Strædet ved Panama.

I 1923 er Panama-Kanälen passeret af Skibe paa ialt 24 Mill. Tons, en Trafik, der langt overgaar Suez-Kanalens, og som sikkert vil vokse enormt. For Amerika har Kanalen tillige i militær Henseende fremragende Betydning, idet U. S. A.s Kystforsvar er baseret paa, at den amerikanske Flaade hurtig kan komme fra det ene Ocean til det andet. De sidste Flaademanøvrer har imidlertid vist, at Kanalen er i høj Grad saarbar; selv de stærkeste Forter kan ikke forhindre en Fjende i at beskyde Kanalen og ødelægge Sluserne.

For at løse de to Problemer — forøget Trafik og mindre Saarbarhed — har en fransk Ingeniør, M. Bunau-Varilla, fremsat en dristig Plan, som han i Januar 1924 har forelagt „Commercial Club" i Cincinnati. Han foreslaar at erstatte Kanalen med en veritabel Havarm, der forener de to Have; den skulde være 300 M. bred i Bunden og 6—7006^—700 M. i Vandspejlet, Dybden 15 M. Han vil efterhaanden forvandle Kanalen med dens Sluser til „Strædet ved Panama", «den at Trafiken standser et Øjeblik. Udgiften anslaas til l Mill. Dollars.

(Bull. Soc. Royale de Géog. d'Anvers. 1924).