Daniel Bruun: Fjældveje gennem Islands indre Højland. (8° 168 Sider m. talr. Illust. og Kort). E. Jespersens Forlag, Kjø* benhavn 1925.

Kaptajn Daniel Bruun er velkendt som mangesidig Forfatter, og ikke mindst'kendt er hans Rejseskildringer og — for Islands Vedkommende — Rejsehaanclbøger. Af sidstnævnte har han i Aarene 1921—24 udgivet 3, der behandler Rejser langs Kysten og i de beboede Dele af Island. I nærværende Bog, der er en ny Bearbejdelse af den af Foreningen „De danske Atlanterhavsøer" i 1913^—16 udgivne Bog over samme Emne, behandles Rejseruterne gennem det indre af Landet, Langt de vanskeligste, men ogsaa de interessanteste; og det skal straks siges, at for den, der har denne Bog med sig, er Vanskelighederne blevne langt mindre end hidtil, og det interessante er vokset i Omfang og Art.

Aarsagen hertil er for det første Forfatterens grundige og nøjagtige Beskrivelse af Vejene og Orienteringsmidlerne for at finde disse, navnlig hvor det gælder vanskelige Passager, og for det andet hans livlige og rige Indblanding af Historie og Rejseskildringer i det rent vejbeskrivende Emne. Enhver, der har læst Forfatterens tidligere Bøger, kender hans livfulde og malende Stil, der gør Læsningen til en behagelig Adspredelse, samtidig med at man beriges i Viden, og denne Bog — skønt en Rejsehaandbog — danner ingen Undtagelse i

saa Henseende. Tværtimod, man læser om den ene Rute efter den anden uden at trættes, med det Resultat, der maa være enhver god Rejsehaandbogs Opgave, at man faar den mest brændende Lyst til at befare ikke en af Ruterne, men dem alle sammen.

Bogen omfatter en Beskrivelse af Islands indre Højland, Ruterne fra Rangårvalla Sysla til Skaptårtunga (3 Vejstrækninger), Ruterne Syd, Vest og Nord om Lang-Jøkull (7 Vejstrækninger)^ Ruterne over Kjalvegur (8 Vejstrækninger) og Ruterne over Sprengisandur (6 Vejstrækninger), samt en righoldig Angivelse af benyttet Litteratur. Vejlængderne er opgivne i det for saadanne Egne eneste betydningsfulde Maal, nemlig Tiden det tager at tilbagelægge dem paa Hesteryg. Græsningssteder, der er en aldeles uundværlig Betingelse for Rejsen til Hest, naar man ikke kan slæbe Foder med sig, og som danner naturlige Etaper for Færdselen, er omhyggeligt omtalte. En Mængde Høj'detal er angivne; for det indres Vedkommende dog ofte med en Nøjagtighed, der ikke kan være reel. Tiere eller Halvhundrede af Meter vil vist som Regel mere svare til, hvad man kan vente i Nøjagtighed paa disse Egne, der desværre endnu ikke er opmaalte af Generalstaben. Derimod er f. Eks. Højden af Kerling i Øfjordsdalen, som undertegnede i 1919 inddrog som Station i det triangulatoriske Net paa Nordlandet og maalte i, ikke ca. 1350 m. men 1538,1 m (indtil videre den højeste triangulatoriske Station paa Island). Disse Maalinger er dog endnu ikke publicerede og derfor Forfatteren ukendte; for Helhedsindtrykket spiller de ingen Rolle.

Talrige ypperlige Billeder, dels Fotografier dels Tegninger efter Skitser af Forfatteren, opliver Teksten og bidrager til den rette Forstaaelse af denne. Af særlig stor Værdi for Bogens Benyttelse paa Rejser er de mange Udsigter og Toninger, der i højeste Grad letter Orienteringen i det paagældende Terrain. Hertil bidrager vel. ogsaa en Del Skitser og et Kort over en Del af det omhandlede Landomraade; men paa dette Felt føler man dog Savnet af en systematisk Opmaaling, navnlig naar man som undertegnede i 8 Somre i Generalstabens Opmaalingstjeneste har berejst væsentligst den beboede Del af Landet. Men netop med de derved vundne Erfaringer for Øje skal det siges, at den foreliggende Bog i mange Aar vil være uundværlig paa Rejser i Islands Indre, og selv efter en Opmaaling af dette Indre vil den være en kær og meget nyttig Ledsager for enhver, der færdes i disse vildsomme, men dragende Egne. Og hermed være „Fjældveje gennem Islands indre Højland" anbefalet paa det bedste til Turister som til Forskningsrejsende, ja til enhver, der søger Kendskab til Islands Indre.