solkompasset, Flyvebaadenes Forsyning med
arktisk Udrustning og Proviant til l Maaned o. s. v.

Endelig kqm den 21. Maj. Alle havde Følelsen af, at nu blev det Alvor; der blev egentlig ikke givet nogen Ordre til Start; men den skete Kl. 5105¹⁰ Eftm. Levende skildrede Amundsen Følelserne ide korte Øjeblikke, hvor det skulde vise sig, om begge Flyvebaadene kom paa Vingerne, og saa Lettelsen, da det bar frem mod det ukendte. Derefter rullede Billederne frem fra Landingen og fra de mørke Dage, der fulgte efter, med Ekspeditionens næsten overmenneskelige Arbejde for at skaffe Muligheder for Starten af N 25 (se herom den nedenfor staaende Artikel: Roald Amundsens Nordpolsflyvning 1925).

Et naadigt Forsyn fulgte Ekspeditionen; Starten lykkedes den 15. Juni — netop den yderste Termin, før man rnaatte have begivet sig til Fods over Polarisen mod Kap Columbia — man naaede Spitzbergen omtrent som Benzinen var brugt op, Flyvebaaden kom lykkelig ned paa det aabne Vand, Ekspeditionens Medlemmer kom i Land, og næsten i samme Øjeblik viste der sig den lille Skude „Sjpliv", der tog

Amundsen og hans Kammerater ombord, sørgede for de udhungrede Mennesker og bragte dem til Kingsbay, hvor deres Ankomst vakte stor Jubel; pr. traadløs Telegraf var Meddelelsen herom snart over den hele Verden.

Blandt Resultaterne af Ekspeditionen pegede Amundsen blot paa,
at man havde løftet Siøret for c. 200,000 n-Kilometer af den indtil
da uudforskede Del af Jordens Overflade.

Til Slut udtalte Foredragsholderen nogle Ord om sin næste Ekspedition
pr. Luftskib fra Spitsbergen til Alaska og viste Billeder af
Luftfartøjet.

Et mægtigt Bifald hyldede Amundsen, da han havde sluttet, og
lød atter, efter at Præsidenten havde udtalt Selskabets Tak og Hyldest
.

Geografisk Selskab havde indbudt Hr, Roald Amundsen til en lille Festlighed efter Foredraget, men han bad sig fri for at kunne hvile lidt, før han om Aftenen skulde holde Foredrag i Raadhushallen.

RESUMÉ. Seance solennelle du 15. Septembre 1925.

Un anditoire des plus distingués å la léte duquel on voyait S. M. la R e in e Douariére de R us s i e, L. A. R. la Duc Hesse de Cumberland et le Prince Valdemar et pi usi eur 9 m e m b res de la Famille Royale, des ministres et diplomates, des explorateurs arctiques, des représentants de la science etc., remplissair la grande solle du Palais pour assister å la conference de M. Roald Amundsen: „A travers l'air jusqu'å 88^ de lat. nord".

Le President, le vice-amiral Wandel, a exprimé la joie de revoir le celebre explorateur qui å så derniére expedition venait d'ouvrir line nouvelle route VITS les Arctiques: l'air. La Sodet é qni appréciait hcuucoup ses explorations et recherches dans les regions polaires, priait M. Amundsen de bien vontoir accepter la médaille d'E gede" com me recompense de ce qu'il avail jaii.

M. Amundsen a fait sä conference qui fut illustrée de transparents excellents; ce fut une conference, d'une elegance extraordinaire, souvent interrompue d'applaudissements considerables. Les grandes lignes de expedition sont connues, les details interessaient beaucoup. M. Amundsen a obtenu un bon succes.

/