Nis Walter Nissen: Die südwestgrönländische Landschaft und das Siedlungsgebiet der Normannen. Hamburgische Uni* versität, Abhandlungen aus dem Gebiet der Auslands* künde, Bd. XV. (8° 112 s. 12 bilag). Verlag L. Friede* richsen & Co. Hamburg 1924.

Fort, af ovennævnte arbejde har sat sig som opgave at undersøge
vekselvirkningen mellem den gamle Nordbo-kultur og naturforholdene
i Syd-Grønland. Efter at have givet en kort oversigt over Nordboernes
bebyggelse, erhverv og samfærdsel går forf. over til ganske
skematisk og i overdreven Passarge'sk ånd at opløse landskabet i
dets bestanddele. Alt sættes på rette plads i et uhyre skuffedarium,
og hvis nogen savner en selvstændig opfattelse og forstående skildring
af disse egnes individualitet, kan han til gengæld glæde sig
over geografiske mundfulde som „trockene Sand- und Torfboden
og „nebelreiche Winterläckeneis
. Af sådanne „elementer" sammensættes til sidst ikke
mindre end 14 landskaber. Endelig undersøges, hvilke elementer der
i hvert område er gunstige, og hvilke der er ugunstige for den nordiske
kolonisation, hvorved der opstilles Vorzugsgebiete l. und 2.
Ordnung, Kümmer gebiete og unbewohnbare Gebiete, og bogen slutter
med en diskussion om grundene til Nordboernes forsvinden.
o

Forf. har ikke selv været i Grønland, men har benyttet en imponerende mængde literatur, deriblandt også de i udlandet ikke alt for ofte anvendte, danske værker. Desværre er denne literatur ikke altid lige godt benyttet. Således fastslås på et yderst spinkelt grundlag den (gale) sætning, at isgrund mangler i det sydlige Grønland, og dette føres dristigt videre til, at ved 64° n. br. ophører de subpolare engstrækninger og tundraen begynder. Der er hverken floristisk eller formationsmæssigt nogen betydelig plantegeografisk grænse her, og slet ingen, der kan måle sig f. eks. med grænsen nord for Julianehåb Men ikke nok hermed, ved 64° går også grænsen mellem U- og I-dialekt i det eskimoiske sprog! Den slags psevdo-dybsindige iagttagelser er geografisk misbrug — hvortil desuden kommer, at

forf. i et af ham selv citeret arbejde kunde finde, at den omtalte dialektgrænses forløb ved 64° er kunstig, fremkaldt af missionærerne i det 18. årh. Utilstedeligt er det også, at de klimatiske betragtninger bygges på Kolderup Rosenvinge's og Otto Nordenskjöld's kortvarige observationsrækker, når man i det ligeledes af forf. citerede jubilæumsværk „Grønland" kan finde opgivelser baserede på iagttagelser gennem tidsrum på 30 til 44 år.

Alt i alt er det et værk, hvori der udfoldes et uhyre, lære! udseende apparat, men ved hvis*slutning man uvilkårligt spørger: hvad er resultatet? Noget virkelig nyt om Nordbo-kulturens tilpasning til omgivelserne, de geografiske betingelser for dens undergang o. s. v., leder man forgæves efter, og man har kort sagt indtrykket af en afhandling, som mere synes at være en besvarelse af en laboratorieopgave end et modent, videnskabeligt arbejde.